Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

To vigtige datoer i horisonten for danske boligejere

Den amerikanske centralbank ventes i den kommende tid at tage tilløb til at neddrosle de massive opkøb af obligationer og overveje renteforhøjelser.

Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.

Fredag mødes prominente økonomer og centralbankfolk i Jackson Hole i Wyoming, USA. For andet år i træk afholdes mødet virtuelt grundet den stigende smitte med deltavarianten af corona. Det bliver mødet i udgangspunktet ikke mindre interessant af – selvom debatter af gode grunde bliver en smule amputeret og næppe vil levne meget tid til andre højaktuelle emner med stor interesse for og potentiel effekt på den finansielle stabilitet som f.eks. klimaforandringer og fremkomsten af kryptovaluta.

Mødet har i år fået titlen “Makroøkonomisk politik i en økonomi med uligheder”, og selvom det ikke på forhånd lyder som en specielt interessant agenda i relation til de aktuelle pengepolitiske problemstillinger, er der alligevel en stor sandsynlighed for, at Federal Reserve-chef Jerome Powell vil komme med et praj om, hvilke pengepolitiske beslutninger der ligger foran den amerikanske centralbank i de kommende måneder.

Knap fire uger senere, den 22. september, mødes den amerikanske centralbank til årets tredjesidste rentemøde. I referatet fra det seneste rentemøde kunne man bl.a. læse, at rentekomiteen over de næste par møder vil diskutere, hvordan og hvornår man skal starte en neddrosling af specielt det store QE-program, der har været aktivt siden coronaens indtog.

Ved de to begivenheder vil den amerikanske centralbank – og specielt Powell – skulle gå på line i forhold til at lede det finansielle marked langsomt ned ad en sti væk fra historiske stimuli til en mere normal situation uden opkøb på obligationsmarkedet og - i sidste instans - med en rente, der afspejler en mere normal konjunktursituation uden nedlukninger og med fuld beskæftigelse og en normalisering af inflationsraterne.

Ønsket er, at det sker, uden at det finansielle marked tilter, som det gjorde i 2013. Den såkaldte ”taper-tandrum”, der sendte obligationer i hullet og medførte næsten en fordobling af den lange rente i 2. halvår 2013. Denne gang bliver det uden tvivl en af de bedst annoncerede pengepolitiske ændringer i nyere tid, hvis ikke nogensinde. Spørgsmålene er, om det er nok, hvor stor en rentestigning ligger på den anden side, hvor hurtigt vil det ske, og ikke mindst, hvilken effekt får det på andre aktiver som aktier og boliger?

Igennem de seneste uger har en lang række medlemmer af den pengepolitiske komite i USA (FOMC) ved forskellige lejligheder og med forskellige udgangspunkter i stigende grad været fortaler for en snarlig annoncering af en såkaldt neddrosling (”tapering”) af det rekordstore obligationsopkøbsprogram på 120 mia. dollar pr. måned. Et opkøbsprogram, der siden finanskrisen har tilført 7.000 mia. dollar i likviditet til den amerikanske økonomi. Alene siden marts 2020 4.000 mia. dollar.

Det har USA desuden ikke været ene om. Siden 2008 har de fire største centralbanker i verden tilført svimlende 25.000 mia. dollar til det globale finansielle system. Penge, som bl.a. har fundet frem til aktiemarkedet, og hvor en troværdig plan for afvikling af stimuleringerne vil blive alfa og omega for stabiliteten på det finansielle marked.

På et eller andet tidspunkt skal den pengepolitiske stimulering ophøre. I første omgang igennem en nedbringelse af de månedlige obligationsopkøb. I anden omgang et stop og i tredje omgang renteforhøjelser og måske engang i fremtiden salg af de obligationer, som centralbankerne har akkumuleret på deres balance.

Meget taler for at, Powell i sin tale på fredag kl. 17 vil begynde med at præcisere, hvilke præmisser der skal være opfyldt for at stoppe obligationsopkøbene og hvilke der skal til for at forhøje renten. Hvor stor en risiko udgør deltavarianten for de økonomiske udsigter og hvordan ser centralbanken på resten af året?

Et godt bud er, at man på mødet den 22. september vil indikere en gennemgribende gennemgang af pengepolitikken på rentemødet den 15. december. Det vil indikere en start på neddroslingen af obligationsopkøbene pr. 1. januar 2022 og en sandsynlig første renteforhøjelse i 2. halvår 2023. Det burde ikke vælte markedet … men der skal ikke store afvigelser til for at medføre store udsving!

Jens Nyholm

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.