Afvisning af Jyske Bank-kronprins har vidtrækkende konsekvenser

I 2018 fratrådte Lars Mørch sin stilling som bankdirektør i Danske Bank. Han havde siden 2012 været direktør for Business Banking; en division som også inkluderer den baltiske forretning. Lars Mørch gik selv, mere eller mindre frivilligt, før banken måske havde været tvunget til at afskedige ham.

Lars Mørch blev sigtet i ”Estland-sagen” af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, SØIK, der dog senere frafaldt sigtelsen. Finanstilsynets afvisning af Mørch stemmer, efter min mening, ikke overens med normal dansk praksis: At man er uskyldig indtil andet er bevist.

Uanset hvordan, man vender og drejer sagen, er Finanstilsynets afvisning overraskende. På den ene side er et ansvar et ansvar. Det gælder i erhvervslivet som i sportens verden. Træneren eller lederen skal stå til ansvar for handlinger og de dårlige resultater, og her dømmes træneren, selv om sigtelser bliver frafaldet. Normalt bliver træneren blot afskediget, fritstillet eller siger selv op og kan starte et andet sted på et senere tidspunkt.

Jyske Bank er naturligvis, ligesom andre, blevet overrasket. Det er ikke i sig selv bemærkelsesværdigt. Det er langt mere overraskende, at Jyske Bank ikke har taget en ”fit and proper-reference” på Lars Mørch ved at spørge i Finanstilsynet, for en sikkerheds skyld, om han ville kunne godkendes. Det er ikke rettidig omhu at undlade det.

Lars Mørch selv står nu i en lidt delikat situation. Hans ansættelsesforhold, der begyndte 1. august, blev bekendtgjort i forbindelse med offentliggørelse af bankens halvårsregnskab. Lars Mørch indgik i koncernledergruppen; startende udenfor men tiltænkt en plads på allerøverste hylde, må det forstås. Modsat kan man ikke slutte. For hvis ikke Lars Mørch var tiltænkt en direktionsplads, var der ingen grund til at spørge Finanstilsynet.

Afvisningen minder Danske Bank om, at hvidvask-sagen stadig er aktuel og lever i værste velgående; også selv om Finanstilsynet frafaldt sigtelserne mod såvel Lars Mørch som Thomas Borgen og Henrik Ramlau-Hansen.

De kommende måneder vil det være forventeligt, hvis der kommer øget fokus på Finanstilsynet. Nogen vil spørge, hvor langt fortiden tæller med. Finanstilsynet vil sikkert påpege Business Banking-ansvaret for Lars Mørch som det ”fældende”.

Alligevel kan man ikke sige sig helt fri for at være lidt overrasket over, at Tonny Thierry Andersen blev godkendt i Nykredit. Det virker måske lidt som om, at Lars Mørch har den omvendte bevisbyrde. Lidt ligesom Jacob Aarup-Andersen, som dog ikke havde gjort noget forkert, men blev vurderet til at have et ”for lille CV” i bankhenseende til at blive topchef i Dansk Bank.

Bankdirektører er en jaget race. De vil eller bør nærstudere deres ansættelsesforhold; herunder deres ansvarsområde, og være ekstra nidkære med, hvad de skriver på deres CV.

Bankaktionærerne har over det seneste årti, med undtagelse af dem i Ringkjøbing Landbobank, generelt fået skræmmende dårlige afkast. Den dårlige nyhed i den henseende er, at det ikke nødvendigvis bliver bedre. Ledelserne kan tænkes, i endnu højere grad, at holde bilen i ”lige-ud”-sporet. At tage mindre og færre risici. Kun at låne ud til Joachim Von And og hans venner. Det betyder alt andet lige højere kapitalpolstring og en egenkapitalforrentning, som fortsat er under pres - med den naturlige konsekvens det har for ejernes afkast.

Per Hansen