Debat

Kunstig intelligens bør blive årets kollega

Det er på tide at gøre op med en udbredt misforståelse: Kunstig intelligens er ikke bare et marketingbegreb, men et meget konkret værktøj, der allerede i dag kan gøre mærkbar forskel i en virksomhed.

Begreber fra teknologiens verden har et enormt potentiale til at blive udbredte buzzwords. Blockchain, big data og artificial intelligence er alle eksempler på netop dét. Selvom de flittigt bruges til at legitimere og promovere et produkt som overlegent, kan de færreste nok forklare fyldestgørende, hvad begreberne reelt dækker over.

Særligt artificial intelligence (AI) – kunstig intelligens – indgår i beskrivelser af alt fra telefoner og computere til store datasystemer. Alt for ofte er det omgærdet af en vis mystik, og min erfaring er, at det for mange manifesterer sig som en udefinerbar, kompleks størrelse, som det kan være svært at se konkrete fordele og værdi i. Og det er synd. Kunstig intelligens er nemlig allerede i dag et meget konkret og håndgribeligt værktøj, der er i stand til at løfte store opgaver i et væld af brancher.

Formålet er altid at skærpe præcision og effektivitet, uagtet hvilken industri eller virksomhed værktøjet bliver implementeret i. Det er hverken at sætte medarbejdere i et dårligt lys eller gøre dem overflødige. Tværtimod skal det ses som en god, digital kollega, som har til hensigt at assistere den enkelte medarbejder og virksomheden.

Lad mig demonstrere med tre eksempler fra brancher, hvor teknologien allerede i dag udfører konkrete opgaver. De er alle taget fra den virkelige verden:

På kontoret

Kontoret er et af de steder, hvor kunstig intelligens allerede hjælper medarbejdere med at arbejde mere effektivt. Det er dog blot et fåtal, som er opmærksomme på det. Indsatsen sker nemlig under overfladen i eksempelvis kontorprogrammer, som kan opfatte kontekst i dokumenter, e-mails, regneark og diasshows. På den baggrund kan programmerne give kompetent grammatikhjælp eller automatisk tilbyde at oprette begivenheder i en medarbejders kalender, når denne foreslår konkrete mødetidspunkter over e-mail.

I produktionsmiljøer

Mere fascinerende og tydelige er fordelene i produktionsmiljøer, hvor kunstig intelligens kan gøre store bidrag i forbindelse med oplæring og det daglige arbejde. Med augmented reality-briller kan personen, der bærer brillerne, se et virtuelt lag over fysiske genstande i synsfeltet. I kombination med kunstig intelligens kan brillerne tilpasse de virtuelle billeder i takt med, at de fysiske genstande bliver vendt og drejet.

Medarbejderen med brillerne på kan altså med de virtuelle instruktioner se, hvordan f.eks. to komponenter skal samles. Det svarer til, at du kan smide papirmanualen til en kommode ud og i stedet få en virtuel instruktion i, hvordan alle komponenter passer sammen, indtil du har samlet hele kommoden.

I landbruget

Det sidste område er i landbruget, hvor kunstig intelligens blandt andet bruges til at analysere store datamængder om alt fra jordbundsforhold til slitage på maskiner for at foreslå, hvornår det er optimalt at gøde, vande og reparere på udstyr. Indsigterne gør det muligt for landmænd at optimere mængden af afgrøder uden at udpine jorden for meget. Ligeledes kan teknologien hjælpe med at identificere sygdomme i et større dyrehold ud fra analyser af videobilleder.

Mulighederne begrænser sig selvsagt ikke kun til disse tre brancher. De tjener i stedet som tre tydelige eksempler på det potentiale og de mangfoldige anvendelsesmuligheder, teknologien rummer.

I dag er den økonomiske tærskel tilpas lav, så også mindre organisationer i snart sagt alle brancher kan drage nytte af teknologien. Det handler bare om at kaste sig ud i det og være klar på, at jeres nye digitale medarbejder kan løbe med prisen som årets kollega.

Læs også