Serier

Er Pandora-uro udløst af kortsigtet kapitalisme?

Pandoras aktiekurs ramte sin ultimative bund for 18 måneder siden, da fire års tilbagegang kulminerede i kølvandet på coronakrisen. Men er Pandoras nedtur reelt en udløber af kvartalskapitalisme?

Corona rammer verden

Pandora blev børsført i 2010, og det gik ikke stille af. Forventningerne var store, og starten var blinkende. Noget nyt og stort var kommet ind i det gode børsnoterede selskab. Pandoras smykkeprodukter lå lige til det investeringsmæssige højreben for de private investorer.

Ikke længe efter entreen forstummede skål- og båltalerne. Som et lyn fra en klar augusthimmel i 2011 var selskabet nødsaget til at gå den tunge børsmæssige bodsgang og meddele investorerne, at fremtiden var langt mindre gylden end tidligere spået. Store overskrifter var en nyhed dengang, men skulle vise sig senere at være en del af Pandoras DNA som børsnoteret selskab.

Enhver god historie har sine dramaer, og Pandora har mange af slagsen i de mere end 10 år som børsnoteret selskab.

Per Hansen

En direktør blev afskediget, og nedjusteringen medførte også andre rokeringer. At Pandora dengang var kulørt, kan ingen i dag, som fulgte udviklingen dengang, sige sig fri for at mene og huske. Aktiekursen dykkede ned til niveauet 40, og det var en reel og berettiget frygt for, at Pandora reelt var blevet børs(for)ført for dyrt med introduktionskursen på 210.

Enhver god historie har sine dramaer, og Pandora har mange af slagsen i de mere end 10 år som børsnoteret selskab. En af de mere farverige dengang og også lidt nu var Jesper Kasi Nielsen (JK), som følte sig snydt for de mange ”earn-out”-millioner.

På trods af mange forsøg, stærkt understøttet af kampagner og invitationen til at deltage i ”The Kasi earn-out party”, ser det aktuelt ud som om, at JK mest af alt ligner den geniale Egon Olsen, som i kampen mod storkapitalen og ”Hallandsen” med de fine forbindelser ikke får fyldt den røde kuffert op med rare pengesager. Med forbehold for hvad ”to be continued” eventuelt kan betyde for en saga, som synes at være ”never ending”.

Perioden fra 2015-2018 var præget af større økonomisk usikkerhed, hvor investorerne i stigende grad blevusikre på fremtiden. Den tidligere økonomiske selvfølgelighed med høj vækst og stigende/stabil profitabilitet blev afløst af en mere slingrende forventningsstyring, som ikke opfyldte brugsvejledningen for børsnoterede selskaber: ”Underpromise and overdeliver”.

Først blev det for meget for investorerne, og til sidst blev det nok selv for bestyrelsen. Topchef Anders Colding Friis blev fyret, og kampen om at efterfølge ham, som måske allerede havde været i gang internt, blev intensiveret.

Jeremy Schwartz var kommet til fra The Body Shop som driftsdirektør. Han blev, efter fyringen af Anders Colding Friis, sammen med Anders Boyer, den delte topledelse, men havde givetvis ambitioner om og appetit på mere. I 2019 fratrådte han dog, og Alexander Lacik blev udnævnt til ny topchef. Selskabet havde brug for en helt ny start med personer udefra.

Investorerne har ikke hørt nær så meget til den nye topchef, som de hørte til de tidligere, og det har været godt. Intet nyt har været godt nyt. Pandora havde brug for ro, refokusering og en ny begyndelse. Det har de fået. Den delte topledelse var ingen succes. Alexander Lacik har skabt ro og taget dramatikken ud, og samtidig har det formentlig også haft en god effekt, at bestyrelsen har fået en ny sammensætning.

En af de ting, som har været med til at gøre forskellen - og som stressede organisationen og må have gjort et betydeligt indtryk hos ledelsen - var formentlig de kortsigtede ”channel checks”, hvor rundspørger i detailhandlen fra analytikere om salgstal blev vejet, vurderet og i problemperioden fundet for lette.

Aktiekursen kom ind på rutsjebanen og blev ikke mindst bestemt af og sågar i perioder dirigeret af en investeringsbanks fornemmelser for salgsforventninger. Det har, sammen med Pandoras DNA fra dengang om at være en foranderlig størrelse, været med til at skabe usikkerhed.

Spørgsmålet er, om udviklingen dengang var drevet for voldsomt af kvartalskapitalisme? Blev det en for stor udfordring og for voldsom kortsigtet belastning og stressfaktor at indfri på tre måneders sigt, og var det medvirkende til den storm og senere orkan, som Pandora befandt sig i? Kortsigtede udfordringer vs langsigtede muligheder?

En anden mulig forklaring til den rundtossede udvikling kan have været, at ledelsen fra dengang inklusive bestyrelse blot ikke var dygtig nok.

For lige at toppe situationen af, endte det med at en af flere IR-chefer forlod Pandora til fordel for en analytikerstilling, hvor vedkommende bl.a. skulle dække Pandora. Den første anbefaling på aktien var ”Sælg”.

Læs også