Debat

Vogt dig for nye investeringsfonde

Markedsføring af nye fonde burde oplyse, at ”de nye fonde ikke nødvendigvis leverer bedre afkast end de gamle”.

Danske investeringsforeninger kan godt lide at åbne nye afdelinger, og ofte er forklaringen øget efterspørgsel fra kunder.

Ser jeg for mig, at direktøren for X-Invest nærmest ikke har tid til at passe sit arbejde, fordi filialdirektører og kunderådgivere over hele landet bombarderer ham med e-mails og telefonopringninger? ”Hr. direktør, kunderne plager om at få åbnet en afdeling, der investerer i globale teknologiaktier eller sydeuropæiske statsobligationer”, eller hvad det nu er, den nye afdeling skal sætte penge i.

Tanken er sjov, men alvorligt talt: Mon det er sådan, det foregår? Eller er rækkefølgen i stedet, at de nye afdelinger bliver udtænkt af markedsføringsfolk? Derefter går bankens kunderådgivere i gang med at sælge de nye afdelinger til kunderne.

Jeg tror mere på sidstnævnte forklaring, hvor investeringsselskaberne opretter en ny afdeling, fordi de tror, den bliver let at sælge – for eksempel fordi der lige har været store kursstigninger på den type aktier, den nye afdeling skal investere i. Det er jo lettere at sælge noget, der har tre gode afkastår bag sig end tre elendige afkastår.

Før dot.com-boblen brast var det IT-aktieafdelinger, man åbnede. Senere blev det forskellige nye enkeltlands-afdelinger for tyrkiske eller kinesiske aktier. Jeg tænker, at der er incitament til at åbne og lukke afdelinger. Så fastholder branchen nemlig investorer i, at det er nødvendigt at lave hyppige tilpasninger af investeringerne. Aktiv forvaltning er nødvendigt, lyder mantraet.

Derudover tænker jeg, at øvelsen kan bidrage lidt til bundlinjen, når der skiftes papirer ud, og kurtage- og valutamøllen drejer nogle runder. I 2011 var der ifølge markedsstatistikken fra Finansdanmark omkring 450 detailfonde, og det er vokset til over 850 i dag. Siden år 2000 er der lukket over 350 fonde, så der har da været aktivitet i svingdøren. Bevares, der er flere forklaringer til åbne-lukke statistikkerne, herunder provisionsforbud.

Men et andet spørgsmål er, om det nu også er en supergod idé at investere i noget, der lige har været store kursstigninger i? Ikke fra kundens synspunkt er min vurdering.

Vi har i Miranova netop regnet på afkastet i aktive danske aktieinvesteringsforeninger. I de tal burde vi se, at afkastet i forhold sammenligningsindeksene over tid bliver bedre, hvis det skulle hjælpe at lukke fonde med dårlige afkast. Men det lader ikke til at være tilfældet ifølge vores analyse.

Bliver vi mødt med en meddelelse om, at to afdelinger fusionerer, fordi ”efterspørgslen har været dalende”, eller på grund af ”omkostningsniveauet” eller noget helt tredje, lyder det fornuftigt og positivt. Men vores afkastanalyse bakker det ikke op. Det nytter ikke meget at lukke afdelinger med høje omkostninger for så at fusionere ind i andre afdelinger med lige så høje omkostninger. Herudover er der problematikken med dårlige resultater, der begraves under seks fod jord. For når en fond først er fusioneret ind i en anden fond, er det svært at grave de historiske afkast op igen.

Markedsføring af nye fonde burde oplyse, at ”de nye fonde ikke nødvendigvis leverer bedre afkast end de gamle”. Det tror jeg egentlig ikke interesserer markedsføringsfolkene bag dem. Men det er yderst vigtig information for alle danske investorer. Nu ved du det!

Læs også