Debat

Vi er ikke færdige med kinesiske aktier trods regeringsindgreb

Kinesiske aktier er styrtdykket, efter at myndighederne har strammet nettet om det private erhvervsliv. Det åbner for køb af aktier i kvalitetsselskaber til en fornuftig pris.

Kinas massive stramninger i lovgivningen i en række sektorer har fået værdien af de kinesiske aktier til at styrtdykke. Men det alene er ikke grund nok til at holde sig væk fra markedet – måske snarere tværtimod. Og måske er reguleringerne slet ikke af det onde.

Foruden stramningerne i tech-sektoren, som vi i Vesten især har hørt meget om, fordi store spillere som Alibaba og Tencent er blevet ramt, er også sektoren for privat uddannelse blevet indhentet af de kinesiske myndigheders krasse nye lovgivning. De nye regler forbyder bl.a., at private uddannelsesinstitutioner kan køres med overskud eller børsnoteres.

Den private uddannelsessektor i Kina har gennem længere tid været præget af bizart opskruede priser. Men se det et øjeblik fra de kinesiske familiers side: De fleste middelklassefamilier har ét barn, ét håb for fremtiden. Eksorbitante undervisningsafgifter bekymrer altså forældrene mindre end udsigten til, at afkommet skulle sakke bag af karrieredansen.

Men så greb regeringen ind. Stramningerne i reguleringen trådte hurtigere og hårdere i kraft, end man havde forventet, men ikke desto mindre er årsagen til stramningerne fornuftig nok: Myndighedernes mål har været at begrænse antisocial adfærd i den private sektor.

Udviklingen i Kina er ikke anderledes end de monopolbegrænsende stramninger af tech-sektoren, vi har set i EU og USA. Internettet har givet nye muligheder for at lave forretning, og lovgivningen har ikke i tide tilpasset sig den enorme hastighed, virksomhederne pludselig kan vokse med – og i øvrigt de samfundsmæssige konsekvenser, væksten kan medføre. Tænk bare på, hvordan selskaber som Facebook og Alphabet (Google) har ændret verden. Derfor gribes der nu ind.

At man med regler forsøger at påvirke sine indbyggere til en bestemt adfærd, er ingen sensation. Men i Kina opstod der parallelt med stramningerne massive kurstab – og så havde investorerne en klar syndebuk at pege på. Reguleringen er dog kun en del af forklaringen på de faldende aktier. Værdiansættelserne i Kina var (for!) høje forud for korrektionen, så det var uundgåeligt, at de måtte regulere sig ned på et mere anstændigt leje. Som et eksempel er kinesiske internetaktier faldet 30 pct. i juli og 50 pct. siden toppen i februar 2021.

Ingen ønsker prisspekulation. Men som value-investor på udkig efter selskaber, der handles med rabat, er det alligevel svært ikke at få julelys i øjnene, når priserne falder. Således har vores vækstmarkedsfond Skagen Kon-Tiki da også benyttet sig af chancen for at købe op i flere kinesiske kvalitetsselskaber, der før korrektionen var uanstændigt højt prissat. Faktisk har vi – fordi vi slår til når vi øjner en god rabat – netto købt op i Kina i år, mens de fleste andre trykkede på salgsknappen.

Vi følger de regulatoriske forandringer på det kinesiske marked tæt, men vi holder også altid fokus på prisen og køber op, når prisen er rigtig. Også selv om det betyder, at vi råber ”køb!”, mens alle andre råber ”sælg!”.

Læs også