Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Selvfølgelig har pensionsselskaberne styr på kundernes risiko

Alternative investeringer er er et naturligt og vigtigt element i danskernes pensionsformue. Som læser af nærværende medie kan man glæde sig over, at Nationalbankens analyse og afkast tegner et markant andet billede end lørdagens kommentar.

Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension

På Finans og i Jyllands-Posten lørdag har journalist Lars Nielsen begået en forbløffende negativ og ensidig kommentar om pensionsselskabernes investeringer i vindmølleparker, ejendomme og trafikinfrastruktur.

Særligt forbløffende er det, at journalisten refererer til en nylig analyse fra Nationalbanken af pensionsselskabernes investeringer i unoterede aktiver, men at han øjensynligt vælger at ignorere Nationalbankens egne centrale konklusioner i analysen.

Investeringer i vindmølleparker, ejendomme og trafikinfrastruktur er steget kraftigt i de senere år. Med god grund. For baggrunden er renter tæt på eller under nul på lange stats- og realkreditobligationer, som får selskaberne til at søge alternative investeringer med højere og stabile afkast til kunderne. Cashflowet fra de unoterede aktiver, f.eks. husleje eller betaling fra en vindmøllepark, matcher tidshorisonten og forudsigeligheden i selskabernes pensionsforpligtelser.

Nationalbankens analyse tager et reality-check på pensionsselskabernes skift i investeringsmønster de senere år. Og konklusionerne er glædelig læsning for de 9 ud af 10 danskere på arbejdsmarkedet, som har en pensionsopsparing. For den centrale konklusion er, at alternativer har givet et højt og stabilt afkast - samt mulighed for risikospredning.

Nationalbanken tryktester også betydningen af en yderligere stigning i de unoterede aktiver for det finansielle systems robusthed. Her er den opmuntrende konklusion i et worst case-scenarie, at der er plads til yderligere investeringer i unoterede aktiver. De fleste selskaber er nemlig ikke begrænset af hverken solvens eller likviditet, selv ikke efter et skift på 250 mia. kr. for hele sektoren fra obligationer til unoterede aktiver.

Nationalbanken har en vigtig pointe: Stærk styring af kort- og langsigtede risici er centralt - også ved investeringer i unoterede aktiver. Risikostyring er en essentiel del af branchens DNA og skal selvsagt stå sin prøve ved stormvejr på de finansielle markeder. Her kan vi tilføje, at branchen har klaret sig flot både under finanskrisen i 2007-2009 og covid-19-krisen i 2020.

Men alle disse vurderinger forbigås i tavshed i Lars Nielsens kommentar, selvom han kender og refererer til Nationalbankens analyse. Det forbigås også i tavshed, at pensionsselskaberne siden 2020 tydeligt har kommunikeret til hver enkelt dansker om, hvordan investeringerne er sammensat, hvad den kortsigtede risiko er, og hvad prognosen er med både et centralt, højt og lavt skøn for investeringsrisiko.

Som pensionsbranche er vi stolte af vores resultater. Vi fremmer både den grønne omstilling, virksomheder og infrastruktur – sammen med og på vegne af pensionskunderne. Samtidig med, at vi sikrer et godt og stabilt forsørgelsesgrundlag for nuværende og kommende pensionister. Samtidig fortæller vi i et fælles sprog til alle danskere, hvad deres opsparing er investeret i, og hvad risikoen betyder for dem.

For faktum er, at de alternative investeringer er kommet for at blive. Fordi de er et naturligt og vigtigt element i en ansvarlig forvaltning af danskernes pensionsformue. Som læser med en pensionsopsparing kan man derfor glæde sig over, at både Nationalbankens analyse og den faktiske udvikling i afkast tegner et markant andet billede end lørdagens kommentar.

Jan V. Hansen, vicedirektør

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.