Debat

En global CO2-afgift vil sætte skub i klimaindsatsen

Betragtet i helikopterperspektiv synes den globale klimaindsats trods fremskridt at være et stykke fra det optimale. En aftale om en CO2-afgift blandt G20-landene er et realistisk mål og det politisk set mest attraktive spor at følge for at rette op.

CO2-udledning og andre miljøproblemer er globale og kalder derfor på globale løsninger. Én enhed mindre CO2 i Kina er klimamæssigt lige så meget værd som én enhed mindre i Danmark.

Effekten målt ved klimamålsopfyldelse varierer væsentligt mellem forskellige projekter internt i Danmark. Og en given klimainvestering i Danmark - som jo er førende indenfor klima og miljø - ville have haft væsentlig større effekt i lande med høj CO2-udledning som Kina, Indien og USA eller for den sags skyld Polen med deres kulbaserede energiforsyning.

Det overordnede billede er, at det er de lande og regioner (EU), der i forvejen er længst fremme med klimamål og resultater, der øger indsatsen mest, mens de lande, som klimamæssigt ligger i bunden, og hvor effekten af indsats er størst, også rangerer lavt på ambitionsniveau. Illustreret ved at Danmark, som i forvejen rangerer helt i top på klimaområdet, øger ambitionsniveauet til 70 pct. CO2-reduktion i 2030 fra tidligere 65 pct.

Økonomisk set beror C02-udledning og anden miljøbelastende aktivitet på en markedsfejl. I produktionsbeslutningen indgår kun de privatøkonomiske omkostninger. Udgifterne for det øvrige samfund ved miljøbelastningen indgår ikke, hvorfor der produceres for meget. Løsningen er en CO2-afgift, der korrekt beregnet reducerer CO2-udledningen til det samfundsøkonomiske optimale.

I Danmark er det besluttet, at en ekspertgruppe inden udgangen af 2022 skal komme med forslag til en konkret model for en generel CO2-afgift, som så fra 2023 potentielt kan være et vigtigt middel til at nå 2030-målet. Men det giver ikke god mening med en CO2-afgift i Danmark alene. Det vil bare betyde, at den CO2-belastende produktion flyttes til et land uden CO2-afgift. Nettoudledningen af CO2 vil være højere, og produktionen foretages ikke, hvor omkostningerne er lavest (eksklusiv CO2-afgiften).

Med en global CO2-afgift vil man ikke være afhængig af virksomhedernes egne erklærede CO2-mål.

Datakvalitet og tekniske problemer med måling af CO2-udledning synes umiddelbart at være den største udfordring for en vellykket implementering af en afgift. Det optimale er en global implementeret afgift, næstbedst en aftale blandt G20-landene eller i det mindste en afgift i EU-regi til en start i stedet for den sympatiske og ambitiøse men også dyre og ineffektive enegang på området.

Grundet manglende håndgribelige resultater på det globale politiske niveau - bortset fra Paris-aftalen - afhænger klimaindsatsen i høj grad af virksomhedernes indsats og selvvalgte klimamål såsom at blive CO2-neutral i 2030. Disse tiltag er selvfølgelig vigtige og positive men også frivillige (ingen garanti for gennemførelse og dermed klimaeffekt) og ukoordinerede med de problemer, det giver med styring af indsatsen og sikring af overordnet målopfyldelse.

Med en global CO2-afgift vil man ikke være afhængig af virksomhedernes egne erklærede CO2-mål. På andre klima og miljøområder end CO2-udledning kan virksomhedernes selvvalgte mål så stadig have betydning og bidrage til klimaforbedringer.

G7-landene har for nylig indgået en aftale om en fælles bund under selskabsskatten på 15 pct. Planen er, at aftalen efterfølgende skal udvides til G20-landene. En succeshistorie her kan gøre det mere realistisk at få gennemført en CO2-afgift blandt G20-landene, som repræsenterer over 80 pct. af det globale BNP, totredjedele af verdens befolkning og ca. 80 pct. af den globale CO2-udledning og omfatter udover EU de store CO2-udledere Kina, Indien og USA.

Dette spor synes mere realistisk end via FN og COP-konferencerne. Er det ikke politisk muligt at tage skridtet videre herfra til en fuld global afgift, vil det klimamæssigt være af mindre betydning, at de resterende dele af verden ikke er med, så længe det undgås, at en væsentlig del af den CO2-udledende aktivitet overflyttes til lande uden for G20-kredsen.

At klimaspørgsmål nu behandles på lige fod med forhold indenfor international økonomi og handel i G20-kredsen, gør det jo bare mere attraktivt at følge dette politiske spor.

Læs også