Syv ting karakteriserer danske virksomheder, der arbejder med bæredygtighed
Flere end 6 ud af 10 små og mellemstore virksomheder i Danmark er i et eller andet omfang i gang med at arbejde med bæredygtighed og FN’s 17 Verdensmål. Yderligere 13 pct. agter at gå i gang med det inden næste forår.
Det viser en undersøgelse fra foråret, så coronaen har på ingen måde fået bugt med bæredygtigheden. Heller ikke i dansk erhvervsliv.
Men hvad kendetegner de virksomheder, der har valgt at sætte bæredygtighed på dagsordenen? Er der trods stor forskellighed i størrelse, branche, beliggenhed, ejerform m.m. nogle fællestræk?
Ja, det mener jeg. Efter i flere år at have arbejdet dagligt med bæredygtighed, de sidste par år som konsulent og rådgiver for en række virksomheder og organisationer, så mener jeg at kunne se syv kendetegn, der går igen. Så her vover jeg det ene øje og præsenterer mit bud.
For det første har alle disse virksomheder det, jeg vil kalde en samfundsambition. De vil tjene penge og være en god arbejdsplads, javel. Men de vil også påvirke det samfund, de er en del af. Og de har ideer til hvordan.
For det andet udviser de i deres daglige virke menneskelighed. De har en politik overfor medarbejdere, leverandører m.fl., som naturligvis tager udgangspunkt i at have sorte tal på bundlinjen, men hvor der også er plads til f.eks. at tage sig af medarbejdere med sygdom, tage lidt ”skæve eksistenser” ind, oprette praktikpladser m.m.
For det tredje tænker disse virksomheder langsigtet. Hvor ikke så få virksomheder er meget fokuserede på månedsresultatet og næste års budget, så inkluderer virksomheder med fokus på bæredygtighed også nogle mere langsigtede ofte strategiske mål og betragtninger, der inkluderer driftsøkonomi, men også kan handle om f.eks. evnen til at tiltrække og fastholde medarbejdere i et marked, hvor arbejdskraft er stærkt efterspurgt.
For det fjerde bruger de deres stemme. Hvor nogle virksomheder stadig sværger til ideen om, at den der lever stille, lever godt, så kendetegner det på ingen måde disse virksomheder. Ledelsen og bestyrelsen blander sig i debatter, kommunikerer på f.eks. Linkedin, stiller op til debatmøder, udtrykker synspunkter på alt fra forhold i lokalområdet til store samfundsproblematikker – ganske ofte med en bæredygtighedsvinkel som udgangspunkt.
For det femte er virksomheder med bæredygtighed som en del af deres DNA transparente. Selvfølgelig fortæller de ikke om firmahemmeligheder. Men de lægger åbent frem, hvordan det f.eks. går med reduktion af CO2, mere ligestilling mellem kønnene, energibesparende aktiviteter og andre forhold, som relaterer til et af de 17 verdensmål – også hvis udviklingen ikke går så hurtigt eller effektivt som planlagt.
For det sjette skaber de værdi for alle - både medarbejdere, ejere, aktionærer, leverandører, men også det omgivende samfund. De har styr på økonomien, kører med overskud og giver ikke sjældent en del af det tilbage til samfundet i form af økonomisk støtte til alt fra den lokale sportsklub til store, landsdækkende velgørende organisationer. Måske har de endda flerårige partnerskaber med et bæredygtigt formål.
Endelig som det syvende – og måske i forlængelse af ovenstående – inviterer disse virksomheder til handling. De signalerer, at de er åbne for dialog, for samarbejdsmuligheder, for partnerskaber, både med andre virksomheder og organisationer, men også med det offentlige. De sidder ikke bare tilbagelænede og venter på, at nogen inviterer dem med – de tager selv initiativer.
Disse nævnte syv kendetegn vil jeg hævde, at danske virksomheder, som arbejder med bæredygtighed, i en eller anden grad har til fælles, uanset hvor forskellige de så måtte være og er på andre områder.
Det kan måske ved første øjekast lyde lidt for idealistisk eller ude af trit med virkeligheden, men jeg kan garantere for, at det er det ikke. Som nævnt er alle disse virksomheder i stand til at tjene penge. Men de har også indset, at bæredygtighedsdagsordenen er kommet for at blive, og at den vil påvirke deres evne til at vedblive med at tjene penge i de kommende år.
Tænk bare på, hvordan CO2-afgifter vil påvirke bundlinjen, hvordan f.eks. lovgivning fra EU vil regulere bestyrelsesansvar i fremtiden, hvordan kunder i stigende grad vil efterspørge bæredygtige varer, hvordan banker vil stille krav om bæredygtighed for at stille kapital til rådighed.
Ved at tage det, jeg kalder bæredygtighedsdagsordenen, til sig og inkludere den i virksomhedens dagligdag og strategi, så sikrer disse virksomheder netop deres evne til at tjene penge også i de kommende år i et nyt marked.
Eller sagt på en anden måde: De forholder sig til PEOPLE, PLANET og PROFIT. People i form af deres medarbejdere, leverandører m.fl. Planet i form af f.eks. reduktion af CO2 eller mere biodiversitet. Og Profit i form af at sikre en sund drift af virksomheden også under de vilkår, som vil præge de kommende år.
Steen M. Andersen