Er det den gode eller den dårlige korrektion?
Efter næsten et år har aktierne oplevet et månedligt fald. Men er det den gode korrektion, som efterlader et sundere marked? Eller starten på en ny energikrise?
Det sidste år har den positive udvikling på aktiemarkederne været næsten ensformig. Gennem 11 måneder steg globale aktier mere end 30 pct. uden en eneste korrektion, indtil september leverede det første månedlige fald i 2021.
Den monotone fremgang skyldes pandemien. På den ene side er indtjeningen i virksomhederne steget i takt med genåbningen. På den anden side skabte pandemien en ekstrem usikkerhed. Selv når de økonomiske nøgletal var gode, turde centralbankerne ikke andet end at blive ved med at drukne markederne i likviditet.
Paradoksalt nok betød det, at aktierne var glade for, at pandemien fortsatte, så centralbankerne ikke skulle fjerne den dyne af likviditet, der beskyttede dem. Den form for afhængighed er ikke et sundhedstegn. Aktiemarkedets prissætning presses op, så det bliver mindre attraktivt for langsigtede investorer.
Jo hurtigere dynen bliver fjernet, jo hurtigere kan vi få et normalt marked, hvor aktier drives af økonomisk vækst. Det er historien om ’den gode korrektion’, som efterlader et sundere marked.
Der findes imidlertid også dårlige korrektioner, som bare skyldes dårlige nyheder. Typisk når en økonomisk krise er på vej.
På vej ind i fjerde kvartal fik vi korrektionen. Nu er spørgsmålet så, om det er den gode eller den dårlige slags. Umiddelbart tyder meget på, at det er den gode slags, som egentlig reflekterer en stærk økonomi.
Den økonomiske risiko fra pandemien er således på retur. Delta-varianten var en forskrækkelse i USA, men de seneste uger er antallet af indlagte på de amerikanske hospitaler begyndt at falde. I Asien begyndte man først at vaccinere noget senere, men for eksempel i Japan er den vaccinerede andel af befolkningen gået fra under 0 til 50 pct. på tre måneder. Det burde give økonomien et løft.
Der er dog stadigvæk en risiko for en mere negativ korrektion, for lige nu er et nyt chok på vej i form af mangel på energi. Ligesom på andre områder har udbuddet af energi ikke kunnet følge med efterspørgslen efter genåbningen. Det kan i værste fald udløse et globalt udbudschok af samme karakter som pandemien.
Det er især et problem i Kina, hvor nultolerance overfor virus stadig lægger låg på væksten samtidig med at mangel på energi har medført rullende produktionsstop. I Europa vil en femdobling af prisen på naturgas også ramme både forbrugere og virksomheder på købekraften.
Risikoen er reel. Især hvis vi får en kold vinter, men vi kan faktisk godt øge udbuddet af energi, fordi Opec har skjulte reserver. Det mest sandsynlige er derfor, at fokus skifter tilbage til stærk vækst i efterspørgslen inden året er slut, så den amerikanske centralbank endelig kan begynde at sænke obligationsopkøbene og bane vejen for ’den gode korrektion’.
Elizabeth Mathiesen