Lad os gøre håndværkerfradraget rigtig grønt

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I forbindelse med regeringens finanslovsforslag for 2022 har boligjobordningen været under beskydning fra flere sider.

Regeringen har i sit finanslovsforslag foreslået at sænke fradraget, men at fastholde det, og har som begrundelse peget på, at ordningen indeholder fradrag, som giver danske forbrugere incitament til at klimarenovere deres huse. Boligjobordningen indeholder imidlertid også en lang række ydelser, der ikke har nogen betydelig grøn effekt, og herfra er beskeden til politikerne, at skal det være grønt, så lad os gøre det rigtig grønt.

Debatten om den grønne omstilling handler ofte om vedvarende energi, om færre flyrejser og om flere elbiler. Men omkring en fjerdedel af en dansk forbrugers CO₂-udledning stammer fra produktionen af de produkter, vi køber og bruger i hverdagen – f.eks. tøj, hvidevarer og elektronik.

Bliver vi bedre til at reparere, bliver vi bedre til at passe på klimaet.

En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk fra sidste år viste, at hver anden danske forbrugere har fravalgt at reparere et defekt produkt, der ellers godt kunne repareres, inden for de seneste fem år. Og 2/3 af forbrugerne svarede, at fravalget oftest skyldtes prisen på reparationen.

I Sverige har man i årevis haft et fradrag til forbrugere for reparation af elektriske produkter og tøj. Et reparationsfradrag efter svensk forbillede vil være med til at give danske forbrugere motivation til at reparere frem for at smide væk og købe nyt og dermed bidrage til at drive en omstilling til et mere miljøvenligt og ressourceeffektivt samfund.

Set fra erhvervssiden er problemet i dag, at omkostningen ved reparation af elektriske forbrugerprodukter ofte overstiger indkøbsprisen. Det kan ikke betale sig at reparere – hverken for forbrugeren eller den erhvervsdrivende.

En reparationsordning med de rette incitamenter, der stimulerer og bidrager til at skabe grønne job i detailhandlen, kan øge motivationen for begge parter til at reparere. Og give forbrugeren nemmere adgang til reparationssteder med kompetente reparatører.

Vi synes, at der i 2020’erne skal gøres noget for, at der opstår flere mindre og lokale virksomheder, der lever af at udføre reparationer tættere på hjemmet og i butikkerne. Tidsånden blandt forbrugerne og klodens tilstand tilsiger det.

Engang havde vi reparationsjob i samfundet. Nu skal vi genskabe dem som bæredygtige grønne job. Gør vi det, hjælper vi ikke kun miljøet, men vi bidrager samtidig til en grøn omstilling af vores forbrug og styrker konkurrenceevnen i vores erhverv.

Som regeringen selv netop har konkluderet, »er der god beskæftigelse at finde i den grønne omstilling, og netop flere grønne job er med til at sikre den sociale balance, mens vi indfrier vores klimamål«.

Tiden er inde til, at vi genbruger og reparerer mere. Tiden er dermed i vore øjne også inde til igen at gøre det 10 år gamle håndværkerfradrag rigtig grønt.