Er de mørke sider ved at overtage nettet?

Mens antallet af websites, nyheder og SoMe-posts stiger næsten ekspotentielt, sker der noget helt andet med vores opmærksomhed. Den falder. Og den gør det hurtigt.

Ifølge et studie fra Microsoft er vores koncentrationsevne indenfor bare de seneste par år faldet med 25 pct. og er nu på blot 8 sekunder. Til sammenligning er en guldfisks på 9 sekunder.

Den virkelighed betyder ikke bare, at du sikkert allerede nu er ved at miste fokus på denne artikel, men også at vi mere overordnet ser ind i en bekymrende udvikling. Kan vi overhovedet nå at overskue, sortere i og reagere på den tsunami af information, vi bliver ramt af hvert eneste minut, når vi ikke engang er i stand til at holde fokus i mere end ganske få sekunder?

En af effekterne er ifølge en europæisk forskergruppe, at vi oftere distraheres af nye ting, men samtidig mister interessen for det, vi er i gang med lige nu, hurtigere.

Vi kan f.eks. se, at tidsrummet, hvor et hashtag ligger i toppen på Twitter, er faldet med 32 pct. på få år - ganske enkelt fordi vi med lynets hast suser videre til næste emne, inden vi for alvor får sat os ind i debatten af det første.

Ironisk er det, at netop mængden af information måske er ved at blive et informationsmæssigt og i sidste ende også et demokratisk problem. For hvordan skal man nå at træffe oplyste beslutninger eller deltage i en nuanceret debat, når tiden til det bliver fravalgt?

Welcome to the dark side

Mennesker er på godt og ondt fantastiske til at tilpasse sig enhver given situation, og derfor ser vi også en adfærdsmæssig forandring mod det, man kalder Attention Economy, hvor alt handler om hurtigt at fange folks opmærksomhed og beholde den.

F.eks. er antallet af korte sætninger både online og i bøger, der består af maksimalt fem ord, steget ganske markant de seneste år. Nyhedsformidlerne ved nemlig godt, at læserne ikke længere orker at læse lange sætninger, og har derfor tilpasset deres formidling til vores dalende koncentrationsevne.

På nettet ser vi også en anden markant trend. Brugen af Dark Designs og Patterns er kraftigt stigende. Måske er du ikke lige stødt på ordet før, men du har helt sikkert oplevet dets effekt.

Det kan være cookie pop-up-vinduet, hvor det er ekstra nemt at trykke på ”accept all”, den hurtige tilmeldingsform – men efterfølgende umulige afmeldingsmulighed eller bestillingsflowet, hvor prisen pludselig ender med at være lidt højere end først skrevet, og uden at du helt er klar over, hvordan det skete.

Alt sammen velovervejede og manipulerende designvalg, der lukrerer på, at vores opmærksomhed er historisk lav, og at vi bare gerne hurtigt vil videre til det næste, der kan fange vores opmærksomhed.

Hurtige musetryk der gør, at vi ufrivilligt ofte får sagt ja til at afgive flere oplysninger om os selv, end vi havde lyst til eller at vi pludselig abonnerer på eller betaler for noget, vi ikke lige var klar over.

Der er brug for en adfærdsrevolution

Det vil være oplagt at lægge skylden over på de UX-designere, der med stor indsigt i menneskets psykologi, hver dag overtaler børn og voksne til at lægge millioner af kroner i mikrobetalinger via ”gratis” online spil eller får dig til at sige ja til en gratis prøveperiode, hvis du da bare liiige indtaster dine kreditkortoplysninger først.

Det er ikke svært at se de daglige problemer med Dark Designs og Patterns. Men brugen er nu blevet så omfattende, at der opbygges hele økosystemer omkring online-manipulation, hvilket er med til at påvirke vores pengepung, holdninger og beslutninger.

Økosystemet er nok svært at slå ned. For strengt taget reagerer hjemmesidedesignerne blot på den virkelighed, som vi alle er med til at skabe, og fordi deres tricks rent faktisk virker.

Skal vi ændre noget, bliver vi nødt til at udvise digitalt samfundssind, både som individer og i fællesskab.

Som personer skal vi ganske enkelt ændre adfærd. Vi skal ikke belønne siderne med de lidt for hurtige klik-muligheder eller uoverskuelige abonnementer. Vi skal lære at sige fra og måske rent faktisk gide at læse det med småt igennem – også selv om det tager lidt længere tid.

I fællesskab skal vi også vise, at vi kan stå sammen og turde stille krav til, hvad der er ok og ikke ok. Det gjorde EU f.eks. med stor effekt i 2018, da de indførte persondataforordningen. Og senest så vi, hvordan England for nyligt bad G7-landene om at finde en fælles global løsning på cookie-området.

Der er med andre ord brug for en adfærdsrevolution både i fællesskab og som individer, hvis vi skal ændre det mørke design, der alt for hastigt er ved at sænke sig over internettet. Ellers står vi for alvor overfor et demokratisk problem, hvor vi overhales af information overload, online-manipulation og ja, selv guldfisk.

Natasha Friis Saxberg