Serier

Et vanskeligere aktiemarked venter forude

Den underliggende historie i markedet har længe været relativt enkel – mere stimulans, færre restriktioner, højere vækst er godt. Men situationen er blevet mere kompleks. Det vil afspejle sig i et mere uroligt marked.

Storm i energipriserne

Inflation. Omkostningspres. Flaskehalse. Renteforhøjelser. Stagflation. Den slags ord fylder i mediernes overskrifter. Og de fleste er ikke rare, specielt for aktiemarkederne. Desværre er der intet, der tyder på, at de forsvinder.

Højere inflation ender typisk i højere renter, og få vil betvivle, at lave renter har spillet en overordentlig stor rolle for kursudviklingen i aktiemarkedet. I særdeleshed under coronakrisen. Endnu værre er det, hvis renteforhøjelser kommer på et forkert grundlag, hvor centralbankerne – som ECB under gældskrisen i 2011 – fejlfortolker den økonomiske understrøm og hæver renten på vej ind i en krise. Og mens flaskehalse og komponentmanglen kan hjælpe nogle producenter, der kan hæve priserne, bremser det værditilvæksten i de næste led og vil samlet føre til en svagere indtjening i selskaberne.

Værst er stagflation. En grim økonomisk tilstand, hvor inflationen er vedvarende høj på grund af forhold relateret til udbudssiden. Årsagen kan være naturkatastrofer eller andre ulykker, der hindrer produktionen af varer, som er afgørende i det økonomiske system. Og hvor manglen på varer presser priserne op, så købekraften undermineres, og væksten svækkes. Så kan man ende med både høj arbejdsløshed og høj inflation – et mareridt for centralbanker.

Begrebet blev til i 1970’erne og er aldrig oplevet siden, da vi har få helt afgørende varer foruden olie. Omstændighederne dengang var særlige med oliekartellet OPEC’s embargo, som begrænsede eksporten af olie til Vesten. En række andre forhold forværrede situationen. Det førte til en mangedobling af prisen og en inflation, der i USA gik fra 3-4 pct. til over 10 pct. på godt et år.

Den høje inflation – ikke mindst i energipriserne – vil dæmpe væksten. Derfor er stagflationstemaet røget øverst på lystavlen.

Frederik Engholm

Den seneste kraftige stigning i inflationen har skabt frygt for, at stagflation kan vende tilbage. Coronakrisen har netop skabt problemer i forsyningsleddet, som giver mangel på en række varer. Det skyldes både, at produktionen blev bremset eller helt standset i krisens start, og at nedlukning i perioder har umuliggjort forbrug af servicegoder. Det har givet en overnormal vareefterspørgsel.

Senest har en kold vinter, en varm sommer og for lidt blæst medført lave energireserver, som har presset prisen på energi op lige før vinteren. Den høje inflation – ikke mindst i energipriserne – vil dæmpe væksten. Derfor er stagflationstemaet røget øverst på lystavlen.

Men vi synes langt fra 1970’ernes situation. Den inflation, vi oplever nu, er et resultat af meget lav inflation sidste år, da krisen rasede voldsomt, og flaskehalse i industrien. Men som sagt også af en skævvredet efterspørgsel, som langsomt ventes at dreje sig tilbage i retning af flere restaurantbesøg, rejser og biografture ... og færre varer.

Leverancer af de kritiske komponenter er ikke i samme omfang som i 1970’erne i hænderne på nogle få landes ledere (Mellemøsten), men kan bedre løses af markedsmekanismer, hvor høj efterspørgsel skaber forøget udbud. Men det tager tid. Og tilpasningen kan vare længere end normalt på grund af den skævvredne efterspørgsel, der kan betyde, at virksomheder holder igen med at udvide kapaciteten af frygt for overkapacitet, når efterspørgselsmønstrene normaliseres.

Inflationsbekymringen har ændret markedsdynamikken. Mere stimulans er ikke længere kun af det gode, da nogle investorer allerede bekymres for, hvad den enorme pengemængde betyder for inflationsdynamikken. Mere vækst er ikke kun af det gode, da nogle frygter et forværret inflationspres på kort sigt, som fremtvinger stramninger fra centralbankerne. Samtidig bekymres andre for, at den høje inflation æder forbrugernes købekraft og underminerer væksten – stagflation.

En ting er dog uændret. Coronasmitte er skidt. Den kan, hvis nye varianter viser sig, i værste fald igen føre til restriktioner, som bremser serviceforbruget og booster vareefterspørgslen.

Situationen i global økonomi er blevet mere kompleks. Det gør, at det er blevet sværere at fortolke økonomiske signaler som entydigt positive eller negative. Opfattelsen vil divergere – det gør usikkerheden større. Inflationen vil forblive meget høj i de kommende måneder og først for alvor falde tilbage omkring forsommeren. Det vil sandsynligvis afspejle sig i større markedsudsving.

Læs også