Serier

Turen er slut for centralbankerne

Centralbankerne har holdt renterne for lave for længe. Nu risikerer vi, at de går i panik, når friværdien omsættes i højere forbrug, og inflationen for alvor tager fat igen.

Corona rammer verden

I disse måneder ser vi store brydninger i markedet, fordi en meget fremtrædende tendens til faldende priser nu ser ud til at blive erstattet af forventninger om højere inflation (dvs. højere forbrugerpriser). Den største og vigtigste diskussion i den finansielle sektor lige nu er, om inflationen blot vil være midlertidigt højere som følge af midlertidige, logistiske problemer relateret til corona-nedlukninger – eller om højere inflation risikerer at skabe større lønpres og efterfølgende højere inflationsforventninger, der kan skabe en inflationær spiral.

Centralbankerne har efter min mening længe udfordret de inflationære guder med exceptionel lempelig pengepolitik, og i forskelligt omfang har deres ledelser været åben om, hvordan de så på risikoen for inflation. Det gennemgående budskab har været, at centralbankerne med finanskrisen i erindring hellere ville risikere at skabe en højere, midlertidig inflation end en nærme sig deflation (faldende priser) igen.

Min frygt er, at centralbankerne for sent og for langsomt strammer pengepolitikken, og at de til slut gør det for hurtigt.

David Bakkegaard Karsbøl

De enorme obligationsopkøbsprogrammer har forhøjet priserne på obligationer, hvilket er ensbetydende med, at renterne er faldet. Dette har tre væsentlige betydninger. For det første har ultralave renter skabt mere risikovilje blandt investorer, fordi de ikke længere kan få et nævneværdigt afkast i obligationer. Dette er en væsentlig årsag til, at aktiemarkedet trods meget omfattende corona-restriktioner har klaret sig så godt i det seneste års tid.

For det andet har de meget lave renter kunstigt understøttet boligejere, der har fået adgang til historisk lave finansieringsrenter på realkreditobligationer og banklån. I takt med, at renterne er faldet, har boligkøbere – alt andet lige – i bankernes kreditbevillingsprocesser kunnet kvalificere sig til at købe dyrere og dyrere boliger. Dette er den væsentligste årsag til, at ejendomsmarkedet indtil nu har klaret sig så godt i mange år – og senest i kølvandet på corona-restriktionerne.

For det tredje har denne kombination (stærke aktiemarkeder og stor friværdi) skabt en hastigt accelererende formue for de danskere, der var heldige at købe bolig og aktier for blot få år siden, og oven i købet har de kunnet refinansiere deres gæld til væsentligt lavere rente undervejs.

Det er denne formue og historisk udtalte evne til at tage forbrugslån i friværdien, der nu udgør den største, potentielle kilde til varigt højere forbrugerpriser og en voldsom og langvarig udfordring af globale forsyningskæder. Vi ser det allerede i bilmarkedet, i råvarepriserne, i producentpriserne og i virksomhedernes inflationsforventninger.

Lige nu er centralbankerne bagud – det er stort set kun i udviklingslandene, at centralbankerne er begyndt at stramme pengepolitikken, for de er vant til at skulle håndtere inflation. Men blandt de udviklede landes centralbanker har stramningerne indtil videre været helt utilstrækkelige. De tror stadig, at det er ”business as usual”, og at de gradvist og over flere år kan udfase obligationsopkøbsprogrammerne og hæve renterne.

Min frygt er, at centralbankerne for sent og for langsomt strammer pengepolitikken, og at de til slut gør det for hurtigt. På den måde vurderer jeg, at vores nuværende situation minder om 2004-2005, hvor centralbanerne også – som svar på IT-boblens kollaps i 2001-2002 holdt renterne for lave i alt for lang tid.

Under alle omstændigheder er vi ved vejs ende for centralbankerne. De kan ikke længere regne med, at billig import fra Asien samt en uinspirerende demografisk udvikling (flere ældre, færre i den arbejdsdygtige alder) vil medvirke til at holde forbrugerpriserne i ave. Stramningerne er på vej, og vi må håbe på, at de kommer på en kontrolleret og gennemtænkt facon. Aktivværdier for tusindvis af milliarder af kroner afhænger af det – alene i Danmark.

Læs også