Serier

Venstrefløjs-ideologi må ikke ødelægge vores sundhed

Stædighed var tæt på at få store konsekvenser for den danske life science-industri under EU-forhandlinger. Hvis vi ikke havde sat foden ned, ville patentrettigheder på medicin og vacciner kunne ophæves i alle sundhedskriser. Heldigvis blev det ikke sådan.

Corona rammer verden

Uanset coronakrisen lå det i EU’s kalender, at vi skulle have en lægemiddelstrategi for Europa. Fordi EU ikke må tabe kapløbet om verdens klogeste hoveder, de risikovillige ressourcer og de enorme indtægter, som lægemiddelindustrien kan sende tilbage i det økonomiske kredsløb i de samfund, hvor de vælger at placere deres forskning, udvikling og produktion.

Men covid-19 ramte alle industrier med et øksehug. EU’s lægemiddelstrategi er således blevet til i tiden efter at de første urolige bølger med lock-downs ramte Europa, og strategien skvulpede ind på vores bord i Europa-Parlamentet omtrent på det tidspunkt, da de første vacciner blev klar til godkendelse.

Det har præget forhandlingerne i Europa-Parlamentet enormt. På godt og ondt. Venstrefløjen har i mine øjne både aggressivt og paranoidt befundet sig i et selvbestaltet ekkokammer af grove beskyldninger og fordrejninger af lægemiddelindustriens væsen og samspil med omverdenen. Det kom til udtryk, da hovedforhandleren fra den yderste venstrefløj bl.a. insisterede på, at der i lovteksten skulle stå, at patentrettighederne i sundhedskriser per automatik skal kunne ophæves - uden overhovedet at definere, hvornår der er tale om en krise.

Med én sætning var døren åbnet for, at der til enhver tid vil kunne ses bort fra de rettigheder, der er skabt ved, at nogle har taget chancen og brugt tid og penge på at udvikle medicin og vacciner. Heldigvis blev sætningen stemt ned, så dén piv-åbne dør kunne smækkes i.

Den stædige fastholden i egen ideologi har gjort det meget vanskeligt at folde en egentlig lægemiddelstrategi ud. En strategi, der skal indeholde de instrumenter, der gør EU til en stærk spiller i kapløbet med aggressive lande; ikke mindst USA og Kina.

Nu skal vi snart stemme om det endelige forslag i parlamentet, og der er stadigvæk en del, der kan gå galt og som vil ødelægge mulighederne for, at EU bliver det bedste sted i verden at drive medicinal- og life science-industri i. Men det må og skal være ambitionen.

Af mange vitale industrier er life science-sektoren sammen med energisektoren og de digitale brancher den absolut vigtigste. For vores sundhed og trivsel. For vores innovationsevnes og konkurrencedygtigheds skyld. For vores forsyningssikkerheds. For vores økonomi, der i 2019 fik et boost i statskassen af 28,3 mia. kroner i person- og selskabsskatter og en eksport for 137 mia. kr. - udelukkende fra life science-sektoren og dens 50.000 danske arbejdspladser. Det må ikke blive ødelagt af ideologisk egoisme.

Læs også
Top job