Serier

Aktiemarkedet lever igen i skyggen af centralbankerne

Efter en stærk udvikling på aktiemarkederne siden marts 2020 er det aktuelle fokus i særdeleshed rettet mod inflation, vækst og ikke mindst udmeldinger fra centralbankerne. De seneste uger har meldinger fra verdens centralbanker skabt udsving på de finansielle markeder, men hvorfor al den fokus på centralbanker, når man er aktieinvestor? 

Corona rammer verden

Den finansielle nyhedsstrøm har over de seneste uger trods regnskabsaflæggelser været koncentreret om en håndfuld af verdens centralbanker. Det startede med Bank of Canada, som var på banen i slutningen af oktober, da banken meddelte, at dens støtteopkøb af obligationer stopper, og at fremtidige rentestigninger er rykket tættere på.

Umiddelbart efter lod den australske centralbank den treårige markedsrente bevæge sig gennem det tidligere fastsatte anker på 0,1 pct. Dermed sendte centralbanken et signal om, at de australske støtteopkøb også stod for fald, hvilket senere blev bekræftet.

Normalt er det ikke centralbankerne i Canada og Australien, der sætter dagsordenen, men de direkte og indirekte meldinger fra de to centralbanker var en medvirkende faktor i, at de korte renter over det meste af verden begyndte at stige kraftigt. Derudover øgede det naturligvis også investorernes fokus på den europæiske, den britiske og ikke mindst den amerikanske centralbank, der alle som de seneste var på banen med udmeldinger i kølvandet på deres centralbankmøder.

Blandt disse tre var det den britiske centralbank, der leverede den største overraskelse i forhold til markedets forventninger ved ikke, for nuværende, at hæve renten, som ellers indikeret så sent som midten af oktober. Det sendte igen de korte markedsrenter lavere.

Set over ét sender ovenstående samlet et klart signal om, at den lempelige pengepolitik er under gradvis afvikling, hvilket står i skærende kontrast til centralbankchef Jerome Powells famøse udtalelse i sommeren sidste år: ”We’re not even thinking about thinking about raising rates.” (læs: Gratis penge så langt øjet rækker).

Aktiemarkedet er kommet stærkt igen i løbet af oktober og november, men samtidig har rentebevægelserne sat sit tydelige præg på, hvilke områder af aktiemarkedet, der på denne korte horisont har leveret afkastet. Aktieinvestorer har mere eller mindre levet under en skyfri himmel siden april 2020, men med de seneste udmeldinger, som signalerer, at det tiltagende inflationspres vil foranledige ændringer i den aktuelle meget lempelige globale pengepolitik, begynder centralbankskyerne potentielt at samle sig i horisonten.

Investorerne ser det og forsøger at prise det i de finansielle markeder, mens centralbankchefer verden over forsøger at navigere og ikke mindst kommunikere i dette økonomiske miljø, der netop nu er i forandring.

Aktier er historisk drevet af vækst og kan generelt godt håndtere en vækstnedgang fra urealistisk høje niveauer i kølvandet på covid-19 til et mere normaliseret niveau.

Otto Friedrichsen

Udfordringen er med andre ord, at centralbankerne i første omgang skal lette foden fra speederen ved at neddrosle aktuelle opkøbsprogrammer og samtidig på et tidspunkt træde forsigtigt på bremsen ved at begynde gradvist at hæve renten.

Det hele sker i et miljø, hvor konjunkturbilledet modnes, og den fremadrettede globale vækst må forventes at blive lavere. Kombinationen af en gradvist strammere global pengepolitik i en verden med lavere vækst gør de finansielle markeder mere sårbare over for kraftige ændringer i centralbankernes primære fokusområder (inflation og beskæftigelse).

Det vil alt andet lige betyde lavere aktieafkast kombineret med højere volatilitet (dvs. risiko), og derfor må kompensationen for at påtage sig aktierisiko således forventes at aftage. Aktier er historisk drevet af vækst og kan generelt godt håndtere en vækstnedgang fra urealistisk høje niveauer i kølvandet på covid-19 til et mere normaliseret niveau. Aktier kan også generelt håndtere aftagende medvind fra den globale pengepolitik specielt i et miljø, hvor realrenter fortsat er negative og efterspørgslen robust.

Væsentlige og overraskende bevægelser i inflation, vækst og ikke mindst pengepolitik vil altid udfordre risikoaktiver, men et mere modent konjunkturstadie har dog historisk fortsat været understøttende for aktieafkastet.

Dog skal man som aktieinvestor i langt højere grad forholde sig til implikationerne af en mulig mere varig ændring i inflation, vækst og ikke mindst pengepolitikken. Dyrt prisfastsatte vækstområder vil i højere grad kunne blive udfordret af ændringerne, mens andre mere valueorienterede områder af aktiemarkedet vil kunne outperforme det generelle aktiemarkedsafkast.

Derfor er al fokus i øjeblikket rettet mod inflations- og vækstnøgletal samt ikke mindst centralbankerne, mens de finansielle markeder gradvist tilpasser sig konjunkturskiftet.

Læs også
Top job