Aktiemarkedet venter stadig på afklaring af høj usikkerhed
Aktierne kom hurtigt tilbage fra septembers korrektion, men vi fik aldrig en afklaring af de økonomiske udsigter. Derfor venter udfordringen fra højere renter stadig forude.
I slutningen af september blev aktiemarkederne ramt af en korrektion, og her i disse spalter diskuterede jeg, om det var en ’god’ korrektion forårsaget af højere renter drevet af stærk vækst eller en ’dårlig’ korrektion, der markerede begyndelsen på en økonomisk krise. Min konklusion dengang var, at det sandsynligvis var den gode version, men siden da har markedet faktisk valgt et helt tredje scenarie.
Korrektionen er nemlig forsvundet, og med en stigning på knap 7 pct. har globale aktier nået nye højder på omkring fire uger, hvor vi hverken fik en afklaring om vækst eller renter.
Økonomien mærker således fortsat effekten af forskellige udbudschok, selv om de indtil videre ikke har sænket den globale vækst. Vi har endnu ikke set en endegyldig top i pandemien, og især i Europa er den på fremmarch. Energipriserne er fortsat meget høje, selv om de er faldt lidt tilbage, og fragtraterne reflekterer fortsat den globale trafikprop i transportsystemet. I Kina er kreditsituationen om Evergrande fortsat ikke afklaret.
På rentesiden har den amerikanske centralbank Fed bekræftet, at den vil begynde at reducere obligationsopkøbene med 15 mia dollar om måneden frem til juni 2022. Men på trods af denne såkaldte ’tapering’ var rentemarkedernes store frygt for bare et par måneder siden, var der nærmest ingen reaktion fra renterne.
Faktisk er de lange renter faldet og realrenterne er lavere end nogensinde, og det skyldes nok den økonomiske usikkerhed, som får centralbankerne til at holde igen med en egentlig stramning. Tapering betyder således ikke, at man dræner likviditet, for Feds samlede balance vil fortsat ligge omkring 30 pct. af BNP, også efter at processen er overstået. ECB og den japanske centralbank BoJ har ikke engang tænkt sig at stoppe seddelpressen.
Fra et aktiemarkedets perspektiv er vi således tilbage i det investeringsklima, der har været siden pandemien startede.
Usikkerheden er høj, men seddelpressen fortsætter hos de store centralbanker og de rekordlave realrenter understøtter TINA-argumentet for aktier. Intet er afklaret endnu.
Det mest sandsynlige er imidlertid fortsat, at vi ender med stærkere vækst og højere renter i 2022. Der er stadig en solid bund fra genåbningen, som i de kommende måneder kan brede sig til Asien efter en stor fremgang i antallet af vaccinerede. Det kan være med til at løsne op i de friktioner, der har ramt de globale forsyningskæder og har løftet priserne på en lang række varer.
Det kan også gøre det lettere for centralbankerne at holde fast i de lave korte renter, så markederne bliver overbevist om, at de vil tillade stærkere vækst og lidt højere inflation. Hvis det er tilfældet, vil en stejlere rentekurve været et afgørende signal for aktiemarkederne.
I første omgang vil det måske udløse en ’god’ korrektion, hvis vi skal vænne os til højere renter, men på sigt er det den bedste nyhed aktierne kan få.
Elizabeth Mathiesen