Serier

Nyhed: En spillevende pandemi øger arbejdspresset i mange virksomheder. Nyhed: Venner tjener milllioner på strikketøj. Nyhed: Direktør fyrer 900 ansatte over fælles Zoom-møde.

Priserne stiger, og nu kommer turen snart til din løn

Konkurrenceevnen er god, og vi kan godt tåle lidt højere lønninger. Det kan endda være meget sundt for økonomien.

Corona rammer verden

På rekordtid er både dansk og international økonomi gået gennem en næsten hel konjunkturcykel. Fra bunden af en historisk dyb krise i foråret 2020 til nu at befinde os i noget, som bedst kan karakteriseres ved at særdeles modent opsving. Det er resultatet af, at centralbanker og politikere, belært af erfaringerne fra finanskrisen, nu har reageret med hjælpepakker tidligere og kraftigere.

På den måde er vi kommet blæsende ud af krisen, og den økonomiske håndtering af pandemien lader derfor til at være en succes. Jeg mener dog, det er en postgang for tidligt at fælde den endelige dom endnu. Vi har nemlig blot overstået første halvdel af det økonomiske eksperiment.

De såkaldte producentpriser steg i oktober med mere end 20 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det er den højeste stigning i mere end 13 år, og det er bestemt ikke hverdagskost.

Den massive mængde af økonomisk krisehjælp har nemlig skabt så stor efterspørgsel, at priserne nu stiger mange steder i økonomien. Ja, faktisk er det sådan, at priserne på både råvarer og fragt er braget i vejret. De stigende priser kan mange af os allerede nu mærke, når vi tanker bilen, skruer på radiatoren eller trykker på stikkontakten. Mærkeligt nok er priserne derudover faktisk ikke steget på meget andet.

Man skal dog ikke kigge længere end til de priser, som virksomheder betaler, når de handler med hinanden, for at finde forvarsler om, at det er et spørgsmål om tid, før stigende priser vil sprede sig som ringe i vandet. De såkaldte producentpriser steg i oktober med mere end 20 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det er den højeste stigning i mere end 13 år, og det er bestemt ikke hverdagskost.

Lønmodtagerne kunne da også lune sig ved, at lønningerne på DA-området i tredje kvartal var steget med 3,2 procent sammenlignet med tredje kvartal 2020. Det batter bare ikke meget, når inflationen også svæver rundt omkring 3 procent. Der er altså i øjeblikket ikke nogen nævneværdig fremgang i lønningerne, når man tager højde for prisstigningerne.

Det rimer dårligt på den nuværende situation med en historisk udbredt mangel på arbejdskraft. Derfor er der lagt op til, at de fleste danskere over det næste år vil opleve at lønstigningerne bliver lidt større, end vi har været vant til. Ikke bare fordi der er mangel på arbejdskraft, men også fordi det kræver mere for at følge med de stigende priser.

Den situation kan give nervøse trækninger hos økonomer og andre, der kan huske tiden op til finanskrisen, hvor for kraftige lønstigninger udløste tømmermænd i dansk økonomi. Heldigvis er situationen noget anderledes i øjeblikket.

Konkurrenceevnen er god, og vi kan godt tåle lidt højere lønninger. Det kan endda være meget sundt for økonomien. Men det kan også blive for meget af det gode, og derfor må vi hellere vente med at fælde den endelige dom.

Læs også