Problemet med uligeløn løser ikke sig selv

I uge 48 sætter en række faglige organisationer igen fokus på lønforskellen mellem mænd og kvinder med kampagnen ”Kvindernes sidste arbejdsdag”. Temaet er lønåbenhed. Og baggrunden er nedslående:

På trods af, at vi i Danmark ser os selv som et meget ligestillet samfund og siden 70’erne har haft en ligelønslov, er der stadig stor forskel på, hvad mænd og kvinder tjener. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser en forskel i timelønnen på 14,5 pct. i mændenes favør.

Noget af forskellen skyldes et kønsopdelt arbejdsmarked. Men selv når man stiller skarpt på lønninger for de samme job, er der forskel i den gennemsnitlige timeløn.

I den private sektor, hvor der er fri løndannelse, har mænd i 9 ud af 10 arbejdsfunktioner uden ledelsesansvar en højere gennemsnitlig timeløn end kvinder, der arbejder med det samme. I staten er billedet omtrent det samme. Og i kommuner og regioner gælder det ca. 8 ud af 10.

Påfaldende nok kan næsten halvdelen af lønforskellen ikke forklares med deres beskæftigelse, uddannelse og erfaring - det viser tidligere analyser fra VIVE. Den uforklarede del kan dække over flere forhold, bl.a. forskelsbehandling.

Imidlertid kræver det åbenhed på den enkelte virksomhed at finde ud af, om mænd og kvinder får den samme løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Ligesom det kræver åbenhed at rette op, hvis man så konstaterer, at det ikke er tilfældet. Men den gennemsigtighed har det svært i især den private sektor.

I mere end 20 år har der været stillingskrig på Christiansborg om den løngennemsigtighed, som ligelønsstatistikken skulle skabe. De nuværende regler fungerer ikke. Det konkluderede SFI i en evalueringsrapport allerede tilbage i 2011. Ikke desto mindre valgte Venstre at genindføre den samme lov i 2016. Siden er der ikke sket noget i dansk politisk sammenhæng.

Derfor er det yderst velkomment, at EU-Kommissionen har spillet ud med et direktiv, som rigtigt implementeret vil kunne styrke den danske model og muligheden for at bekæmpe uligeløn. Direktivet vil give den enkelte ret til at kunne kontrollere, om han/hun er udsat for uligeløn og skabe mere gennemsigtighed om lønforholdene på større virksomheder.

Direktivet har fået en overvejende positiv modtagelse i Europa-Parlamentet og de fleste medlemslande og synes godt på vej. Men det tager tid, før de mange gode elementer i direktivet kan blive til dansk lov. Så hvad kan man som medarbejder gøre i mellemtiden? Det er vigtigt, at man hjælper kolleger, der kan være udsat for uligeløn, ved at tale åbent om løn, så forskellene kommer frem i lyset.

Ole Just