Serier

Mens Danmark tøver, kan EU igen få rollen som rambuk for ligestilling

Nyt EU-direktiv om ligeløn kan bane vejen for større åbenhed på de danske arbejdspladser. Men det er samtidig en falliterklæring for Folketinget, der ikke kan samles om en helt grundlæggende ret.

Corona rammer verden

I Danmark er der en ligelønsforskel på 7 pct., som hverken kan forklares af uddannelse, arbejdserfaring, eller at mænd og kvinder arbejder i forskellige job mv. På trods af at den danske ligelønslov sikrer mænd og kvinder ret til ligeløn for ”samme arbejde eller arbejde af samme værdi”. Ret til lige løn for samme arbejde har vi haft siden 70’erne, og ”samme værdi” kom med i 1986.

Men selv om bruttolønforskellen mellem mænd og kvinder er svundet ind, er den uforklarede lønforskel lige så stor i dag som i 00’erne.

De seneste 20 år har kravet om ligelønsstatistikker været kampzone mellem rød og blå blok. Lovgivning indført af S om det er blevet rullet tilbage, hver gang V har taget over. Frem og tilbage.

Så endnu engang ser det ud til at blive EU, der skal bidrage til at fremme ligestillingen i Danmark. Der er i hvert fald mange gode takter i Kommissionens nye udspil.

Forslaget lægger først og fremmest op til større løngennemsigtighed. Før ansættelsen. Og efter ansættelsen.

Jobansøgere skal før ansættelse have fuld information om løn og den lønramme, der eventuelt kan forhandles indenfor. Hvis direktivet bliver til lov, bliver det også forbudt at spørge til tidligere løn i forbindelse med ansættelse. Også det initiativ er der gode erfaringer med på den anden side af Atlanten.

Direktivet giver ikke mindst også den ansatte en ret til at kontrollere, om han/hun er udsat for uligeløn. Den ret findes ikke i dag. Herudover lægger direktivet op til bedre muligheder for at sammenligne job af samme værdi.

Vigtigst er, at forslaget stiller krav om, at store virksomheder hvert år skal beregne og offentliggøre oplysninger om lønforskellene. Virksomhederne har pligt til at handle, hvis lønforskellen er større end 5 pct. Offentliggørelse vil betyde, at virksomhedens stakeholders – kunder, investorer og lønmodtagere på vej til næste job – kan tage bestik af lønforskellene på virksomheden. Det vil give virksomhederne et ekstra incitament til at få bugt med forskellene.

Nuvel, grænsen på 250 ansatte er stort i dansk sammenhæng. Men her er det afgørende, at der er tale om et minimumsdirektiv, der åbner for at gå længere i dansk lovgivning og giver mulighed for at tilpasse implementeringen efter den danske model.

De første skridt på lang rejse mod bedre løngennemsigtighed er taget. Det styrker håbet om at få gjort noget ved ulovlige lønforskelle på det danske arbejdsmarked. Godt for ligestillingen, men ærgerligt, at det endnu engang er EU og ikke Christiansborg, der leverer forbedringerne.

Læs også