Debat

Magtens korridorer: Klubhuse og kosteskabe?

Selvom kommunernes opgaver er af lokal karakter, domine­res valge­ne af de landspolitiske partier. Men ofte ser vi ved konstituering­en, at na­tur­en går over optugtelsen. Måske var vi bedre tjent med flere lo­kal­lister.

Den 16. november var demokratiets festdag. Alle var vi indbudt. 67 pct. af de stemmeberettigede tog imod indbydelsen. Statsministeren udtrykte på valgaftenen bekymring for, at mange havde undladt at deltage i valget af frygt for epidemien.

På pressemødet den 9. november valgte statsministeren at holde de ikke-vaccinerede ansvarlige for smittespredningen. Inden længe vil hun sikkert gøre sofavælgerne ansvarlige for Socialdemokratiets tilbagegang ved valget. Men måske er vi bare blevet mætte af Mette.

Måske mener en tredjedel af de stemmeberettigede, at det nytter for lidt. Og kan vi overhovedet vide, hvem og hvad vi støtter, når vi deltager i valget? På Bornholm bragte Enhedslistens vælgere en konservativ borgmester til magten. Det afgørende er ikke, hvad folk stemmer, men hvem der tæller stemmerne op, som Stalin skal have udtrykt det. Vistnok i en lidt anden sammenhæng.

Det begynder alt sammen med partierne, som bestemmer, hvem vi kan stemme på. De politiske partier har 130.000 medlemmer (mod 600.000 i 1960). Der er 4,7 mio. vælgere; 3 pct. af vælgerne afgør, hvem de andre 97 pct. kan stemme på. Nej, vi har ikke diktatur. Men måske et partitur! Partiernes lave medlemstal, snarere end den lave valgdeltagelse, er en trussel mod partiernes legitimitet. Man kan kun begræde, at lokallisterne fylder så lidt ved kommunalvalgene.

Konstitueringen er en uforudsigelig proces, hvor alt kan ske. Ofte indgår de optalte stemmer i en kabale hinsides vælgernes forestillingsevne.

Jørn Astrup

Men partierne er ikke til at komme udenom; de har sat sig på valgene – og pengene. Partierne modtager hvert år en støtte på kr. 33,50 pr. stemme ved det seneste folketingsvalg. Stemmer ved regionsråds- og kommunalbestyrelsesvalg indbringer partierne kr. 4,75 henholdsvis kr. 7,50. Årligt modtager de politiske partier ca. 160 mio. kr. til støtte af det politiske arbejde – i gennemsnit godt kr. 12.000 pr. medlem. Politik er også business. Det er et erhverv.

Politik er ikke bare ideologi. Det fik vi anskuelsesundervisning i natten mellem den 16. og 17. november. Vælgerne havde talt, nu skulle posterne og de gode ben fordeles. Borgmesterposten betyder næsten alt, oplyser den konservative generalsekretær. Man tror ham gerne. Men borgmesteren vælges indirekte; mester vælges af de nyvalgte medlemmer af kommunalbestyrelsen. Heller ikke her kommer vælgerne til fadet.

Konstitueringen er en uforudsigelig proces, hvor alt kan ske. Ofte indgår de optalte stemmer i en kabale hinsides vælgernes forestillingsevne. Måske skulle man overveje at gøre valget af borgmester direkte. Kun i Holbæk var der i realiteten direkte valg af borgmester. Ikke engang i Kolding, hvor der var lagt op til et ”præsidentvalg”, fik vælgerne indflydelse på valget af borgmester.

Aldrig så snart er den sidste stemme talt op, før de nyvalgte byrødder, hvoraf mange end ikke kender hinanden, forsvinder ind i gruppeværelser og kosteskabe for at konstituere sig. Når rødderne igen kommer frem, er borgmesterkæden samt givtige udvalgs- og bestyrelsesposter fordelt; det konstituerende møde er valgperiodens højdepunkt. Det er et underholdende men uskønt forløb.

Over det hele er der kommet noget udvendigt, noget overfladisk. Valgkampen er præget af plakater med storsmilende kandidater; det er uklart, om de har noget på hjerte. Programerklæringer, når de da forekommer, består sædvanligvis af en enkelt sætning – eller mindre. Som f.eks. Stolt af København. Det er et udsagn, som mange kan tage til sig. Valgnattens intense tv-transmissioner fra rådhusene, der har karakter af realityshows, bidrager ikke til respekten for vore kårne mænd og kvinder.

Dagen derpå erklærede forfatter og journalist Lone Theils over for et af morgenbladene: »Jeg er fuld af beundring for, at vi har et demokrati, hvor jeg kan sidde i min bil og stemme i natbukser«. Jamen, hvorfor ikke. Om føje år kan vi sikkert afgive stemme hos McDrive, når vi alligevel skal hen og hente burgere. Nemt og sjovt skal det være. Vi vil gerne kunne bryste os af en høj valgdeltagelse.

Den meget generøse partistøtte, som partierne bevilger sig selv og hinanden, bidrager givetvis til en professionalisering – på godt og ondt – af vore politikere. Man kan studere til politiker, eller man kan komme i lære som politiker. På partikontoret eller i partisekretariatet på Christiansborg. Vi har fået hære af professionelle partisoldater, som kan sættes ind snart i Hillerød, snart i København; snart på Christiansborg, snart i Kolding.

Jævnlig efterlyses der flere kvinder i politik. Men det er ikke nok med flere kvinder, hvis de valgte politikere skal være repræsentative for befolkningen. Der er andre, og større, skævheder. I øvrigt har Københavns Borgerrepræsentation netop konstitueret sig med syv borgmestre, hvoraf seks er kvinder. København er blevet et matriarkat.

Hvornår har vi sidst set en bonde, en lagerarbejder eller en cigarsorterer gøre karriere på tinge? For en halv snes år siden blev partierne opmærksomme på Blå Bjarne. Men se, om nogen har inviteret ham indenfor.

jorn@jastrup.com

Læs også