Debat

Pressemøde i Statsministeriet om oplukning af samfundet kl. 18:30 - følg det her på Finans og læs allerede nu nedenfor om planerne.

EU bør ikke uden videre genindføre de gamle budgetregler

For at EU’s medlemslande kunne holde hånden under deres økonomier under coronakrisen, har EU’s regler for størrelsen af underskud, medlemslandene må have på de offentlige budgetter, været suspenderet. Budgetreglerne skal genindføres i 2023, men EU bør ikke ukritisk genindføre de gamle budgetregler. Det kan medføre stagnation eller et nyt tilbageslag i Europa.

For at sikre medlemslandene tilstrækkeligt med finanspolitisk manøvrerum til at afbøde coronakrisens konsekvenser, suspenderede EU-Kommissionen reglerne for, hvor store underskud medlemslandene må have på de offentlige budgetter, da krisen brød ud.

Pandemien blev af EU betragtet som en ekstraordinær hændelse, og derfor blev undtagelsesklausulen i budgetreglerne taget i brug, så medlemslandene uden frygt for at modtage henstillinger af EU, kunne redde arbejdspladser og holde hånden under deres økonomier.

Som følge af lempelserne blev nedturen bremset, men forude venter et vigtigt opgør om, hvordan og hvor hurtigt budgetreglerne skal genindføres.

Som udgangspunkt skal budgetreglerne igen gælde fra 2023, men for specielt de sydeuropæiske lande vil en meget hurtig og brat tilbagevenden til de gamle budgetregler medføre meget hårde finanspolitiske stramninger, som kan medføre stagnation eller i værste fald et nyt økonomisk tilbageslag.

Sporene fra fortiden skræmmer

Efter finanskrisen – og inden de europæiske økonomier var kommet ordentligt på fode igen – var EU-Kommissionen meget hurtige på aftrækkeren og uddelte henstillinger til højre og venstre om at nedbringe gælden. Det medførte, at store dele af EU strammede finanspolitikken på samme tid, og det endte med at gøre dobbelt ondt. Langt størstedelen af eksportvarerne og -tjenesterne fra EU-lande bliver nemlig eksporteret til andre medlemslande. Når EU-landene efter finanskrisen strammede finanspolitikken, og dermed sænkede efterspørgslen samtidig, medførte det derfor store utilsigtede negative effekter på samhandlen i EU.

Flere nye forskningsstudier kobler direkte den sløje udvikling i økonomien efter finanskrisen sammen med den stramme finanspolitik, som blev ført under krisen i en del europæiske lande. Det ramte også Danmark.

Den fejl må ikke gentage sig. Selvfølgelig skal EU ikke vende det blinde øje til gælden, men politikerne er også nødt til at være realistiske.

Lige nu overskrider cirka halvdelen af EU-landene den tilladte grænse for bruttogælden på 60 procent af bnp – lande som tilsammen udgør cirka tre fjerdedele af EU’s samlede bnp. Hvis disse lande begynder at stramme finanspolitikken på samme tid og dermed dæmpe efterspørgslen i store dele af den europæiske økonomi, vil det have store negative konsekvenser for den europæiske økonomi. Også for Danmark.

Derfor er det vigtigt, at EU ikke bare genindfører de gamle budgetregler. Budgetreglerne skal tilpasses, så vi undgår, at medlemslandene strammer finanspolitikken på samme tid, og reglerne skal tillade, at stramningerne sker i et tilpas roligt tempo, så medlemslandes økonomier ikke stagnerer eller i værste fald skubbes ned i et nyt dyb. Samtidig er det vigtigt, at Den Europæiske Centralbank fortsat er aktiv og gennem målrettede opkøb sørger for at holde renterne nede i de mest gældsplagede lande.

Læs også
Top job