Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Frustrerede unge tager massive risici i flugt fra hamsterhjulet

Meme-aktierne har fascineret investorer og medier det seneste år. Unge, der drømmer om økonomisk frihed, danner baggrund for, at flere aktier uventet kan nå svimlende højder.

Maxim Manturov, chefanalytiker hos Freedom Finance Europe, bag handelsplatformen Freedom24

Verden har set forundret til, mens kursværdien af såkaldte meme-aktier har nået nærmest uforklarlige højder. Tilsyneladende trodser den type aktier al økonomisk fornuft og bryder med alle traditionelle investeringsmodeller.

En fysisk spilforhandler-kæde, der var spået en sikker langsom død i en for længst disruptet branche, har tidoblet aktiekursen, og hele to hunde-kryptovalutaer har tilsammen nået en svimlende værdi på over 400 mia. kr.

Flere eksperter taler om, at udviklingen er drevet af en tendens, hvor frustrerede unge finder sammen i digitale fællesskaber via sociale medier,hvor de drømmer om friheden i hurtige penge og opnår anerkendelse ved at ejebestemte aktier, som hyldes af gruppen.

I Danmark ses tendensen mindre tydeligt, men en stor gruppe unge verden over – formentlig særligt repræsenteret i den lavere middelklasse – føler, at de kigger ind i en fremtid, hvor de skal arbejde meget hårdt for at kunne leve det liv, de gerne vil.

De seneste par årtier er uddannelse i store dele af verden blevet langt dyrere, og det efterlader mange unge, især i USA, men også i Asien og flere steder i Europa, med en enorm studiegæld. Flere unge er tvunget til at bo hos deres forældre markant længere end deres forældres generation gjorde som unge, fordi de har ikke råd til selv at købe en bolig.

Samtidig er konkurrencen på arbejdsmarkedet steget på grund af globaliseringen, hvor højtuddannede udlændinge gør det sværere for en del nyuddannede at få arbejde, hvis ikke de er specialiserede nok.

Disse unge er ramt af modløshed over deres begrænsede muligheder for at undgå en fremtid i hamsterhjulet. De kan ikke, ligesom deres forældregjorde, sætte deres penge i bolig eller aktier, og forvente samme skyhøje afkast som baby boomer-generationen har fået foræret siden 1960’erne.

Når man ikke har råd til at købe egen bolig, og kommer sent i gang med at indbetale til pensionen, er man nødt til at finde alternativer. De unge er derfor fløjtende ligeglade med valueaktier, olie og råvarer, for de er på udkig efter langt mere end 10 procents afkast.

Og så er det eneste alternativ at løbe en massiv risiko. Men den risiko kan alt andet lige mindskes lidt, hvis man står sammen.

I løbet af få år er udvalget af investeringsplatforme boomet verden over, så enhver med få klik kan blive medejere af Tesla, og styrkesamhørigheden med deres omgangskreds ved at gøre grin med de ældre generationers manglende forståelse for teknologi, når de klager over, at aktiekursens værdi ikke hænger sammen med virksomhedens ‘price-to-earnings’-ratio.

De unges ultimative mission er at bøje reglerne, så deres forældres generation, kapitalfondene og den verdenskendte valueinvestor Warren Buffett ikke længere kan følge med.

Så der kan være store forandringer på vej, men det vil naturligvis betyde, at der vil være nogle der taber eller vinder stort. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at investeringer i meme-aktier er forbundet med meget stor risiko, og man bør derfor ikke satse hele sin opsparing her. Men for mere erfarne købere kan trenden være interessant at følge.

Så kom ud og tag pulsen på nogle af de sociale medier og onlinefora, som du aldrig har bevæget dig i før, og se hvordan der skrives, vlogges, tweetes eller TikTokkes om aktier og investeringer – og forbered dig på at blive forbløffet af GIF’s, der går viralt med alt fra GameStop-rumraketter på vej til Månen - til folk der opfører en sejrsdans, efter at de er blevet millionærer på en investering, de lavede for sjov.

Maxim Manturov

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.