Debat

Pressemøde i Statsministeriet om oplukning af samfundet kl. 18:30 - følg det her på Finans.

Danske bygninger er fulde af sjusk og hurtige genveje til profit

Danmark er foregangsland for intelligent og klimavenligt byggeri. Men ifølge en af byggebranchens eksperter er det billede i bedste fald misvisende og i værste fald direkte fejlagtigt.

Jeg tager næppe munden for fuld ved at postulere, at Danmark på verdensplan bliver betragtet som et foregangsland, hvad angår moderne byggeri. Vi bliver vidt og bredt fremhævet for vores grønne fokus, vores vindmøller og vores lavenergibyggeri. Alt sammen hjulpet godt på vej af et meget ambitiøst bygningsreglement.

Jeg er dog bange for, at vi på mange områder ikke har fortjent omverdenens beundring. Og jeg tror helt ærligt, at mange ville få et regulært chok ved at komme med mig eller en af mine kolleger ud på en af vores mange due dilligence-opgaver.

I forbindelse med due diligence beder en mulig investor os om at gennemgå en bygning eller et ejendomskompleks, typisk i forbindelse med en større ejendomstransaktion. Det har altid været en speciel disciplin, der kræver erfaring og bred viden inden for byggeri og miljø. Men due diligence er også et tilbageblik som årringe i et træ, hvor vi kan identificere byggeri fra forskellige tidsperioder.

For eksempel er byggerier fra 1920’erne kendetegnet ved god byggeskik og god tid til at udføre projekterne. Til gengæld bærer byggerier fra 1960'erne præg af, at økonomien voksede, og der skulle bygges meget for at tilfredsstille behovet for nye boliger, skoler og børnehaver.

Der var som regel tale om teknisk simple bygninger, og hvis de har overlevet, er de ofte blevet helhedsrenoveret eller ombygget til et andet formål end det oprindelige og kan i dag fungere ganske udmærket.

Ganske paradoksalt ser det straks værre ud, når vi gennemgår byggerier fra de seneste 5-15 år. Her er tale om ejendomme bygget under flere højkonjunkturer med fokus på den rigtige beliggenhed, hurtig omsætning og store gevinster ved gensalg frem for bygningernes egentlige kvalitet.

Det er min klare opfattelse, at jagten på profit i nyere byggeri ofte er langt vigtigere end et ønske om at udvikle projekter til fremtidige generationer. Vejen dertil er gået over at presse leverandører, rådgivere og entreprenører længst muligt ned i pris og på den måde tilsidesætte kvaliteten af det færdige produkt. Dette gælder vel at mærke både for privat og offentligt byggeri.

Vi ser allerede nu de første eksempler på 5-15 år gamle bygninger med akut behov for at få udført reparationer, der tidligere først var nødvendige efter 30-40 år. Samtidig er mange af de benyttede løsninger komplet umulige at vedligeholde.

Med til normalen hører elektriske installationer lukket inde bag hvidevarer. Ventilationsanlæg der aldrig er indreguleret og dermed ikke fungerer i sammenhæng med bygningens øvrige tekniske anlæg. Kloakinstallationer der ikke kan renses, uden man laver hul i væggene, fordi man har sparet en renselem. Og gulve der skal udskiftes efter kort tid, fordi de ikke er lavet til det slid, der naturligt sker i en lejlighed.

Vi ser sågar brandspjæld gemt bag emhætter og skabe. Brandspjæld har til formål at forhindre ild og røg i at sprede sig via en bygnings ventilationskanaler. Her er altså tale om installationer, der i yderste konsekvens kan udgøre forskellen mellem liv og død. Der er typisk mellem 50 og 1.000 brandspjæld i et moderne byggeri, og selv om det for mange byggerier er lovpligtigt med en årlig inspektion af dem alle, sker det ofte ikke, fordi brandspjældene i praksis er umulige at komme i nærheden af.

Der er tale om mange forskellige sjuskede løsninger, som er hastet igennem for at spare penge. Derfor er vores tilbagemeldinger til de interesserede investorer ofte, at den pågældende bygning måske nok har den rigtige placering og en høj udlejningsprocent, men at det vil være stort set umuligt at drive bygningen effektivt. Samtidig vil der i mange tilfælde være en større renovering på vej, selv om bygningen i princippet er helt ny.

Der findes selvfølgelig også eksempler på bygninger med en god kvalitet, hvor intet er galt. Her har professionelle bygherrer typisk benyttet de samme entreprenører og rådgivere igennem hele projektet. Fokus ligger på kvalitet og på materialer, der kan holde i mange år, hvilket skaber tekniske løsninger, der kan driftes effektivt og økonomisk uden større gener for brugere eller beboere. Disse projekter er typisk lidt dyrere at bygge, men til gengæld langt billigere i den efterfølgende drift og også langt mere klimavenlige.

Hvor ville jeg dog ønske, at vi i Danmark i samlet flok byggede energieffektivt med fokus på den samlede klimabelastning i hele byggeriets levetid. Efter mere end 20 år i branchen kan jeg i hvert fald konstatere, at der er sandhed i de gamle dyder om, at kvalitet betaler sig i det lange løb. Det kan både mine kolleger og jeg se på de bygninger, vi besøger hver eneste dag.

Læs også
Top job