Serier

Sommerhusmarkedet er klar til at ride en storm af

Coronakrisen har lært os, at der er nuancer i sammenhængen mellem luksusgoder og nedgang i konjunkturerne.

Corona rammer verden

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den del af boligmarkedet jeg har været mest bekymret for igennem de seneste 12 til 15 måneder er sommerhusmarkedet.

Årsagen er helt kort, at da corona ramte og grænsebommene gik ned, så kastede danskerne sig over at købe sommerhuse i et uhørt højt tempo. Markedet havde ligget stille i et tiårs tid - pludselig kunne alle huse sælges med en avance.

De grå hår sprang ud af hovedet på mig, idet sommerhuse er og bliver et luksusgode, hvorfor netop sommerhuse burde være mere konjunkturfølsomme end andre typer af ejendomme.

Årsagen skal formentlig findes i, at man købte, fordi man kunne. Der var mange andre ting, man ikke kunne bruge penge på, så det var oplagt at kanalisere penge over i sommerhusmarkedet. På den måde var ferien reddet.

Ovenikøbet var renterne så lave, at første års finansieringsomkostninger i store træskolængder var lig med, hvad det ville koste at leje et familiesommerhus i 14 dage.

Mange har formentlig tænkt »hvor galt kan det gå? Vi køber et sommerhus for det ubrugte feriebudget.« Lejemarkedet var i den normale sommerferieperiode allerede støvsuget for velegnede feriehuse.

En del af min bekymring går på, om folk fik forkøbt sig i denne hamstringsperiode. I mit stille sind tænker jeg, at det at eje sommerhus ikke kun er ren nydelse, med mindre man har en lille håndværker gemt i maven.

Et sommerhus kræver vedligeholdelse og formentlig mere vedligeholdelse end et typisk parcelhus, idet sommerhuse ofte er placeret i mere åben natur. Så der skal males, slås græs mv.

Herudover er der andre omkostninger end lige finansieringsomkostningerne. Ejendomskattebilletten på sommerhuse er typisk ret høj, bl.a. fordi politikerne i dette spørgsmål sjældent står til ansvar over for skatteyderne.

Det er kommunerne, der fastsætter grundskyldspromillerne, og sommerhusejerne har typisk stemmeret i en anden kommune. Så her et års tid efter at sommerhusbølgen ramte os, er det relevant at spørge: Hvordan går det?

Det er muligvis lige tidligt nok at drage de helt store konklusioner. Vi kan dog se, at cirka 10 pct. af de sommerhuse, der aktuelt er til salg, er nogen, der har haft en ejertid af nuværende ejer på mindre end et år.

Umiddelbart er dette ikke et godt tegn. Det tyder på, at nogen måske er blevet træt af deres sommerhuse. Det kan skyldes de førnævnte årsager, eller det kan skyldes, at udlængslen efter varme himmelstrøg blev for stort.

Sidst, men ikke mindst, er nogen nok fristet af at gøre en hurtig gevinst, når nu priserne er steget, som de er. Uanset årsagen, øges det nuværende udbud, som dog er noget under udbuddet før coronatiden. Et stigende udbud lægger en dæmper på prisudviklingen.

Det svarer til den opfattelse, vi har, når vi kigger i prisstatistikkerne. Det er dog ikke unormalt, at vi ser denne udvikling her, hvor feriehussæsonen er på det mindste og vinteren sætter ind. Sommerhusmarkedet har en tydelig sæsoneffekt, hvorfor der bliver handlet flest hus til de højeste priser i foråret.

Mit gæt er, at der også vil blive handlet mange sommerhuse, når foråret kommer.

Skulle markedet for alvor sætte sig, vil langt de fleste købere dog have så robust en økonomi, at de har råd til at vente med at smide huset, til markedet har rettet sig.

Mit gæt kan være mere eller mindre ukvalificeret, men jeg baserer det på en Voxmeter-undersøgelse, vi løbende får lavet blandt 5.000 repræsentative bankkunder. Her kan vi se, at interessen for at købe sommerhuse er intakt og stigende blandt respondenterne.

I min optik er det lidt overraskende. Udviklingen skal holdes sammen med, at interessen for at købe parcelhuse og lejligheder er faldende. Dog ser vi, at interessen og ikke mindst intentionen om at bygge nye sommerhuse også er faldende.

Det skyldes formentlig stigende priser på byggematerialer og ikke mindst manglen på håndværkere. Færre nybyggede huse holder hånden over udbuddet og dermed priserne i sidste ende.

Sidst men ikke mindst så ser vi, at feriehusudlejningen går strygende, og 2021 ser ud til at blive et nyt rekordår, når man sammenholder årets feriehusudlejning med de bookede uger resten af året.

Ordrebøgerne for 2022 har også allerede ifølge opgørelserne fra Danmarks Statistik en vis tykkelse. Så alt i alt tror jeg indtil videre, at sommerhusmarkedet klarer den på trods af, at en vis andel af de ivrige købere hen over foråret formentlig ønsker at smide huset igen.

Skulle markedet for alvor sætte sig, vil langt de fleste købere dog have så robust en økonomi, at de har råd til at vente med at smide huset, til markedet har rettet sig.

Så det skal nok gå og vi må dermed konkludere at coronakrisen har lært os, at der er nuancer i sammenhængen mellem luksusgoder og nedgang i konjunkturerne.

Læs også
Top job