Serier

DI: Spænd den finansielle livrem, Nicolai Wammen

Den kommende finanslov bør være strammere end et par hotpants på en sumobryder. Anderledes kan det ikke være.

Corona rammer verden

Finanslovsforhandlingerne er i fuld gang, og måske falder de allerede på plads her i weekenden. Finansminister Nicolai Wammens største opgave ved forhandlingsbordet er at spænde den finansielle livrem ind i ét af de inderste huller. Finansloven kommer jo på et tidspunkt, hvor det går strygende i dansk økonomi, og hvor den største væksthæmmer er mangel på arbejdskraft.

Aftalen kommer givetvis til at tage udgangspunkt i regeringens finanslovforslag fra august, som lagde op til en opstramning af finanspolitikken i forhold til corona-året 2021. Men det er langt fra nok i lyset af, hvordan det går i økonomien, mener vi i DI.

For dansk økonomi buldrer derudaf, og virksomhederne melder om høj og stigende mangel på arbejdskraft. Oven i er den offentlige beskæftigelse steget eksplosivt og var pr. tredje kvartal 35.000 personer højere end normalniveauet. Ifølge regeringens eget skøn er der ikke udsigt til, at den offentlige beskæftigelse normaliseres igen de kommende år. Det er en brandfarlig cocktail.

Derfor er den opstramning, regeringen har lagt op til med sit finanslovforslag, slet ikke nok i den nuværende situation. Målt i forhold til 2019 øger finanspolitikken BNP med 1,3 pct., så i det lys puster finanspolitikken faktisk til gløderne. Vi har behov for to ting: En markant opstramning af de offentlige udgifter på den ene side og en udvidelse af arbejdsudbuddet på den anden side.

Samtidig kan vi se, at den offentlige beskæftigelse er vokset mere, end regeringen troede, den ville. Meget mere. Faktisk skal den offentlige beskæftigelse falde med hele 20.000 personer fra tredje til fjerde kvartal, hvis regeringens skøn for 2021 fra finanslovforslaget skal holde. Det økonomiske billede er med andre ord et helt andet, end det var i august.

Den nylige fremkomst af omikron-varianten af corona øger usikkerheden om den økonomiske udvikling, og der kan igen blive behov for at skrue op for kompensationsordningerne for udvalgte erhverv. Men det ligger til gengæld ikke i kortene, at der er behov for mere klassiske finanspolitiske lempelser, hvor man stimulerer økonomien yderligere. Der er rigeligt gang i efterspørgslen.

Regeringens støttepartier har alle – måske som et svar derpå – foreslået at afskaffe boligjobordningen. Den ordning, der i folkemunde kaldes håndværkerfradraget. Men hvis intentionen er at tage luft ud af økonomien, er lavere offentlige udgifter klart det bedste instrument.

For når man foretager ændringer i finanspolitikken for at ændre den økonomiske aktivitet, tager det lidt tid før, det virker. Nogle gange længere tid. Hvis man eksempelvis sænker skatten, går der erfaringsmæssigt nogle år, før forbrugerne øger deres forbrug 1:1 med skattesænkningen. Samtidig er importindholdet i det private forbrug højere end i det offentlige, og en større del af pengene diffunderer dermed ud af landet.

Men med offentlige udgifter går det hurtigere – navnlig hvis man ændrer den offentlige beskæftigelse. Det virker med det samme. Det er simpelthen den mest effektive måde at tage luften af ballonen. En sænkelse af det offentlige forbrug er næsten tre gange så effektivt som at hæve skatten. Og så vil det være helt naturligt at planlægge efter færre offentligt ansatte i lyset af den store stigning, der har været det seneste halvandet års tid, mens højere skatter og afgifter ville lægge sig i halen på den række af forhøjelser, som regeringen allerede har gennemført.

Udover at der skal trædes på den finanspolitiske bremse, skal regeringen og Folketinget snarest muligt øge arbejdsudbuddet, så virksomhederne kan få adgang til den kvalificerede arbejdskraft, de behøver. DI foreslår blandt andet, at man sænker grænsen i beløbsordningen til 360.000 kr. Det både skæpper i Nicolai Wammens pengekasse og virker lige så snart, det er indført.

Læs også
Top job