Serier

Ro på: Overophedningen er stadig et stykke væk

Det går godt med den økonomiske genopretning i Danmark – næsten for godt, antyder nogle. Men en overophedning ligger fortsat et stykke væk. Så lad os nu nøjes med nænsomt at fjerne foden fra speederen i stedet for at træde hårdt på bremsen.

Corona rammer verden

Der er ikke altid langt fra bekymring om manglende genopretning til, at økonomerne vender på en tallerken og lover bål og brand, hvis der ikke trædes på bremsen. Det gælder ikke mindst under coronakrisen, hvor et historisk tilbageslag helt ekstraordinært blev rettet op på kun et års tid. Vi skal ikke længere tilbage end til finanskrisen, før det tog næsten et årti at vende stemningen og få bugt med arbejdsløsheden.

Bekymringen er navnlig, at for meget pres på arbejdsmarkedet leder til højere lønkrav. De højere lønkrav leder til nye prisstigninger, der så igen vil forhøje danskernes lønkrav, og sådan fortsætter det. Alt sammen på et tidspunkt, hvor stigende energipriser har presset dansk inflation op på det højeste niveau i mere end 10 år.

Men hvor går skillelinjen mellem godt gang i og for godt gang i økonomien? Økonomernes kompas er den såkaldt strukturelle størrelse af økonomien. Et teoretisk begreb, der dikterer, om væksten i økonomien er holdbar eller leder til ubalancer på sigt. Om man er på den ene eller anden side af gærdet, ved man ofte først flere måneder efter, det er sket – og det er i det hele taget meget usikkert, præcis hvor grænsen går.

I denne omgang var det den 30. september, hvor vi krydsede den usynlige grænse og gik fra ikke at udnytte vores ressourcer til at begynde at lægge pres på dem. Årsagen var noget så udramatisk – eller kedeligt, om man vil – som en revision af nationalregnskabet.

Væksten i både 1. og 2. kvartal af 2021 var højere end tidligere ventet. Så uden vi vidste det, var der allerede lidt for meget fart på i forsommeren. Bedre blev det ikke, da vi for nylig fik indikationer på, at den uhørt høje vækst er forsat ind i 3. kvartal, hvor økonomien var vokset hele 2 pct. yderligere på bare tre måneder.

Måske er det ikke så forfærdeligt, hvis balancen tippes en smule i lønmodtagernes favør?

Palle Sørensen

For tidligt at kalde det overophedning

Det er ikke altid i almindelige lønmodtageres interesse, at der trædes hårdt på bremsen, hver gang der er lav ledighed og stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Det er nemlig i det miljø, at de kan kræve lidt højere lønstigninger. Sker dette gradvist, vil det svække dansk konkurrenceevne, så manglen på hænder mindskes. Og samtidig øges velstanden for almindelige lønmodtagere på bekostning af arbejdsgiverne.

Danskerne har udvist meget stor tilbageholdenhed i lønforhandlingerne siden finanskrisen, og lønkvoten, der er et mål for, hvor stor en andel af den samlede kage der tilgår lønmodtagerne, er faldet til 57 pct. i 2020 – historisk har lønkvoten ligget på lidt over 60 pct. Så der er lidt at give af, og måske er det ikke så forfærdeligt, hvis balancen tippes en smule i lønmodtagernes favør?

Den lave ledighed og manglen på hænder kan dog efterhånden ses i lønningerne. Senest vurderede Dansk Arbejdsgiverforening, at lønningerne var steget 3,2 pct. i 3. kvartal 2021. Det er højere lønstigninger, end vi har vænnet os til efter finanskrisen, men stadigvæk lavere end i årene op til finanskrisen. Her steg lønningerne med hele 4,9 pct., da det gik hurtigst, og lønstigningerne var da også på 3,2 pct. eller derover i hele tre år. Et enkelt kvartal med lidt høje lønstigninger efter et 2020 med meget lav lønvækst kan dog ikke kaldes en overophedning.

Det er stadigvæk rettidig omhu at fjerne foden fra speederen

Når nu overophedningen er svær at få øje på i øjeblikket, skal vi i stedet kigge i krystalkuglen – med alle de usikkerheder, der er forbundet med det. Skal vi f.eks. have en ny nedlukning på grund af den stigende smitte, vil det formentlig lette presset en smule.

Det mest sandsynlige er dog fortsat, at presset på arbejdsmarkedet vil fortsætte. Genopretningen fortsætter globalt – godt hjulpet på vej af dalende smitte uden for Europa. Og dansk økonomi vil formentlig vokse støt til næste år.

En formildende omstændighed er dog, at beskæftigelsen i det offentlige fortsat er 30.000 højere end før corona, samt at den højere folkepensionsalder vil give yderligere 15.000 hænder. Hænder, der potentielt kan fylde nogle af de huller, der er derude i øjeblikket, men formentlig ikke nok til at fjerne presset.

Lad os derfor nænsomt fjerne foden fra speederen, der har været helt i bund under coronakrisen. En lidt strammere finanslov, eventuelt med fokus på byggebranchen, end der blev lagt op til i regeringens forslag fra august, vil tage toppen af presset næste år.

Læs også
Top job