Nordeas cheføkonom: Her går det næsten for godt

Mens store dele af verden fortsat slås med pandemien og må leve med restriktioner for at holde smittetallene nede, går det anderledes godt herhjemme. Tilværelsen er i store træk blevet normaliseret og det samme er den økonomiske aktivitet, som nu befinder sig lidt over niveauet fra før, coronakrisen ramte os med fuld kraft i begyndelsen af sidste år.

En pointe, som også statsminister Mette Frederiksen fremhævede på sidste uges stort anlagte regeringskonference om Fremtidens Danmark, som jeg havde fornøjelsen af at deltage på.

Dermed ligger Danmark i det internationale førerfelt, når det angår genopretningen af økonomien. Det kan ikke mindst tilskrives en kombination af solid krisehåndtering fra myndighedernes side, en økonomi som var i balance inden krisen, et velfungerende sundhedsvæsen samt en veludbygget digital infrastruktur, som har muliggjort, at den økonomiske aktivitet har kunnet opretholdes i stor stil selv i nedlukningsperioderne.

Dertil kan naturligvis lægges den danske erhvervsstruktur, som er veldiversificeret. Det sikrer en relativ høj grad af stabilitet selv i krisetider i forhold til andre lande, som kan være mere afhængige af udviklingen i enkelte erhverv, f.eks. turismen, som det er tilfældet i bl.a. Sydeuropa og store dele af Asien.

Det går faktisk så godt herhjemme, at advarselslamperne om en kommende overophedning af økonomien allerede er begyndt at blinke. Jobannoncerne boomer, beskæftigelsen er rekordhøj, og der er klare tegn på flaskehalse på arbejdsmarkedet inden for stort set alle hovedsektorerne. En situation, som kun delvist bliver løst, når de mange, som for tiden er beskæftiget på landets test- og vaccinationscentre (forhåbentlig snart) igen bliver til rådighed for erhvervslivet.

Sagen er nemlig, at betingelserne for høj vækst og dermed efterspørgsel på arbejdskraft også i de kommende år er noget nær optimale. Investeringsaktiviteten understøttes af negative renter, et rødglødende ejendomsmarked og den grønne omstilling, mens forbrugslysten stimuleres af den høje jobsikkerhed og en rekordstor købekraft i husholdningerne.

Læg dertil, at efterspørgslen efter danske varer og tjenesteydelser også vil stige i takt med, at den internationale økonomi for alvor får lagt pandemien bag sig og der tegner sig et særdeles gunstigt billede af udsigterne for dansk økonomi, som over de kommende år vil bevæge sig ind i en ny højkonjunktur.

Da pengepolitikken er deponeret i Frankfurt, og der er udsigt til negative renter, så langt øjet rækker, er det derfor op til finanspolitikken at sikre, at økonomien ikke bevæger sig ind i en egentlig overophedningsfase. Der er derfor behov for at træde på den finanspolitiske bremse og allerede i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger at planlægge besparelser på de offentlige budgetter, som er større end dem, som helt automatisk følger af, at store dele af de pandemi relaterede udgifter snart falder bort.

Samtidig bør fokus igen rettes mod at udvide og opkvalificere arbejdstyrken, hvilket også var et af hovedbudskaberne fra Fredericia-konferencen. Efter min mening kan nogle af kortsigtsproblemerne nemmest løses ved at ansætte kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. En stor del af udlændingene på arbejdsmarkedet rejste tilbage til deres hjemlande under pandemien, men er heldigvis allerede nu begyndt at vende tilbage.

På den længere bane er det dog nødvendigt med tiltag, som får flere til at søge ud på arbejdsmarkedet eller blive der i længere tid. Efterlønsreformen, der er den direkte årsag til, at der i dag er rekordmange 60-64 årige, som fortsat er i beskæftigelse, er et godt eksempel på, at den slags tiltag virker efter hensigten.

Endelig må man gennem en målrettet uddannelses- og opkvalificeringspolitik sikre, at arbejdskraften også i fremtiden har de rette kompetencer til at dække erhvervslivets behov og dermed udgøre fundamentet for et fortsat konkurrencedygtigt og højproduktivt samfund.

For selvom vi lever i den digitale tidsalder vil væksten bremse op og grundlaget for fortsat velfærdsfremgang eroderes, hvis arbejdskraften ikke er tilstede. Og uanset, at går godt herhjemme, er der ingen grund til at foregøgle, at Danmark (ligesom resten af verden) ikke kunnet have været endnu rigere, hvis det ikke havde været for pandemien.

Hvis vi nemlig leger med tanken om, at den årlige fremgang i BNP, som var gældende i Danmark fra 2013-2019, ikke var blevet afbrudt af pandemien, ville det danske BNP-niveau i dag have været ca. 3 pct. højere, end det faktisk er. Og den samlede indkomst have været ca. 150 mia. kroner højere, end tilfældet er det. Så det kræver altså mange år med vækst over det historiske gennemsnit, hvis ikke coronakrisen skal påføre os et stort og permanent økonomisk tab.

Den pointe må ikke gå i glemmebogen, selvom det går nok så godt, fru statsminister.

Helge J. Pedersen