Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Klimarigtigt byggeri kræver samarbejde, innovation og bedre data

Bygge- og anlægsbranchen vil gerne tage ansvar. Men byggeriet mangler motivation i form af ny lovgivning og krav, når de nuværende rammer udfordres.

Mette Glavind, direktør, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut

Den 29. juli i år var det globalt ”Earth Overshoot Day” – altså den dag, da jordens naturressourcer for hele 2021 var opbrugt. Tre uger tidligere end sidste år.

Det faktum er interessant, når det handler om bygge- og anlægsbranchen. For byggeriet er en ægte klimasynder - bygninger, broer, veje og byrum står for 30 procent af Danmarks CO2-udledning og 40 procent af vores ressourceforbrug.

Hvordan kan byggeriet bidrage med sænket forbrug af ressourcer og mindre CO2-udledning og samtidig forbereder os på klimaændringerne som stigende grundvand og hyppigere skybrud? Den udfordring har vi netop vendt med byggebranchen på konferencen ”Bæredygtigt byggeri fra et teknologisk perspektiv”.

De uundværlige data

Her kom vi frem til flere løsninger: Data fra produktion af byggematerialer og for genanvendte materialer f.eks. i form af miljøvaredeklarationer.

Korrekt data er byggestenen for at regne på bygninger og konstruktioner og deres klimabelastning. Men data er en mangelvare, f.eks. data fra byggepladser, hvor processerne på selve byggepladsen er en væsentlig bidragsyder, som genererer spild og affald.

Også data for fremtidens vejr - regn, skybrudshændelser og hav- og grundvandsniveau er vigtigt for byggeriet. Skal bygningerne tæt ved havvand designes til 1, 2 eller 3 meters fremtidig stigning af vandet? Skal vores bygninger og materialevalg designes anderledes for at undgå fugtskader fra det estimerede vejr om 20 år, 40 år eller 100 år? Data giver os konkrete svar til at ændre vores processer og produkter og er derfor en væsentlig del af løsningen.

Kan vi innovere os ud af krisen?

Innovation var et ord, der gik igen på konferencen. I brede samarbejder, hvor alle aktører i byggeriet bidrager. De fleste eksempler på nye, klimarigtige løsninger, er skabt i et bredt samarbejde mellem f.eks. videninstitutioner, producenter, entreprenører, rådgivere, arkitekter og bygherrer.

Innovation skal forstås bredt og dækker både teknologisk og forretningsmæssig innovation samt innovation i forhold til at skabe motivation til at bygge mere bæredygtigt og klimarigtigt.

Pisk eller gulerod?

Så hvordan motiverer vi til de nødvendige ændringer? Ønsket om at gøre noget godt for vores planet og fremtidige generationer kan ikke stå alene.

Derfor spiller kommuner og staten en nøglerolle. De kan fremme udviklingen ved at stille krav og lave lovgivning, og ved at tillade fuldskalademonstrationer, hvor Bygningsreglementets nuværende ramme bliver udfordret. Fordi vi ser i dag eksempler på, at bygningsreglementet bremser klimavenligt byggeri.

Selv om de synlige effekter af klimaændringerne er en god drivkraft for innovation og adfærdsændring, bør det ikke være et nyt skybrud, som vi så i København i 2011, der skal skabe de nødvendige ændringer.

Den gode nyhed kræver hårdt arbejde

Det er dog værd at huske på, at selvom vi er i en klimakrise, er der grund til forsigtig optimisme. For der er løsninger, der peger mod et mere klimarigtigt byggeri.

Virksomheder står i stigende omfang klar med nye produkter og processer, der kan hjælpe os frem mod en mere bæredygtig verden. Genanvendt asfalt, CO2-reduceret beton, øget brug af træ i byggeriet og klimatilpasningsløsninger, der samtidig fungerer som kreative byrum. Det er noget af det, vi kommer til at se meget mere af.

Data, innovation, samarbejde og ikke mindst ildsjæle, som går forrest og rykker branchen, giver en reel mulighed for, at bygge- og anlægsbranchen leverer sin del af klimaløsningen. Så Danmark reducerer CO2- og ressourceforbruget i den branche, som har en nøglerolle i fremtidens klimarigtige samfund.

Men det kræver, at det lykkedes at skabe de rigtige lovgivningsmæssige rammer. Både når der skal strammes op, og når de nuværende rammer strammer for meget.

Mette Glavind

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.