Debat

Hjemmeskole er din mulighed for at lære af de bedste

De store spørgsmål, som alle mennesker til alle tider har stillet sig selv, er blevet mindre.

Som spørgsmålsforsker bliver jeg ofte spurgt, hvad der kendetegner et godt spørgsmål. Mange vil gerne lære at stille bedre spørgsmål, så når de hører, at jeg har brugt 20 år på at forske i spørgsmål, er de fulde af - ja, spørgsmål.

Desværre må jeg ofte skuffe. Jeg har ingen fikse og færdige definitioner på gode spørgsmål, og mine bøger, artikler og foredrag indeholder hverken manualer eller lister med ‘spørgsmål, du altid skal stille, når…’

Det er blevet mit mantra, at alle skal stille deres egne spørgsmål. Men sandheden er, at jeg har en hemmelig kilde. Og nu, da hjemmeskole er startet igen, har jeg besluttet mig for at dele den med alle, der mener det med spørgsmål alvorligt.

Inden vi kommer så langt, har jeg dog en vigtig meddelelse:

Vores spørgsmål er skrumpet!

Jeg har været længe om at indse det, men den er god nok: De store spørgsmål, som alle mennesker til alle tider har stillet sig selv, er blevet mindre. Tænk blot på denne liste over de mest åbenlyse:

“Hvem er jeg?” er blevet til “Hvilket køn er jeg?”

“Hvad tror jeg på?” er blevet til “Er jeg for eller imod vacciner?”

“Hvad arbejder vi for?” er blevet til “Hvor arbejder vi henne (kontor eller hjemme)?”

“Hvordan er vi gode mennesker?” er blevet til “Hvilken elbil skal vi købe?”

Tænk på de seneste 100 samtaler, du har haft med andre voksne mennesker. Hvor mange gange har du hørt dig selv eller den du taler med stille et spørgsmål, der minder om de første? Og de sidste? Jeg tænkte det nok:

Dine spørgsmål er skrumpet!

Der er ingen, der er så gode til at stille spørgsmål som børn.

Pia Lauritzen

Det samme er mine. Dine kollegers. Dine kunders. Dine venners. Og dine voksne familiemedlemmers. Men vores børns spørgsmål er ikke blevet mindre.

Når DR.dk skriver, at spørgsmålet “hvem er jeg?” fylder mere end nogensinde før, og forklarer det med, at der er kommet flere kategorier af køn og seksualitet at vælge imellem, er det ikke 12-årige Jeppe, der drømmer om at blive professionel drag, de citerer. Det er den voksne kønsforsker Christian Groes. For Jeppe er udforskningen af køn og seksualitet en leg. For kønsforskeren er det et spørgsmål om identitet.

Men spørgsmålet om identitet er meget større end spørgsmålet om køn og seksualitet. Og det ved Jeppe godt. Der er ingen, der er så gode til at stille spørgsmål som børn, så hvis vi voksne kan lade være med at kategorisere og gøre os til dommer over deres spørgsmål, er hjemmeskole alletiders mulighed for at lære af de bedste.

Det første, vi skal lære, er, at gode spørgsmål ikke er det samme som store spørgsmål. Når vi siger, at nogle spørgsmål er gode, åbner vi samtidig for, at andre er dårlige. Men når vi om “hvem er jeg?” siger, at det er et stort spørgsmål, siger vi blot, at det kræver meget plads. Vi siger ikke noget om kvaliteten af spørgsmålet. I stedet siger vi, at det kræver tid, rum og ofte også andre mennesker at blive klog på spørgsmålet. Der er ingen hurtige og enkle svar på “hvem er jeg?” Til gengæld er spørgsmålet så stort, at det kan rumme og er relevant for alle.

Det andet, vi skal lære, er, at der er mange relevante spørgsmål, som ikke passer ind i vores kasser. Meget undervisning er fag- og modulopdelt, men det er børns spørgsmål ikke. De spørger om det, der falder dem ind, og det falder sjældent inden for rammerne af et enkelt fag. Når Oliver spørger, hvem der har besluttet, at fire plus fire giver otte, er det nærliggende at svare: “Sådan er det bare!” Men selvom spørgsmålet kan virke irriterende, er det langt fra irrelevant.

Matematik har mange år på bagen, og Oliver har ret i, at det er mennesker af kød og blod - og det derfor er relevant at spørge hvem - der har opstillet de matematiske love, vi i dag tager for givet. Han kunne også have spurgt, hvornår man fandt ud af, at fire plus fire giver otte, eller hvorfor det er vigtigt at vide, at det forholder sig sådan. Olivers spørgsmål åbner for, at han og hans klassekammerater kan lære matematik at kende indefra i stedet for som noget, de bliver påduttet udefra.

Og derfor er det tredje, vi skal lære for at blive bedre til at stille spørgsmål, at lytte. Til vores egen indre undren. Til den undren, der får andre til at stille spørgsmål. Og til den undren, der opstår, når vi kigger på verden sammen.

Hvordan? Ved at omformulere spørgsmålet om hjemmeskole fra hvor, vi underviser, til hvad undervisningen skal hjælpe os med at opnå. Sammen.

Læs også
Top job