Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Opsvinget bliver på sporet trods nye coronarestriktioner

Med nyheden om det seneste pressemøde i statsministeriet det de fleste af os koldt ned ad ryggen. Vi har nemlig lært, at pressemøder i Spejlsalen ofte bringer nyheder om restriktioner med sig, men denne gang kommer de ikke til at køre opsvinget af sporet.

Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Den 15. december trådte en række nye restriktioner i kraft for restaurationer og nattelivet, mens forældre med skolebørn kan blive nødt til at arbejde hjemme frem mod jul, ligesom der er en generel opfordring til hjemmearbejde hvor muligt.

Opfordringen til hjemmearbejde og beslutningen om at sende skolebørn hjem rammer i udgangspunktet dansk økonomi bredere, da skolebørnsforældre er ansat i alle dele af samfundet. Heldigvis har tidligere nedlukninger gjort os dygtigere til at indrette en arbejdsdag væk fra den fysiske arbejdsplads. Derudover er det for nuværende kun for en begrænset periode.

Der må ikke herske tvivl om, at en række brancher rammes hårdt, og at nogle virksomheder går en hård vintertid i møde. Men løfter man blikket, vil de nuværende restriktioner ikke vælte dansk økonomi. I hvert fald ikke hvis vi som håbet og forventet kan undgå en større nedlukning efter nytår.

Der er nemlig fart på dansk økonomi, og det ændrer stigende smitte og nye restriktioner grundlæggende set ikke på. Den tredje coronabølge tager meget af det politiske fokus. Men selvom det sundhedsmæssige hensyn selvfølgelig optager det meste af perspektivet, behøver man ikke tabe udfordringerne med mangel på arbejdskraft og stigende kapacitetspres i dansk økonomi af syne.

Beskæftigelsesfremgangen i 2022 bliver i et lavere gear end det rekordhøje tempo, vi har set i 2021. Men det lavere tempo kommer ikke til at kunne tilskrives øget smittetal og afledte restriktioner. Den primære årsag bliver, at der simpelthen bliver færre ledige hænder at ansætte.

På den anden side af den nuværende bølge står vi med andre ord med de samme udfordringer, og de er aktuelt til at tage og føle på. Beskæftigelsesministeriets seneste rekrutteringssurvey for andet halvår 2021 vidner tydeligt om de massive udfordringerne med mangel på arbejdskraft. Hele 86.000 job – både privat og offentlige job - gik tabt i andet halvår.

Manglen på hænder rammer erhvervslivet bredt lige fra rengøringsassistenter, butiksassistenter til chauffører, kokke og tømrere.

De reformforhandlinger, som reelt har været sat på pause i de seneste måneder, har vi brug for kommer op i fart igen. Dansk økonomi er som helhed kommet ud på den anden side af coronakrisen, så reformbehovet går ikke i sig selv igen – tværtimod.

Efterspørgslen i økonomien er høj og har umiddelbart udsigt til at vokse. Folketingets nytårsforsæt nummer 1 bør derfor være at komme i mål med initiativer, der kan løfte arbejdsudbuddet og dermed skabe luft til yderligere fremgang i produktion og beskæftigelse i Danmark.

Politikerne kan ikke nøjes med at øge udbuddet med 10.000, som blot retter op på tabet fra tidlig pension. Der er brug for et langt højere ambitionsniveau. Konkret bør forhandlingerne føre til, at danskernes tilskyndelse til at arbejde bliver forøget, at flere seniorer får tilskyndelse til at arbejde, og at adgangskrav og bureaukrati for internationale medarbejdere bliver reduceret.

Et andet, men hurtigtvirkende, tiltag ville være at nedbragt den rekordhøje offentlige beskæftigelse, som er vokset markant de seneste to år, og som aktuelt er en snublesten for private virksomheders vej mod vækst og fremgang.

Anders Borup Christensen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.