Det lærte jeg af 200 elever fra Harvard om danske investeringer

Jeg var for nylig inviteret til at afholde en gæsteforelæsning for 200 kandidatstuderende på Harvard Business School. Det er unge mennesker, der om få år vil indtage vigtige stillinger i erhvervslivet, og de gav mig nogle interessante ting at tænke over som investor.

Danmark anses i USA som førende til at integrere bæredygtighed i investeringsprocesser, og i 2017 skrev et hold forskere fra Harvard en case om PFA’s tilgang til alternative investeringer – det vil sige de investeringer, der ikke kan tilgås via en børs. Casen har efterfølgende har været fast indhold på skoleskemaet, og derfor var jeg inviteret forbi som gæsteforelæser.

Jeg bed især mærke i to ting.

Det første handler om, hvor meget Danmark og Norden lyser op indenfor bæredygtighed hos studerende på Harvard. Der var stor spørgelyst til sammenhængen mellem afkast og bæredygtighed, og de dilemmaer, det medfører. De spurgte til vores erfaringer med CO2-reduktionsmål og investeringer i vedvarende energi. Her fortalte jeg, at flere danske pensionsselskaber i dag har markante CO2-reduktionsmål. I PFA er målet 29 procent CO2-reduktion i vores investeringsportefølje inden 2024.

Eksemplet fortæller mig, at Danmark kan vise fremtidens amerikanske investorer, hvordan langsigtede CO2-mål aftalt på forskellige klimatopmøder kan kombineres med konkrete investeringer og handlinger.

Det bliver afgørende, hvis vi skal nå i mål med Paris-aftalen.

Den store spørgelyst til bæredygtige investeringer skyldes, at mange amerikanske institutionelle investorer først nu er ved at komme i gang. Herhjemme har vi i årevis haft fokus på investeringer i vind- og solenergi. Resultatet har været solide afkast og mindre CO2-udledning, og i dag er det en kommende dansk energi i Nordsøen, der tiltrækker opmærksomheden. De studerende var interesseret i at høre om visionerne for energiøen, hvordan den kan facilitere power-to-X og produktion af fremtidens brændstof – og ikke mindst hvordan vi tilgår en sådan investeringsmulighed.

Et af de andre interessante punkter, som jeg blev spurgt til, var forskellen på aktiv forvaltning i Danmark og USA. Modsat mange amerikanske pensionsselskaber er vi i Danmark indenfor alternative investeringer generelt tættere på investeringsbeslutningerne som konsekvens af en mere direkte investeringstilgang. Det overraskede de studerende.

På den måde kan vi bedre udøve vores aktive ejerskab og skubbe til udviklingen indenfor klimaaftryk og sociale og arbejdsmæssige forhold. Og vi kan tilmed operere med lavere omkostninger til gavn for kunderne.

Jeg står tilbage med en fornemmelse af, at appetitten blandt næste generations investorer til at omstille det amerikanske energimarked kan blive 2020’ernes svar på USA’s guldfeber i 1800-tallet. Fremtidens investorer kigger i høj grad vores vej, og vi skal i Norden inspirere og præge dem i en bæredygtig retning til gavn for både klima og afkast.

Peter Tind Larsen