Nu skal der handling bag de grønne nytårsforsætter

Traditionen tro er nytåret fyldt med hensigtserklæringer og glæden ved tanken om et nyt år, hvor ændringer kan ske. Googler man på nytårsforsætternes topscorere, udgøres top-3 af vægttab, motion og rygestop. Googler man på mest brudte nytårsløfter, udgøres disse…. ja af præcis de samme.

Dette er sandsynligvis ikke en overraskelse for de fleste, da nytårsforsæt nok i lige så høj grad som forventningens glæde er forbundet med en relativt lille tiltro til, at de reelt føres ud i livet, når champagnen er bruset af og hverdagens trang til en cigaret eller pommes frites sætter ind.

En tanke kunne være, at mange nytårsforsæt fejler, fordi det oftest er løfter givet af os selv, til os selv. Vi er selv både udøver og dommer – og fejler vi, er det i sidste ende mest os selv, det er synligt overfor. Når det gælder grønne hensigtserklæringer, er vi imidlertid oppe mod en hær af eksterne dommere, som vil hjælpe – eller tvinge – os til at tage reel action.

Grøn aktivisme

I det snart forgangne år oplevede store selskaber som Amazon, Google og Salesforce på egen krop, hvordan medarbejdere nedlagde arbejdet og åbenlyst demonstrerede mod selskabernes (manglende) klimahandling.

Tilsvarende måtte Shell i Holland se sig overvundet af miljøorganisationen Milieudefensie, som vandt en historisk sejr om øgede krav til Shells erklærede reduktionsmål. Og som i øvrigt efterfølgende har udgivet organisationens egen gør-det-selv-manual til sagsøgning af fossile selskaber.

I forlængelse heraf – og måske ikke umiddelbart hvad man sædvanligvis forbinder med aktivisme – offentliggjorde verdens største kapitalforvalter, Blackrock, tidligere på året en liste over 244 selskaber i deres investeringsportefølje, som ikke viste tilstrækkelige fremskridt på klimaområdet.

Endnu mere interessant var det, at Blackrock efterfølgende stemte imod den siddende bestyrelse i 53 tilfælde – inklusive i den opsigtsvækkende sag, hvor Exxon Mobil fik tre klimaaktivister fra en mindre aktionær stemt ind i deres bestyrelse på trods af selskabets opfordring til at genvælge den siddende bestyrelse, som de bedyrede arbejdede på at adressere selskabets rolle i problemet med klimaforandringer.

Hvor eksemplerne her er forskellige i form og med forskellige afsendere, gør de sig alle gældende ved de tydelige og meget synlige offentlige markeringer fra virksomheders interessenter, når det gælder klimahandling.

Stigende gennemsigtighed

Tilsvarende driver bæredygtighedsrapportering handling på klimadagsordenen frem via øget transparens og sammenlignelighed. EU’s kommende taksonomi - og dermed en fælles klassificering af, hvad der må betegnes som en grøn aktivitet i EU - venter om hjørnet. Og trods udskydelse til januar 2023 må dette banebrydende arbejde forventes at præge de finansielle markeder på hidtil uset måde, når det kommer til klimahandling.

Virksomheder vil således ikke længere kunne gemme sig bag egne grønne definitioner, men vil være underlagt de samme standarder og dermed blive langt mere sammenlignelige.

Samtidig tager organisationer som CDP (Climate Disclosure Project) og SBTi (Science Based Target Initiative) til i omfang og indflydelse. I takt med at disse initiativer bliver udbredt og sætter nye internationale standarder for rapportering, målsætninger og fremdrift på klimaområdet, bliver det tilsvarende sværere for virksomheder at stå uden for disse standarder eller holde manglende ambitioner og fremskridt skjult for offentligheden og investorer.

I lyset af disse tendenser har virksomhederne ringe kår for udstedelse af tomme grønne nytårsforsæt. Den positive nyhed ved dette er, at nytårsforsæt, der sigter på at ændre noget til det bedre, faktisk fortjener at blive til virkelighed. Og i den grønne kontekst står vi ikke alene med vores løfter – vi er omgivet af dommere, eller med-ønskere om man vil, som med både pisk og gulerod vil gøre deres til, at vi lykkes.

Anna Søndergaard