Serier

Høj inflation og negative renter: Det er knap så skørt, som det lyder

Man kan mene, at verden burde være indrettet på en anden måde, men det er en anden historie, der rækker langt ud over, hvad ECB beslutter på sine pengepolitiske møder.

Negative renter

I dagene op til jul har debatindlæg i flere aviser undret sig over, at Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholder en rente, der både er negativ og historisk lav, når nu inflationen er nået op på 4,9 procent i euroområdet – langt over målsætningen på 2 procent.

Det må skyldes frygt for, hvad en højere rente vil gøre ved de dybt forgældede statskasser i Middelhavslandene, kan man læse flere steder.

Jeg vil nødig påtage mig rollen som ECB’s forsvarer i den danske debat, og man kan bestemt godt diskutere mange af bankens beslutninger, for eksempel, om den nogensinde skulle have indført negative renter.

Ud fra ECB’s egen logik er det altså ikke så svært at forklare, at centralbanken gør, som den gør.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

Jeg tror også, at der i ECB virkelig er stor bekymring for, hvad det vil betyde i de mere udsatte lande, hvis renten for alvor stiger. Men ud fra ECB’s egen logik er det altså ikke så svært at forklare, at centralbanken gør, som den gør.

Først og fremmest er den nuværende inflation i Europa – til forskel fra i USA – helt overvejende drevet af højere energipriser og dermed noget, man med rimelighed kan forvente vil gå over igen. Hvorvidt man skal reagere på det, handler om en vurdering af risiko.

På den ene side risikoen for, at den nuværende høje inflation bidder sig fast i form højere lønkrav, der udløser prisstigninger, som så giver endnu højere lønkrav, og så videre.

På den anden side risikoen for, at man får bremset for meget og inflationen bider sig fast på et niveau langt under målsætningen, så snart den ikke længere bliver trukket op af energipriserne.

Hvilken af de to muligheder, der er tættest på virkeligheden, er der reelt ingen, der ved. De fleste prognoser for inflationen de seneste 10 år har skudt helt forkert. Blandt andet derfor har inflationen i euroområdet også været markant under målsætningen det meste af tiden. Og forud for coronakrisen var det meget tydeligt, at tilliden til, at ECB ville få inflationen varigt op på 2 procent igen, var stort set væk.

I det lys giver det mening, hvis ECB nu hellere vil løbe risikoen for et par år med måske 3 procent i inflation end risikoen for en ny periode med inflation på 1 procent.

Et højere renteniveau ville på mange måder være en fordel, ikke mindst for folk, der skal spare op, men den bedste mulighed for det er faktisk, at inflationen forbliver til den høje side. En renteforhøjelse, der ikke harmonerer med inflationsmålsætningen, vil bare betyde endnu lavere renter på længere sigt, sådan som verden er indrettet.

Så kan man mene, at verden burde være indrettet på en anden måde, men det er en anden historie, der rækker langt ud over, hvad ECB beslutter på sine pengepolitiske møder.

Læs også
Top job