Debat

Det helt store inflationsdrama skal findes syd for grænsen – ikke i Danmark

Inflation er igen blevet et hovedtema, men vi bør flytte vores fokus fra andedammen til landene i eurozonen. Her er der meget mere på spil, hvorimod en (moderat) forhøjet dansk inflation ikke kun er af det onde.

Bekymringen for den stigende danske inflation er til at få øje på. Efter næsten et årti med inflationsrater ofte betydeligt under 2 pct. kan det mærkes ude hos danskerne, når inflationen når over 3 pct., som det er tilfældet i øjeblikket. Og priserne stiger da også mere end lønningerne – den gennemsnitlige dansker oplever faktisk en lille tilbagegang i rådighedsbeløbet.

Samtidig er enkelte danskere langt hårdere ramt end gennemsnittet. Har man f.eks. en lang køretur til arbejdet og en ældre bolig med naturgasfyr, rammes man betydeligt hårdere på pengepungen. Det skal ikke negligeres.

Samtidig bekymrer økonomerne sig for, at problemerne bliver mere vedvarende. For hvad der startede med galoperende energipriser og mest af alt stadig er det, kan blive mere permanent, hvis det forplanter sig til løndannelsen. For det danske arbejdsmarked er brandvarmt, selvom tegnene på overophedning ind til videre er udeblevet. Beskæftigelsen har aldrig været højere, og ledigheden er helt nede på niveauet før finanskrisen. Det vil formentlig presse lønningerne op i de kommende år, navnlig når vi kommer helt fri af coronaens grimme kløer. Dermed bliver den danske inflation mere vedvarende.

Men måske er det slet ikke så slemt endda. For når lønningerne stiger til glæde og gavn for de fleste danskere, forringes dansk konkurrenceevne, og det vil i sig selv trække noget af farten ud af arbejdsmarkedet. Det er også med til at forbedre andre mere skjulte ubalancer i dansk økonomi, herunder det store overskud på betalingsbalancen.

Anderledes dramatisk kan det blive syd for Danmarks grænser. Her bør de høje inflationsrater give dybere panderynker. For en høj og mere vedvarende inflation har nemlig betydning for pengepolitikken og dermed renterne. Bider inflationen sig fast her, kan Den Europæiske Centralbank være nødsaget til at trække hårdt i bremsen – og hæve renterne hurtigere, end hvad godt er. Og i Danmark kan hurtigt stigende renter kræve store korrektioner i både aktiemarkeder og boligpriser, hvilket i sidste ende vil tynge privatforbruget og dermed lægge en dæmper på væksten – ikke just et ønskescenarie.

Landene i eurozonen er dog et andet sted end Danmark. Beskæftigelsen er forsat lavere end før pandemien ramte, og ledigheden har kun lige ramt samme niveau. Samtidig var lønstigningstakterne i eurozonen rekordlave i 3. kvartal 2021 – faktisk har lønstigningstakterne aldrig været så lave i nyere tid. Et egentlig pres på inflationen fra arbejdsmarkedet ligger således et stykke væk.

Det mest sandsynlige er fortsat et relativt brat fald i den europæiske inflation hen over året. Vores bedste bud er imellem 1-2 pct. ved udgangen af året – men vi hælder faktisk til en inflation tættere på 1 pct. end 2 pct. Det betyder dog ikke, at risikoen for et mere vedvarende inflationspres ikke er til stede. Hvis fx konflikten på grænsen til Ukraine eskalerer, kan de europæiske energipriser tage endnu et nøk opad. Og bliver perioden med høj inflation lang, så vil almindelige borgere måske begynde at forvente højere prisstigninger, hvilket i sig selv kan give højere inflation.

Læs også
Top job