Flere udlændinge på arbejdsmarkedet giver gevinst men også risiko for slagside
Virksomhedernes produktivitet styrkes af muligheden for at rekruttere globalt, og statskassen nyder godt af bidragene fra den udenlandske arbejdskraft. Tilstrømningen udefra er dog ikke nødvendigvis en gevinst for alle, og samfundsøkonomisk er det en opgave at sikre, at gevinsterne af det globaliserede arbejdsmarked høstes, uden at grupper i det danske samfund mister fodfæstet, skriver tidligere overvismand Michael Svarer.
Diskussionen om mangel på arbejdskraft kører på højtryk. Antallet af forgæves rekrutteringer var i december tæt på 150.000, og på Christiansborg forhandles der intenst om tiltag, der kan styrke arbejdsudbuddet.
Et af omdrejningspunkterne er, om beløbsgrænsen i den såkaldte beløbsordning skal reduceres for at give danske virksomheder bedre mulighed for at ansætte arbejdskraft, der kommer fra lande uden for EU. Regeringen har foreslået, at beløbsgrænsen reduceres fra ca. 450.000 om året til 375.000 i de næste to år.
Lykkes det regeringen at komme igennem med en sænkelse, er der god grund til at forvente, at det vil have en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Et speciale fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet påviste sidste år, at da beløbsgrænsen, i forbindelse med en lovændring, blev hævet i 2016, havde det en negativ effekt på antallet af udlændinge ansat i Danmark.
Det er imidlertid ret usikkert, hvor stor den potentielle effekt af en lavere beløbsgrænse vil være. Vurderet på den hidtidige brug af ordningen må forventningerne være beherskede. Det er på nuværende tidspunkt knap 5.000 udlændinge på ordningen, og der har i det forgangne år ikke været nettotilgang til ordningen.
Det står i skarp kontrast til den fremgang, der i øvrigt har været i antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked det seneste år. Det er kommet flere end 25.000 ekstra udlændinge på det danske arbejdsmarked siden efteråret 2020, og det samlede antal er nu godt 300.000. Dvs. udlændinge på beløbsordningen udgør under 2 pct.
Det relativt lave antal på Beløbsordningen taler ikke imod, at det er et relevant instrument i forhold til at påvirke arbejdsudbuddet, men det understreger at både håbet om, at forslaget vil have en markant indflydelse på manglen på arbejdskraft eller at frygten for, at det vil medføre et markant lønpres formentlig, er stærkt overdreven.
At Beløbsordningens omfang blegner i forhold til den øvrige udvikling i udenlandsk arbejdskraft kan også ses af nedenstående figur. Figuren viser den årlige udvikling i nettotilgangen af udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.
Figuren viser, at udenlandsk arbejdskraft har været en af de helt store bidragsydere til den kraftige beskæftigelsesvækst i dansk økonomi fra 2010 og frem. Der er således sket en fordobling fra ca. 160.000 i 2010 til godt 320.000 udlændinge på det arbejdsmarkedet i 2021. I begyndelsen af perioden var det primært personer fra østeuropæiske EU-lande, der fandt beskæftigelse i Danmark, og som kan rejse frit rundt på EU’s indre arbejdsmarked.
Efterhånden som den internationale konkurrence om arbejdskraften tog til, faldt antallet af østeuropæere, der søgte til Danmark, og ved indgangen til 2020 var nettotilgangen af østeuropæisk arbejdskraft tæt på nul. Nettotilgangen fra udlandet kom her især fra lande uden for EU. Efter genåbningen af dansk økonomi i foråret 2021 er den østeuropæiske arbejdskraft vendt tilbage, og fylder nu sammen med andre europæere og personer fra tredje lande godt op på de danske arbejdspladser.
Det må forventes, at udviklingen fortsætter. Danske virksomheder er højproduktive og kan tilbyde gode lønninger, og det danske samfund fremstår attraktivt for den mobile internationale arbejdskraft. Udviklingen er på mange måder gunstig for dansk økonomi. Den udenlandske arbejdskraft kan afhjælpe danske virksomheders mangel på arbejdskraft og tilstrømningen er stærkt konjunkturafhængig. Dvs. falder efterspørgslen søger arbejdskraften mod andre lande, som tydelig ses i forbindelse med finanskrisen i 2009. Danske virksomheders produktivitet styrkes af muligheden for at rekruttere globalt, og de offentlige finanser nyder godt af bidragene fra den udenlandske arbejdskraft. Det er således samlet set en rigtig god forretning for dansk økonomi at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Tilstrømningen af udenlandske arbejdskraft er dog ikke nødvendigvis en gevinst for alle. Internationale studier finder, at for indfødte, der har kvalifikationer, der svarer til den indvandrernes arbejdskraft, kan der være negative effekter på løn og beskæftigelse. Da den udenlandske arbejdskraft, der søger til Danmark i overvejende grad er ansat i job i den nederste ende af lønfordelingen, vil især indfødte ufaglærte kunne opleve en negativ effekt af stigende udenlandsk arbejdskraft.
Det er således en relevant samfundsøkonomisk opgave at sikre, at de store gevinster af det globaliserede arbejdsmarked kan høstes, samtidig med at vi undgår, at grupper i det danske samfund mister fodfæstet.
Danske studier, der har undersøgt om det er tilfældet på det danske arbejdsmarked, finder blandede resultater. Der er både eksempler på, at det gavner danske ufaglærte, der stiger i hierarkiet internt i virksomhederne, og eksempler på, at det kan have en negativ påvirkning.
Det er således en relevant samfundsøkonomisk opgave at sikre, at de store gevinster af det globaliserede arbejdsmarked kan høstes, samtidig med at vi undgår, at grupper i det danske samfund mister fodfæstet. Den traditionelle danske tilgang vil ikke være at ty til protektionisme, men derimod at have et målrettet fokus på kompetenceudvikling og den aktive arbejdsmarkedspolitik, som fortløbende bidrager til, at arbejdsstyrken har de fornødne kvalifikationer, så beskæftigelsen for indfødte forbliver høj og produktiv. Beløbsgrænsens fremtidige niveau ændrer ikke afgørende på denne opgave.
Michael Svarer