Serier

Opsvinget skaber en unik mulighed for at øge integrationen

Vi står med en historisk mulighed for at integrere flere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. Vi er godt i gang men kan komme endnu længere, hvis vi hurtigt får flere i aktivering i en virksomhed og følger op med danskundervisning og opkvalificering.

Corona rammer verden

Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er rekordhøj. Andelen af de 15-64-årige ikke-vestlige indvandrere, som er beskæftiget i et lønmodtagerjob, ligger aktuelt på 55,8 procent.

Det er fortsat markant lavere end for personer med dansk herkomst, hvor 74 procent af de 15-64-årige er beskæftiget i et lønmodtagerjob, men forskellen er blevet mindre siden 2016. Dengang var forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere oppe på næsten 27 procentpoint, mens den i dag er på ca. 18 procentpoint.

Heldigvis har coronakrisen ikke ødelagt de gode takter, vi så inden krisen, og med den store mangel på arbejdskraft, virksomhederne i øjeblikket oplever, er der gode muligheder for at få endnu flere i arbejde.

Den positive beskæftigelsesudvikling afspejles også i ledighedstallene for ikke-vestlige indvandrere. Langtidsledigheden for ikke-vestlige indvandrere steg hurtigt i begyndelsen af coronakrisen, men er nu faldet til omtrent samme niveau som før krisen.

Der kan være flere forklaringer på den positive udvikling, men de gode konjunkturer har formentlig spillet en stor rolle.

Årene 2016-2019 samt 2021 har været rigtig gode år for dansk økonomi med masser af nye arbejdspladser og rift om arbejdskraften. Det har givet bedre muligheder for at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Heldigvis har coronakrisen ikke ødelagt de gode takter, vi så inden krisen, og med den store mangel på arbejdskraft, virksomhederne i øjeblikket oplever, er der gode muligheder for at få endnu flere i arbejde.

Måske er man i aktiveringsindsatsen også blevet bedre til at møde ikke-vestlige indvandrere som jobparate og få dem ud i nogle gode aktiveringsforløb i virksomhederne. Hvis det er tilfældet, kan det også være medvirkende årsag til stigningen i beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere.

Nogen vil måske også fremhæve den lave integrationsydelse, der blev indført i 2015, som en årsag til fremgangen, men den har i bedste fald kun haft en beskeden effekt på beskæftigelsen. Den nye integrationsydelse i 2015 skønnes af Finansministeriet kun at have øget beskæftigelsen med 500 personer. Lavere ydelser er derfor ikke vejen frem.

Til gengæld kan vi givetvis forbedre aktiveringsindsatsen endnu mere. Det er vigtigt, at vi stiller forventninger til ikke-vestlige indvandrere, og at de ikke ender nederst i bunken hos sagsbehandlerne. Lave forventninger til ikke-vestlige indvandrere kan let blive selvforstærkende. Ikke-vestlige indvandrere skal hurtigt i aktivering – gerne i en virksomhed fulgt op af danskundervisning og opkvalificering, som er relevant for arbejdsmarkedet.

Nogle kommuner arbejder også med særlige teams med speciale i at få indvandrere i arbejde. Medarbejderne i disse teams kan hjælpe indvandrerne med de udfordringer, de måske har ved siden af arbejdsløshed. Udfordringer som for eksempel krigstraumer eller ikke-vestlige kvinder, som er udsat for social kontrol. På den måde kan vi få endnu flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde.

Læs også
Top job