Aktiefonde klarer sig stadig dårligere end markedet
Private investorer er i disse år i gang med at flytte deres penge væk fra de aktivt forvaltede fonde og over i de passive – i hvert fald i andre lande.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Jeg har i årevis skrevet om det ærgerlige i, at folk sætter deres penge i investeringsfonde, som er aktivt forvaltede, men giver dårligere afkast end passivt forvaltede fonde. Altså, kunderne betaler høje lønninger til nogle aktieeksperter, men alligevel får de oftest dårligere afkast, end hvis de havde sat deres penge i en fond, som afspejler et bestemt aktieindeks.
Jeg har tit spurgt mig selv, hvordan i alverden det dog kan blive ved.
Det kan det så heller ikke. Private investorer er i disse år i gang med at flytte deres penge væk fra de aktive fonde og over i de passive – i hvert fald i andre lande.
For fem år siden, da vi første gang i Miranova offentliggjorde vores analyse af afkast på aktive danske fonde i forhold til markedet (se her), fandt vi 11 afdelinger, som investerede i amerikanske aktier. I dag er der kun fire tilbage, der er relevante at have med i analysen. De andre er afviklet, fusioneret ind i andre afdelinger eller har skiftet til indeksstrategi. Aktiv investering i amerikanske aktier er der åbenbart ikke ret mange kunder til mere. Det er en god nyhed.
Den gode nyhed holder desværre ikke helt, for der findes også de såkaldte globale aktieafdelinger. Trods betegnelsen ”global”, fylder amerikanske aktier typisk mere end halvdelen af de afdelinger. Hvis pengene bare er flyttet herover, bliver der stadig investeret i amerikanske aktier efter samme unyttige strategier med de samme høje omkostninger, er kunderne jo lige vidt.
De globale fonde er værd at kigge lidt på, fordi de sidste år klarede sig så usædvanligt dårligt. I 2021 underpræsterede de nemlig med hele 3 procentpoint i gennemsnit i forhold til et sammenligningsindeks, viser vores nye opdatering af afkastanalysen. Som investor lægger man måske ikke mærke til det, fordi stigningerne i øvrigt har været så store. Men man havde altså typisk tjent 3 procent mere, hvis man havde haft sine penge i en passiv investeringsforening frem for i en aktiv.
Da vi for første gang udarbejdede analysen af udviklingen i afkastene var resultatet, at investeringsforeningerne i perioden 2000-2016 underpræsterede med 1,6 procent om året i forhold til et sammenligningsindeks. Vores seneste opdatering til og med 2021 viser, at den gennemsnitlige underpræstation siden 2000 nu er vokset til 1,8 procent. Aktieeksperterne er således ikke blevet bedre til at ramme rigtigt.
Man skulle tro, at man lukkede afdelinger, som var dårlige til at skabe afkast, og flyttede pengene over i afdelinger, hvor eksperterne var dygtigere. Det burde betyde, at underpræstationerne med tiden blev mindre, fordi gode eksperter afløste dårlige. Men nej; fondene klarer sig dårligere i forhold til markedet.
Jeg tror godt, vi kan forvente, at endnu flere mennesker vil flytte deres penge væk fra aktivt forvaltede fonde de kommende år.
