Nukleart affald er en ressource for vores efterkommere
Godt 95 af affaldet fra atomkraftværker er uran, som kan bruges i fremtidige reaktorer.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Chefredaktør Steen Rosenbak skrev i Finans den 28. januar bl.a. følgende om kernekraft:
”Som bekendt producerer atomkraftværker desuden nukleart affald, som det tager hundredetusinder af år at nedbryde. Og da videnskaben ikke har opfundet en varig opbevaringsform, ligger der alene i Europa over 60.000 ton radioaktivt affald på midlertidige oplagringspladser og venter på permanente løsninger.”
Må det være tilladt at supplere denne oplysning med nogle få kendsgerninger.
Godt 95 pct. af dette ”affald” er uran, som kan bruges i fremtidige reaktorer. Ca. 1 pct. er plutonium og andre stoffer tungere end uran, nogle med meget lange halveringstider. Den overvejende del heraf kan ligeledes spaltes i reaktorer.
De resterende godt 3 pct. af affaldet er fissionsprodukter, dvs. de ”halve” kerner, der dannes ved spaltning af uran. Den overvejende del heraf er ikke-radioaktive stoffer. Denne andel vokser, efterhånden som de radioaktive fissionsprodukter henfalder i løbet af nogle få hundrede år.
Det kan derfor konstateres, at videnskaben særdeles godt ved, hvad der skal ske med det brugte nukleare brændsel, som af modstandere af kernekraft, politikere og de fleste journalister er udnævnt til at være affald. Det er det ikke. Det er en ressource, som vore efterkommere vil være glade for.
