Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hvis du har plads til en svensker i kælderen, kan vi løse manglen på arbejdskraft

Tidens store udfordring er mangel på hænder og hoveder. Her kommer løsningen.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Det er aldrig for sent at få en dårlig barndom, som jeg engang hørte en psykolog sige. Det er kloge ord. Tag nu Emil - eller Eeeeeeeeemil! - som hans far jævnligt brøler ud over Lønneberg – hvad ville sådan en dreng få ud af sin opvækst på gården Katholt, hvis en terapeut gik til stålet?

I sidste uge brølede de tre store erhvervsorganisationer Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening sammen deres frustration ud over manglen på arbejdskraft. Det skete i et indlæg i Berlingske, der på næsten ugentlig basis beretter om de skader og tab, som danske virksomheder lider under den bragende højkonjunktur.

Erhvervslivet er nu havnet i den paradoksale situation, at mens problemet vokser, har Christiansborg låst sig inde i brændeskuret og sat sig til at snitte træmænd.

Hvis du ryster på hovedet over situationen, er du ikke alene, men det får dansk erhvervsliv jo ikke udenlandsk arbejdskraft af, og hvad kan man så stille op?

Anders Heide Mortensen

Den røde side af Folketinget vil hjælpe ved at sætte grænsen for, hvor meget udlændinge skal tjene for at måtte arbejde i Danmark, ned til 375.000 kroner årligt. Men har ikke 90 mandater bag forslaget. Den blå side vil sætte grænsen ned til 360.000 kroner. Men har ikke 90 mandater bag forslaget. DI, DE og DA hamrer løs på døren til brændeskuret for at få rødt og blåt hold til at blive enige. Men intet sker. Ingen af parterne vil gi’ sig. De snitter træmænd.

Hvis du ryster på hovedet over situationen, er du ikke alene, men det får dansk erhvervsliv jo ikke udenlandsk arbejdskraft af, og hvad kan man så stille op? Her har jeg tænkt. Tænkt ligesom Emils mor, Alma, der ved, at Emil og hans far aldrig kommer til at forstå hinanden og slet ikke, når tingene går op i en spids. Jeg er på ingen måde så klog som Alma, men jeg har dog forstået, at de inde i brændeskuret fører valgkamp. Derfor skal erhvervslivet nok ikke regne med det store på denne side af et folketingsvalg. Men det kan DI og DE meget bedre forklare. Hvis de vil. Det vil de ikke.

Her har jeg tænkt: Svenskere. Det er svenskere, der er løsningen på danske virksomheders mangel på arbejdskraft. De er tæt på os, gode til at fortælle historier og går rundt med hænderne i lommen – arbejdsløsheden er 8,8 pct. i Sverige mod 4,4 pct i Danmark. Hvad er der at vente på?

I efteråret blev der gjort et forsøg på at få svenskere til at blive servitricer og tjenere i København, men analysen var, der manglede togafgange over Øresundsbroen. Togafgange. Derfor bevilgede arbejdsmarkedets parter, KL og regeringen sammen fyrstelige to millioner kroner i to år til at udtænke nye løsninger.

Togafgange. Seriøst. Hvor småt kan man tænke? Når det gælder, så gælder det, så skal vi have svenskere til Danmark, er det nu, og så må vi virkelig udtænke nye løsninger.

Jeg forestiller mig en slags au pair-ordning, hvor man har en svensker boende i kælderen eller på tørreloftet. Altså ordnede forhold. Svenskeren passer sit arbejde som tjener, blikkenslager eller ingeniør i dagtimerne og hjælper med det huslige mellem klokken 18 og midnat. Altså i de timer, hvor han ellers bare vil sidde og se noget l… på SVT2. Her lærer han i stedet dansk kultur at kende og at putte børn og stryge.

I begyndelsen vil det selvfølgelig være nyt for begge parter, men her kan den danske familie hjælpe kældersvenskeren ved at bruge vendinger og greb fra hinsidan.

Tal svensk og gør det i en myndig tone, når noget skal meddeles. Her har jeg for eksempel set i Emil fra Lønneberg-filmene, at man i Sverige tit tiltaler folk af betydning i tredje person. Hvis man for eksempel vil muntre sin svensker op, åbner man kælderdøren og råber: ”Om ingenjören sitter och känner sig ledsen, kan han komma upp från källaren för att få en tårta”. Det betyder på dansk, at ingeniøren er inviteret på kage.

Vær i det hele taget imødekommende og tålmodig. Hvis svenskeren er inde i en svær periode på sit arbejde i Danmark, vil familien måske høre udbrud fra kælderen som: ”Nej, fan ta mig om jag gör det!”. Åbn så døren og råb i tilbage i et venligt tonefald: ”Kan jag hjälpa ingenjören med något? Vill han ha mer tårta?”

Man kan altså gøre en forskel. Hjælpe danske virksomheder, der tørster efter arbejdskraft. Det kræver ikke storpolitik, men handling. Hvis du er enig i, at erhvervslivet ikke kan vente på et folketingsvalg, kan du gå ned i kælderen og rede op til en arbejdsløs svensker. Det kan kun blive godt.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Anders Heide Mortensen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.