Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Gensyn med glemt fænomen fra 1980'erne

Den stigende inflation påvirker os alle, selvom vi måske ikke lige lægger mærke til det.

Tine Choi, chefstrateg i PFA.

Det er ikke kun i forbindelse med smittespredning og pandemi, vi nu taler om normalisering. Den er også godt i gang i vores økonomier. Jeg vil dog vove den påstand, at normaliseringen er alt andet end tilbage til normal for rigtig mange af os.

Set med mine økonom-briller befinder vi os i en helt vild udvikling, hvor inflationen er på niveauer, vi sidst så i 1980’erne. Det har jeg aldrig prøvet før i mit arbejdsliv, og uanset om inflationen fortsætter op eller om den falder tilbage til præ-covid niveauer, så er det sindssygt spændende at følge med i, hvordan finansmarkederne og vi alle reagerer.

Det lyder måske som småting, men er i allerhøjeste grad noget, som påvirker vores hverdag og vores privatøkonomi nu og her.

Tine Choi

Som læser tænker man sikkert nu, at Tine er en nørd, og man har heldigvis ikke selv investeret noget på aktiemarkederne, så hvorfor skal man læse videre? Men det er der al mulig god grund til at gøre. For alle danskere bliver i allerhøjeste grad påvirket af den stigende inflation, og ens ageren ift. dette kan have store konsekvenser privatøkonomisk.

For størstedelen af de nulevende generationer er inflation kun noget, vi har hørt og læst om, men aldrig rigtig har skullet leve under. Nu har de europæiske 10-årige statsobligationsrenter sat kurs mod positivt territorie, og rigtig mange unge boligejere/købere oplever for første gang, at renten på realkreditlånet er opadgående.

Og endnu mere kuriøst, så kan 2022 måske endda blive året med et glædeligt gensyn til at få 0 pct. eller en positiv rente på vores lønkonti.

Dyre dagligvarer og urolige aktiemarkeder

Det lyder måske som småting, men er i allerhøjeste grad noget, som påvirker vores hverdag og vores privatøkonomi nu og her. Inflationen mærker vi f.eks., når vi tanker/lader bilen eller betaler varmeregningen. Den ekstra høje pris, vi betaler, er penge vi kunne have brugt på noget andet. Når energiregningen er betalt, har vi ganske enkelt færre penge til at bruge på restaurantbesøg, tøj, mad eller hvad det nu måtte være.

De stigende renter har samme effekt. Det bliver dyre at låne penge og at afbetale på lånene og hen ad vejen vil det forventeligt afspejle sig i prisudviklingen på boligmarkedet med ikke ubetydelige formueeffekter til følge. Igen en stribe potentielle indskrænkninger af vores forbrugsmuligheder.

Alt er heldigvis ikke indskrænkende, for normaliseringen indebærer også en stribe muligheder og en masse nye ting, vi skal tage stilling til. Her tænker jeg på de stigende renter, som ikke bare påvirker boligejerne, men så sandelig også investeringsmæssigt.

De af os, der har vovet sig ud på aktiemarkedet, har indtil videre i år lært på den hårde måde, at aktier svinger, og at de dag for dag kan svinge rigtig meget. Se bare Meta (tidl. Facebook), der på en enkelt dag faldt med 26 pct., mens Amazon samme dag steg 15 pct. Udsving, der i øvrigt betød, at ca. 1.500 mia. kr. byttede hænder.

Aktier stadig god investeringsmulighed

Beslutningen om at investere i aktier har de seneste år været en no brainer, da der ikke har været noget godt alternativ. Obligationer har i kraft af det lave renteniveau ikke kunnet byde på et attraktivt afkast, og penge i banken har man skulle betale for at have stående.

Det er måske ved at ændre sig. Rentestigningerne gør stille og roligt obligationer mere attraktive, og på et tidspunkt kan vi nå et niveau, hvor vi som investorer er nødt til at tage stilling til, om det ikke er værd at polstre investeringsporteføljen med obligationer.

Når det ikke længere koster at have kontanter stående på vores lønkonto, og vi måske endda får en rente for det, så bliver det måske mindre attraktivt at bevæge sig ud på de finansielle markeder.

Historisk har vi altid oplevet urolige aktiemarkeder, når centralbankerne varsler en opstramning af pengepolitikken. Det skaber usikkerhed, for doseringen af medicinen er noget af en balancegang. På den ene side vil vi gerne have bremset inflationen, mens vi på den anden side ikke vil kvæle væksten. Det skal simre, men ikke koge over.

Hverken den amerikanske eller europæiske centralbank er endnu ikke gået i gang med at stramme op, og investorerne har ikke fået ren besked om, hvor mange renteforhøjelser der skal til. Det ved ingen af gode grunde, men ikke desto mindre er det denne uvished, som giver anledning til de store udsving, vi har oplevet hidtil i 2022.

Så længe uvisheden hersker, lige så længe skal man som investor være forberedt på, at aktiekurserne vil hoppe rundt.

Alligevel håber jeg, at alle de danskere, som under pandemien har begivet sig ud i aktieinvesteringer, vil fortsætte med at investere. At købe hus er en kompleks sag, som vi uden de store betænkeligheder kaster os ud i, fordi vi skal have et sted at bo. Det samme bør man gøre med andre investeringer, for på den lange bane betaler det sig at investere i aktier.

Dermed ikke sagt, at man skal ignorere den høje inflation og de stigende renters effekter. Når statsobligationer atter bliver attraktive at investere i, vil det kunne udløse en rotation væk fra aktier og over i obligationer, hvilket kan lægge en dæmper på aktiemarkedets fremtidige stigningspotentiale.

Det er en af grundene til, at man i indeværende årti dog bør skrue forventningerne ned til de årlige gennemsnitlige aktiekursstigninger, som siden finanskrisens endeligt har ligget på ca. 15 pct. målt på S&P 500.

Tine Choi

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.