Gigantisk krav mod Facebook: Hvad er prisen for et klik?

Et klik, når du søger på Google. Et like på Facebook. Et hjerte på Instagram.

Hvor meget er det klik værd? I kroner og øre?

Det er hovedessensen af en principiel sag, der er anlagt ved de engelske domstole, og som er relevant langt ud over de britiske grænser.

En af dette debatindlægs forfattere, Liza Lovdahl Gormsen, har for nylig sagsøgt Meta (tidligere Facebook) for minimum knap 20 milliarder kroner (2,2 mia. engelske pund) for at udnytte engelske Facebook-brugeres personlige data kommercielt uden samtidig at betale brugerne på passende vis.

Påstanden er, at Facebook indsamlede data både på sin egen platform og udenfor platformen ved at bruge et reklameværktøj, som tredjeparts websites kan bruge for at overvåge, hvordan brugere navigerer rundt på deres site.

Søgsmålet sker på vegne af 45 millioner engelske brugere af Facebook, der har brugt platformen mindst én gang fra februar 2016 til december 2019.

Likes, delinger, kommentarer og opmærksomhed er en dyrebar valuta. Hvert eneste sekunds opmærksomhed, som brugerne tildeler Facebook, medfører, at de afgiver data. Dermed lægger de penge i lommen på Facebook, som udnytter data til brug for deres reklamevirksomhed. Internettet er i dag et gigantisk marked for persondata, der kan identificere det enkelte menneske: hvor de er; hvad de køber; hvem de køber det af; deres sociale forhold, drømme, behov og interesser.

Datakøbmænd høster og sælger data om menneskers adfærd. For visse platformes algoritmer er lyden af likes, kommentarer og delinger lyden af penge.

I et frit og fair marked burde konkurrence lede til lavere priser og bedre kvalitet. Men jo mere dominerende en virksomhed er i markedet, jo færre valg har vi, og derfor må en sådan virksomhed ikke misbruge sin dominerende markedsposition på sine brugeres bekostning.

Konsekvensen af søgsmålet kan blive, at Meta (Facebook) skal betale minimum 500 kroner tilbage til hver bruger og måske meget mere.

Beskyttelse af persondata og fair konkurrence

For første gang skal en domstol tage stilling til, hvad persondata er værd. Søgsmålet kan potentielt påvirke den måde, virksomheder fremover kommer til at drive digital forretning på.

Det engelske søgsmål bliver derfor fulgt meget nøje i hele EU. Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen står bag den såkaldte Digital Markets Act, som blandt andet har til formål at forbyde ovennævnte praksis, hvor persondata kombineres fra Facebook og mange forskellige hjemmesider samt gøre det gennemskueligt for borgerne og brugerne, hvordan tech-virksomheder håndterer data, og hvordan deres forretningspraksis er.

Hidtil har en stor del af debatten om Facebook handlet om, hvordan virksomheden behandler og beskytter persondata. Facebook har sendt persondata fra og om europæere til USA i strid med gældende EU-lovgivning. Ifølge amerikansk lovgivning skal deres efterretningstjenester have adgang til alle data, som virksomheder indsamler om borgere i hele verden.

Det er Facebook dog ikke ene om. Også Google, Microsoft og andre amerikanske tech-virksomheder står overfor store udfordringer om, hvorvidt deres programmer overhovedet må bruges i Europa.

Den måde, vi beskytter og værdisætter persondata, bliver i stigende grad centralt. Det samme gør den risiko, virksomheder løber ved at bruge persondata. Det er således helt essentielt for danske virksomheder, at de er på forkant med den nye digitale økonomi.

Martin Vasehus og Liza Lovdahl Gormsen