Zuckerberg flygter fra noget andet, end vi tror

Den store technyhed i sidste uge var, at Facebook skifter navn til Meta. Mark Zuckerberg forklarede navneskiftet med, at det eksisterende brand ikke favner “alt det, vi laver i dag, for slet ikke at tale om alt det, vi kommer til at lave i fremtiden”.

Men er navneskiftet ikke bare et forkølet forsøg på at flygte fra de mange negative historier, der florerer om Facebook?

Motivet virker oplagt, men nej. Det er ikke kun den dårlige omtale, Zuckerberg er på flugt fra. Der er noget andet, som skræmmer ham fra vid og sans.

Zuckerberg siger, at han vil skabe “virtuelle verdener, som vil transformere den menneskelige erfaring”. Men hvorfor vil han det? Hvad er det ved den menneskelige erfaring, der er så skræmmende, at han finder det nødvendigt at transformere den?

Mit bud er, at Zuckerberg har det svært med den verden, vi lever i. Den gør ham bange, forvirret, ked af det og vred. Så han vil skabe en ny. Én, hvor han ikke skal forholde sig til det, der er svært og tager lang tid. Som at lære andre mennesker at kende. At elske dem på trods af deres særheder. Og leve med, at de måske ikke elsker ham.

I vores verden føler Zuckerberg sig misforstået, udenfor, alene. Der er ingen, der forstår, hvor genial han er. Ingen der synes, at han er lige så vigtig for menneskeheden, som han selv synes. Det stinker at være Zuckerberg. I hvert fald i den version af ham, der er lavet af kød og blod. Den version, der sveder, bløder, græder og skider. Som bliver ældre og får højere tindinger og dårligere ånde. Den Zuckerberg, der er lavet af kød og blod er træls. Og langt fra det billede, Zuckerberg har af Zuckerberg.

Så hvad gør man, når man har penge nok til at gøre præcis, hvad der passer én? Man skaber en verden, hvor Zuckerberg kan være præcis den version af Zuckerberg, han helst vil være: Ung, slank, klog - i en sky, der aldrig stinker.

Det er mega smart. Og mega meta.

Meta, der, som Zuckerberg belærer os, er græsk og betyder “beyond”. Med en fortid som universitetsforsker i filosofi er det ikke første gang, jeg støder på ordet meta. Jeg har læst de gamle grækere og studeret deres såkaldte metafysik. Jeg har også læst nyere tyske, franske og italienske tænkere og forsket i deres såkaldte metafysikkritik.

Det er svært og tager lang tid at studere 2500 års filosofihistorie, så jeg tvivler på, at Zuckerberg ved, hvad han taler om. Men det er tilsyneladende heller ikke nødvendigt. Han har nemlig fuldstændig ret i, at det rigtige navn for Facebook er Meta.

Historisk er metafysik blevet forstået på to forskellige måder, nemlig som:

1. Læren om grundstrukturerne ved alt det, som er eller kan være til, og
2. Læren om det højeste (Gud)

Zuckerberg skelner imidlertid ikke. Han udledte tidligt en lære om det højeste, og med sin guddommelige indsigt skabte han grundstrukturerne for vores digitale virkelighed.

Mega meta. Og mega smart.

Indtil det viste sig, at der var sprækker i hans guddommelige rige. Slanger i paradis. I lighed med sin gammeltestamentlige forfader falder det ikke Zuckerberg let at sige:

»Hey, det må I sgu undskylde, venner. Hvis jeg ville have, at mit gudsrige skulle være perfekt, skulle jeg nok ikke have smidt en slange derind. Her, lad mig give en hånd med, så vi kan få ryddet op i det rod, jeg har skabt«.

I stedet siger han: »I må sejle i jeres egen sø. Hvis nogen af jer er kvikke nok til at bygge en ark, så gør det, men regn ikke med mig. Nu skaber jeg mig nemlig et megasmart metaverse, hvor jeg ikke behøver at forholde mig til al jeres elendighed og brok«.

Navneskiftet ændrer ikke noget. Facebook har altid været meta: En utopi om et digitalt paradis, hvor alle elsker alle - og især Mark.

Problemet er ikke, at Zuckerberg har det svært med den verden, vi lever i. Det har vi alle sammen. Problemet er, at han ikke lærer af sine erfaringer. Han er blevet rigere i de 17 år, der er gået siden han grundlagde Facebook, men han er ikke blevet klogere. Han tror stadig, at han kan skabe en verden, hvor ingen sveder, bløder eller skider.

Zuckerberg har ikke en vision. Han har en flugtstrategi. En plan der skal redde ham fra den verden, han troede ville blive bedre med Facebook, men som har vist sig at være blevet værre. En plan, der skal redde ham fra ham selv.

Pia Lauritzen