Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Tør øjnene, Anders Dam

Jyske Banks topchef og Finans Danmark frygter, at retten til en erhvervskonto vil føre til massiv hvidvask. Men det er en spin-manøvre, for reelt er bankerne bange for, at de skal bøvle med kunder, de ikke kan tjene penge på.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark

Jyske Banks topchef, Anders Dam (AD), valgte rollen som grædekone her på Finans den 22. februar. Han hævdede, at kriminelle vil få lettere ved at misbruge danske banker til hvidvask, hvis et nyt udspil fra regeringen og SF bliver til virkelighed.

Lovforslaget vil give iværksættere ret til en erhvervskonto, ligesom private i dag har ret til en basal lønkonto.

Men det er åbenlyst, at AD – sekunderet af Finans Danmark - er ude i en spinmanøvre. AD hiver argumentet om øget hvidvask op af hatten, fordi han ved, at politikerne er meget følsomme over for den trussel. Forståeligt nok, da der for få år tilbage blev hvidvasket for milliarder af kroner i bl.a. Baltikum via danske banker.

Men det er på grænsen til det skandaløse, at AD og Finans Danmark forsøger at få det til at hedde sig, at små selvstændige er hvidvaskere i stor stil. Hvidvaskskandalerne i Baltikum var resultatet af hardcore, udenlandske kriminelle, der udnyttede bankernes trang til at tjene styrtende med penge, kombineret med et massivt ledelsessvigt på direktionsgangene.

Det ved AD naturligvis godt, og i virkeligheden er han derfor ikke spor bekymret for hvidvask hos små selvstændige – han er blot bekymret for, at han nu måske skal til at være bankforbindelse for nystartede virksomheder, som han ikke kan få en god forretning ud af.

For banken kan godt have svært ved at tjene penge på f.eks. den nyetablerede café, frisør eller vognmand i starten. Ikke mindst fordi hvidvask- og ”kend-din-kunde”-regler, som bankerne er pålagt, er dyre og besværlige at overholde.

AD’s frygt er nok mest, at han ikke vil kunne fastholde sit krav om kun at have erhvervskunder, der har haft en revisor til at revidere regnskabet. Dermed vil han ikke længe kunne skumme fløden og kun have de mest etablerede og lønsomme kunder i sin butik.

Derfor udlægger AD bevidst udspillet fra erhvervsminister Simon Kollerup og SF forkert. For selvfølgelig vil banken godt kunne sige nej til virksomheder, der er ufine i kanten. Alt andet ville naturligvis være helt skævt. Forslaget siger bare, at banken skal give en saglig, skriftlig begrundelse, hvis den afslår en ansøgning om en erhvervskonto. I dag kan den uden videre bare sige nej eller give en usaglig begrundelse.

Det burde ellers være helt naturligt, at man får en god og saglig begrundelse, når man får afslag på noget, der er kritisk infrastruktur for en selvstændig. En erhvervskonto er både et lovgivningsmæssigt krav for nogle virksomhedstyper, og et krav som bankerne selv stiller.

Det er derfor i praksis umuligt at drive virksomhed i Danmark uden erhvervskonto. Det er vigtigt at understrege, at vi taler om adgangen til noget så lavpraktisk som en bankkonto og ikke et ønske om lån, kassekredit eller særlig service.

Men det sker desværre tit, at iværksættere bliver affærdiget i banken og derfor ikke kan komme i gang, selv om de har fundet lejemål og indkøbt udstyr. SMVdanmark har afdækket, at mere end hver 10. selvstændige måtte kæmpe med bankerne, da de i sin tid startede deres virksomhed.

Så lovforslaget er desværre på sin plads, og det må gerne komme hellere i dag end i morgen. SMVdanmark er blevet kontaktet af talrige iværksættere, der blev afvist i banken, fordi de blev betragtet som en dårlig forretning. Det havde intet med hvidvask at gøre. I mange tilfælde sagde bankmanden endda direkte til den håbefulde selvstændige, at de ikke brød sig om kunder fra den branche, han eller hun var i - især restauration- og transportbranchen har åbenbart et dårligt ry i banken.

Bankens bekymring kunne også gå på, at f.eks. ægtefællen var arbejdsløs eller havde en studiegæld. Men hvis den selvstændige var villig til at flytte sine lån og andre aktiviteter, så kunne banken godt give en erhvervskonto. Alt sammen noget, der viser, at det ikke er hvidvask, der er det store dyr i åbenbaringen. Det er en kold kalkule fra bankernes side.

Det er helt urimeligt at sværte tusindvis af små, hårdtarbejdende iværksættere til og tage dem som gidsler i et spil om at maksimere overskuddet og undgå, hvad bankerne åbenbart betragter som besværlige, men saglige og skriftlige afslag.

I skåltalerne roser vi de selvstændige. Nu må det være på tide, at vi får en lovgivning, der understøtter dem.

Jakob Brandt

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.