Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Digitalisering: Vi skal udnytte danske styrkepositioner med en grøn strategi

Verden bliver mere og mere digital, og når vi fra dansk side skal udstikke en digitaliseringsstrategi, er den grønne dagsorden helt central.

Katarina Ammitzbøll, MF Konservative Folkeparti

Danmark skal have fart på og turde være mere ambitiøs.

Det var et af hovedpunkterne, da regeringens Digitaliseringspartnerskab i oktober præsenterede sine anbefalinger for Danmarks digitale fremtid.

For os i Det Konservative Folkeparti er det afgørende, at vi kommer i gang med en strategi for at fastholde og udvikle vores digitale styrkeposition. Men vi skal ikke digitalisere for at digitalisere. Vi skal gøre det smart og i tråd med den grønne dagsorden, så digitalisering både kan gøre gavn for klimaet og den danske stats pengepung.

Digitaliseringen er et grønt enzym

Klimakrisen er vores største samfundsudfordring, og vi skal have alle samfundssektorer i spil, hvis vi skal lykkes med at komme i mål med 70 pct.-målsætningen. Her er digitaliseringen det grønne enzym, der kan være med til at accelerere nye teknologier til gavn for vores samfund og erhvervsliv.

Som eksempel kan adgangen til data bane vejen for markante CO2-reduktioner indenfor sektorer som vand, el, varme og transport. Ved at frigøre adgang til anonymiseret data af danskernes forbrug kan vi ifølge beregninger fra DTU nedbringe CO2-udledningen i Danmark med op til 22 millioner ton over de næste 25 år. Der er med andre ord et enormt potentiale for digitaliseringen af vores forsyningssektor – men der er behov for rammer og regulering, som understøtter udviklingen.

Den anden grund er, at vi allerede i dag har en række styrkepositioner inden for det grønne område. Dem skal vi udnytte i samspil med vores styrkeposition inden for digitalisering. Et eksempel er netop forsyningssektoren, hvor vi via digitalisering kan sætte turbo på koblinger mellem teknologier som P-t-X, fjernvarme og VE-produktion. Hvis vi gør det ordentligt, har det potentiale til at skabe den innovation, der skal til, for at skabe et nyt dansk eksporteventyr.

Godt nok er IT-sektoren er en af verdens hurtigst voksende CO2-udledere i takt med øget streaming, offentlig- og privat digitalisering, men løsningen er ikke at skrue ned for digitaliseringen. Tværtimod. Hvis en grøn digitaliseringsstrategi skal levere løsninger og CO2-reduktioner frem for blot gode intentioner, er der også behov for, at vi politikere bliver enige om hvordan vi gør det klogt. Derfor må vi åbent kigge på at få sat bindende og klare mål for grøn IT.

Klart politisk mandat

En kommende digitaliseringsstrategi skal selvfølgelig adressere andre samfundssektorer bredt set. Som eksempel har det offentlige for længe været plaget af at tage for dyre og kortsigtede løsninger i brug frem for at lave de nødvendige gennemgribende forandringer. Det er altafgørende, at vi får taget fat på en modernisering af IT-systemerne i den offentlige sektor, og opstiller klare politiske mål for, hvordan vi får alle dele af det offentlige med.

En ny digitaliseringsstrategi skal give klart politisk mandat til moderniseringen af forældede IT-systemer i det offentlige, herunder brugen af moderne Cloudttjenester, som er et eksempel på et digitalt område, vi ikke får nok ud af.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at vi skal fokusere på, hvad moderne, bæredygtig og sikker IT konkret kan gøre for at sætte fart på de løsninger, som vores samfund og erhvervsliv har brug for. Netop derfor skal en kommende digitaliseringsstrategi målrettet understøtte den grønne omstilling.

Jeg opfordrer derfor regeringen til at komme i gang med arbejdet og imødeser et udspil til en ambitiøs og målrettet grøn digitaliseringsstrategi, som kan understøtte, at vi som land bliver ved med at gå foran, der hvor vi er stærkest.

Katarina Ammitzbøl

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.