Mangel på hænder truer opsvinget i de mindre virksomheder

Det er ikke mere end få uger siden, at kombinationen mellem rekordlav ledighed og et tårnhøjt aktivitetsniveau var den største hovedpine for de mindre virksomheder i dansk erhvervsliv. Den udfordring er skubbet i baggrunden for tiden, hvor geopolitiske spændinger spreder bekymring og usikkerhed. Det ændrer dog ikke ved, at de mindre virksomheder står med et reelt problem med at tiltrække arbejdskraft.

Situationen er lige nu, at lidt flere end hver anden erhvervsleder i de mindre virksomheder forventer at mangle arbejdskraft i nær fremtid. Og 40 procent frygter, at de snart må sænke deres aktivitetsniveau, fordi der ganske enkelt ikke er hænder nok til at gribe de mange nye opgaver, der kommer ind. Det viser Købstædernes årlige erhvervsanalyse fra januar blandt ledere i 356 mindre virksomheder over hele landet med 10-49 ansatte.

Analysen bekræfter det billede, som også Dansk Industri og Dansk Erhverv har tegnet: Væksten buldrer derudad. Aldrig har det været mere attraktivt at være lærling, for pludselig er det ikke lærepladser, men lærlinge, der er brug for. Bag os er den tid, hvor virksomhederne sloges med ordrenedgange og derfor gav slip på mange medarbejdere. Vi så under pandemien, at salget af private lønsikringer steg massivt. Og når forsikringsrådgiverne talte med virksomhederne, handlede det primært om at skære til og skære fra for at overleve.

De møder har nu omvendt fortegn med fokus på at skalere op, i takt med at selskaberne får mere materiel, flere medarbejdere eller større lagerbeholdning. Faktisk har hver anden mindre virksomhed flere fuldtidsansatte nu, end de havde for et år siden, viser førnævnte analyse. Vi er i ’de brølende 20’ere’, sådan som The Economist ganske rigtigt forudså sidste år. Men opsvinget kan meget let kortsluttes igen, hvis ikke virksomhederne formår at håndtere deres nye store udfordring; manglen på arbejdskraft. Nu skal de være robuste i medgang.

Manglen på arbejdskraft er en samfundsudfordring, der har potentiale til at bremse dansk produktion, vækst og udvikling. Imens der på Christiansborg for tiden diskuteres omfattende reformaftaler, der skal øge arbejdsudbuddet, er der brug for, at de mindre virksomheder selv gør noget ved sagen og tager endnu mere kontrol over det, de selv kan styre.

Her er tre opmærksomhedspunkter, som jeg især synes, at ejerlederne bør rette fokus på nu:

For det første er det nødvendigt at tage et kritisk blik på, om de ressourcer, man har til rådighed, bruges effektivt nok; Kan nogle medarbejdere lave andre opgaver, som skaber mere værdi lige nu? Kan medarbejdere opkvalificeres til nye ansvarsområder? Kan produktionen af en vare automatiseres, så der frigives flere hænder?

For det andet kan højkonjunkturen være den helt rette anledning til at eksperimentere med robotteknologi til at lette arbejdsbyrden. Jeg kender flere virksomheder, inklusive os selv, der har gode erfaringer med, at fysiske kolleger samarbejder med robotter – cobots – om at løse arbejdsopgaverne.

For det tredje kan virksomhedernes data ofte bruges langt bedre. Når det buldrer derudad, kan viden i form af data bruges til at bevare overblikket og hurtigt spotte forandringer i kundesegmenter eller deres adfærd. Det gør det muligt hurtigt at ændre forretningsmodellen og tilpasse de ressourcer, virksomheden har, i den retning, der giver størst værdi lige nu. Måske viser datamønstrene noget, ledelsen slet ikke vidste?

Der er ingen tvivl om, at de sidste par år har været en rutsjebanetur for de mindre virksomheder. Lige nu har de kurs mod toppen – selvom manglen på arbejdskraft sænker tempoet, det sker i. De næste par uger vil vise, om de geopolitiske spændinger bider sig så meget fast, at de får direkte indflydelse på danske mindre virksomheder og den vækstrejse, de er på. I så fald står virksomhederne over for helt andre udfordringer.

Anders Hestbech