Boliger i yderområder rammes ekstra hårdt af høje energipriser

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Når budgetterne skal lægges ude i husholdningerne, er der nu færre penge at rutte med. Det kommer næppe som en overraskelse for de fleste, men nu begynder realiteterne så småt at vise sig.

Først og fremmest er renten steget, mens opkrævningerne på varme og øvrig energi i stigende grad rammer e-boksen. Benzinstandernes prisangivelse er strøget op, og højere fødevarepriser begynder også at kunne mærkes. Mange af de ting, der stiger i pris, er nødvendighedsvarer, hvorfor det er svært at skure på forbruget for alvor i en almindelig husholdning.

Selvfølgelig kan man tage et kortere bad, eller klare sig med en truckervask hver anden dag, skrue lidt på termostaten mv. Men stille og roligt betyder de stigende priser på nødvendighederne, at rådighedsbeløbene hos den almindelige dansker bliver mindre.

De lavere rådighedsbeløb får betydning for boligejerne. Førstegangskøberne vil opleve, at deres budget bliver strammere, og derfor må de gå på kompromis. I den virkelige verden betyder det, at de må købe billigere, og derfor vil boligpriserne som følge af udviklingen komme under pres.

Jokeren er, at boligudbuddet stadigvæk er meget lavt, det understøtter markedet. Alt andet lige er det førstegangskøberne, der har den strammeste økonomi. Det taler for, at udviklingen rammer skævt, således at de mindre boliger bliver hårdest ramt. Når det er sagt, er energibudgettet absolut selvfølgelig størst på de største boliger.

Udviklingen rammer dog ikke kun socialt skævt. Den vil også ramme geografisk skævt. I yderområderne af vores land er indkomsterne i højere grad påvirket af, at folk kan køre i egen bil til deres arbejde. Når benzinpriserne er på den forkerte side af 15 kr. literen, betyder det, at det er vanskeligere at få en økonomi, der afhængig af, at man pendler til og fra arbejde, til at hænge sammen. Det vil alt andet lige presse boligpriserne i vores yderområder.

I mange yderområder afhænger privatøkonomien hos familierne ikke bare af en pendler, men af to pendlere. I forvejen er den gode økonomi her presset af, at det hele hænger bedre sammen, hvis mindst en i husholdningen arbejder i nærområdet. Jo længere man kommer uden for byzonen, desto vanskeligere kan det være at finde et job i nærområdet.

Det afhænger naturligvis af, hvad man laver. Denne udfordring er nu endnu mere betydningsfuld. For godt nok har vi under corona gjort os erfaringer med at være mere hjemme, men vores vaner er ikke 100 pct. omlagt til hjemmearbejde ligesom, at ikke alle funktioner egner sig lige godt til hjemmearbejde.

Den næste problemstilling i forhold til geografisk skævhed er, at fordelingen af de mest klimaeffektive ejendomme også er skæv. Dermed synes der at være en skævhed i, hvor ejendomme med det højeste forbrug målt pr. kvadratmeter er placeret. Det betyder også, at energiprisernes indtog i budgettet alt andet lige er størst i yderområderne.

Udviklingen betyder, at timingen i, hvornår der introduceres statsstøtte til at låne penge i yderområderne, er helt rigtig. I den forbindelse er det dog brandærgerligt, at ordningen umiddelbart ser ud til at blive administrativ tung og besværlig.