Grundvand: Ude af syne, men ikke ude af sind
De danske grundvandsreserver er en meget værdifuld ressource, som vi er nødt til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at beskytte.
På World Water Day i år støtter jeg helhjertet årets fokustema ”Grundvand – gør det usynlige synligt”. Mens grundvandet er kilden til mere end halvdelen af verdens drikkevand, stammer over 99 pct. af det her i Danmark fra grundvandet.
Vi har indtil nu været heldige med at have noget af verdens bedste drikkevand, og som regel kan vi drikke det direkte fra hanen eller med minimal filtrering og rensning.
Men forureningen stiger år efter år, og adgangen til rent drikkevand kan ikke længere tages for givet. Danmark bruger samme høje vandkvalitet, uanset om det er til et koldt glas vand, tøjvask, toiletskyl eller produktion. Det er en kvalitet, som er de færreste i verden forundt.
Over halvdelen af de danske grundvandsprøver indeholder pesticidrester, mens omtrent hver fjerde ligger over den tilladte grænseværdi. I 2019 rapporterede danske vandværker om hele 250 forurenede drikkevandsboringer på et enkelt år. Pesticidforurening udgør en stigende trussel mod grundvandet, og ifølge en ny analyse fra Boston Consulting Group (BCG) kan Danmark blive udfordret på rent vand inden 2050.
De danske grundvandsreserver er en meget værdifuld ressource, som vi er nødt til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at beskytte. Vi har ansvaret for at beskytte vandet. Ikke kun for vores borgere her og nu, men også for kommende generationer. Vi må ikke tage vores rene vand for givet, og én måde at gøre det på er ved at få indskrevet ”Retten til rent drikkevand” i grundloven.
Rent vand bør være en rettighed på linje med de aktuelle forfatningsmæssige rettigheder såsom lighed, ytringsfrihed og adgang til uddannelse. Det er afgørende for landets eksistens, grundlaget for dets fælles bedste og for et frit liv, hvilket er det ultimative mål for enhver demokratisk retsstat.
Hvis beskyttelse af vand optages i grundloven, vil det sikre denne livsvigtige ressource i fremtiden, hvor vi står over for global mangel på rent drikkevand. Ingen nye love og retslige tiltag vil kunne underkende denne beskyttelse, og domstolene kan holde politikere og virksomheder ansvarlige for at respektere denne rettighed.
Vores ansvar stopper dog ikke ved Danmarks grænser. Som førende nation, når det gælder om at finde løsninger på verdens udfordringer inden for rent vand, vandsikkerhed og klimatilpasning, spiller vi en stor rolle internationalt.
Klimaændringer kombineret med økonomisk vækst og befolkningstilvækst skaber alvorlige problemer såsom udtømning og forurening af grundvandet over hele verden.
Selvom omkring 40 pct. af grundvandet globalt bruges til kunstvanding i landbruget, og industrien bruger omtrent en tredjedel, er denne ressource ude af syne under jorden og derfor ude af sind for de fleste. Vi kan ikke fortsætte med at ignorere denne usynlige, men livsvigtige ressource, og vi er nødt til at synliggøre dens betydning.
Manglen på grundvand giver også problemer her og nu. Ifølge FN har hver tredje ikke adgang til sikkert forvaltet drikkevand, heraf de fleste i landdistrikterne. Det har desuden medført, at kvinder og piger er ansvarlige for at hente vand i 80 pct. af de husholdninger, der ikke har direkte adgang til vand.
Hvis vi ikke handler nu, forventes dette tal at stige i takt med klimaændringerne.
Desværre står mange byer på verdensplan over for alvorlig vandmangel på grund af et stigende befolkningstal. Orangi i Karachi, Pakistan, en af verdens største uplanlagte bosættelser med mere end to millioner indbyggere, kæmper f.eks. med den ulige vandforsyning i byen. Fattige samfund som disse er tvunget til at betale høje priser for vand, som med rette tilhører dem.
Perween Rahman var en social aktivist, der blev myrdet i forsøget på at opnå retfærdighed og skaffe vand til befolkningen i Orangi. Perween har været med til at skabe opmærksomhed om værdien af vand, så nu er det vores ansvar at ændre vores kollektive mindset ved sammen at levere bæredygtige løsninger. Adgang til drikkevand er en grundlæggende menneskeret, som skal prioriteres.
Noget, der kan have større virkning, er partnerskaber – samarbejde mellem regeringer, ngo’er, virksomheder og lokalsamfund for at udveksle viden og erfaringer, udforske nye perspektiver og fremme digitaliseringen for at løse verdens udfordringer med adgang til vand.
Disse partnerskaber kan gøre det nemmere at forstå, hvilke løsninger der kræves, og hvordan de kan tilpasse sig forskellige behov og dermed skræddersy omfattende løsninger til behovet. Et eksempel på et sådant samarbejde er partnerskabet mellem Islands ambassade, Water Mission, Ugandas regering og Grundfos om at skaffe ca. 45.000 mennesker i Buikwe-distriktet i Uganda adgang til rent vand.
FN har sat en række klare mål for vand og sanitet (SDG 6), der sigter mod at effektivisere vandforbruget væsentligt på tværs af alle sektorer for at sikre bæredygtig indvinding og forsyning af ferskvand for at imødegå vandmangel og reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel inden 2030.
Hvis alle de berørte arbejder sammen, kan vi gøre en reel forskel for mennesker over hele verden. Vandet tilhører os alle, og derfor skal vi tænke os om og handle nu.
Poul Due Jensen