Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Luk døren: 10 forslag til akut privatøkonomisk førstehjælp

Den aktuelle situation med Ruslands invasion af Ukraine bringer på mange måder minder frem om tiden som barn i 1970’erne og ung i 1980’erne. Inflation og knaphed på energi er atter noget, vi skal forholde os til.

Helle Snedker, kundedirektør og partner, Formuepleje

Der er få sætninger, der er så indprentet i hukommelsen fra min barndom som LUK DØREN!

Tiden var 1970’erne, og jeg boede med min bror og forældre i et stuehus opført i 1955 på en lille gård på Samsø. I kælderen stod et oliefyr, der buldrede løs og holdt temperaturen på minimum 20 grader på alle tre etager. Dog ikke ”den pæne stue” og ”gæsteværelset” som kun blev opvarmet ved særlige, festlige lejligheder. Ualmindeligt mange af de leveregler, vi fulgte på det tidspunkt, kan støves af og bruges igen – i den aktuelle situation, hvor privatøkonomien mange steder strammer til i en hastighed, vi ikke havde drømt om for kort tid siden.

  1. Luk døren: I korthed handler det om energibesparelse. Opvarm kun de rum, du bruger. Luk døren til de andre. Kom i gang med energibesparende investeringer: Isolering, nye vinduer, nye døre, varmepumpe, jordvarme, solceller, termostater, så du holder dig på 20 grader, hjemmesko og en varm trøje. Følg dit forbrug og lad det være synligt for hele familien, hvordan det udvikler sig. Hvis alle er opmærksomme på at lukke døren, afkorte brusebadet, slukke lyset og trække stikket til tv og pc osv., så falder forbruget mærkbart.
  2. Budgetlægning: Gå dit privatbudget igennem med en tættekam. Lug ud i alt det, du ikke bruger. Den store tv-pakke med programmer du aldrig ser, medlemskaber du aldrig bruger, forsikringer der kunne tegnes, billigere hvis du brugte en time eller to på at indhente nye tilbud. Der kan også være boliglån i banken, som kan fjernes, hvis du udnytter din friværdi til at øge dit realkreditlån. Kigger du ned over dit forbrug det seneste år, er der med garanti adskillige poster, der kan optimeres.
  3. Transport: Der er blevet flere og flere husholdninger med to biler. Sågar nogle med tre, fordi den/de unge i husstanden skal kunne køre frem og tilbage til ungdomsuddannelsen. Tiden er inde til at knække denne kurve og for alvor fremme deleøkonomi og bæredygtighed. Få tilmeldt dig delebilsordninger, brug den offentlige transport, tag cykel og gåben i brug. Spørg i den lokale Facebook-gruppe, om der er nogen, der vil køre med eller kan have dig med. Den aktuelle himmelflugt på energipriser kan vise sig at have den positive sidegevinst, at den grønne omstilling buldrer derudaf.

Personligt har jeg reduceret min restgæld med mere end 20 pct., siden jeg overtog min lejlighed 1. december 2019.

Helle Snedker, kundedirektør og partner, Formuepleje

  1. Boligøkonomi: På den anden side af faldende aktiekurser og stigende renter findes faldende obligationskurser. Hører du som jeg til den del af befolkningen, som til sidst overgav sig og gik i fastforrentet lån, fordi forskellen til FlexLån var minimal, når du også regnede bidragssatsen med, er tiden muligvis inde til en revurdering af den strategi. Personligt har jeg reduceret min restgæld med mere end 20 pct., siden jeg overtog min lejlighed 1. december 2019. Tre konverteringer senere er jeg aktuelt tilbage i FlexLån – og nu med ca. 50 pct. belåning, hvilket tillige gør noget godt for min bidragssats.
  2. Boligøkonomi II: En anden vej til privatøkonomisk førstehjælp er muligheden for afdragsfrihed. En mulighed, der kom til os i 2003, og som til tider har fået hårde ord med på vejen. Personligt mener jeg, at det bør være helt frivilligt, hvor og hvordan jeg sparer op og planlægger min økonomi, så hvis høje energipriser mv. presser din privatøkonomi, kan det være, at du skulle stoppe med at afdrage på dit realkreditlån. En sidegevinst ved dette er tillige, at du ikke nødvendigvis kan hæve den opsparing, du foretager i dit hus eller din lejlighed, når du en dag vil sætte gang i din nedsparing, så måske er det også en god idé at lægge opsparing andre steder end i dine mursten.
  3. Tøjbudget: Flere og flere sætter sig for ikke at købe nyt tøj i det kommende år. Der er dispensation for strømper og undertøj. Det viser sig, at mange har hobet så meget op i skabet, at det fint rækker 12 måneder frem uden yderligere supplement. Og mange finder nye måder at mikse på f.eks. ved at afholde tøjbytteparty og købe og sælge brugt på nettet. Endnu et fantastisk eksempel på, hvordan den aktuelle strammere privatøkonomi kan have stor indflydelse på bæredygtighedsdagsordenen.
  4. Madbudget: I mindesamlingen fra barndommen indgår også ”årstidskøkkenet”. Du spiser det, der er årstid for netop nu. Det passer godt ind i kostpyramiden og bringer desuden omgående førstehjælp til dit madbudget. Aktuelt er det årstid for kål, linser, rødder og kartofler (man er vel fra Samsø). Det er i sandhed billig mad. Når du dertil kombinerer med opfordringen til at skære ned på dit kødforbrug, kan du for alvor gøre godt for både pengepung; sundhed og sågar miljøpåvirkning. Hele tre gevinster.

Drop flyveturene og drag ud i det danske sommerland. Der er masser at opleve og det koster ikke en brøkdel af billetten til Maldiverne.

Helle Snedker, kundedirektør og partner, Formuepleje

  1. Pensionsopsparing: Økonomisk førstehjælp kommer også af løbende at trimme og optimere i forhold til den skat, du betaler. Personligt betaler jeg min skat med glæde, men hvis jeg har 100 kroner til overs, vil jeg til enhver tid indbetale dem på min pensionsopsparing, hvis jeg kan se, at jeg kan undvære dem i min privatøkonomi, indtil den dag jeg går på pension. Dels fordi dette kan nedbringe det beløb, jeg eventuelt ellers skulle betale i topskat, dels fordi beskatningen af afkastet på mine investeringer inde i en pensionsopsparing er 15,3 pct., hvilket er langt mere attraktivt end alternativerne.
  2. Køb, når alle andre sælger: På de finansielle markeder har det været hedt i første del af 2022. De fleste, der investerer, ved, at det går op og ned, og at man som regel bliver godt betalt for at leve med udsvingene, hvis bare man holder fast. I skrivende stund er de 25 mest handlede aktier i Danmark (C25-indekset) nede med 9 pct. år-til-dato. MSCI ACWI (globalt aktieindeks) er nede med knap 6 pct., men selv med dette in mente, er der skabt mere end 60 pct. i afkast de seneste fem år på sidstnævnte. Privatøkonomisk førstehjælp kan derfor også bestå i at få investeret den del af din opsparing, som du med meget stor sikkerhed ikke skal bruge de næste fem år. Der er overordentligt gode chancer for, at du har fået et rigtigt godt afkast, når du kigger på det igen om fem år.
  3. Feriebudget: I 2020 og 2021 var det corona, og i år er det så den russiske invasion af Ukraine, der udfordrer feriedrømmene. Noget af det letteste at skære i, når krisen kradser, er feriebudgettet. Også her er der mulighed for at gøre noget godt både for privatøkonomien og bæredygtighed. Bliv hjemme eller i nærområdet, når du skal på ferie. Et utal af kunder er kommet retur med skønne beretninger fra ferieoplevelser i Danmark i de seneste år. Bornholm, Møn, Vestkysten, Samsø. Drop flyveturene og drag ud i det danske sommerland. Der er masser at opleve og det koster ikke en brøkdel af billetten til Maldiverne.

Helle Snedker

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.