Gakkede afgifter bør fjernes
Al vin, der købes i Danmark, er afgiftsbelagt – og som noget nyt skal der nu betales en ekstra afgift, hvis vinen er lukket med en champagnelignende prop. Denne lovændring blev indført på side 166 i et 335 siders langt lovforslag, og formentlig er der ingen MF’ere, der er klar over, at de har vedtaget det.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det er efterhånden blevet alt for svært for både virksomheder og almindelige danskere at gennemskue alle de afgifter, de bliver pålagt af politikerne. I mange år har der oveni den normale vinafgift været en ekstraafgift på 3,35 kr. på luft, der er tilsat vin – dvs. mousserende vine som champagne, cava, m.v.
Afgiften har altid tilhørt den ”gakkede” kategori, for hvorfor afgiftsbelægger vi vin med overtryk mere end anden vin? Det findes der tilsyneladende ingen fornuftig forklaring på. Det er i hvert fald ikke lykkedes os at finde et særligt formål med afgiften – hverken sundhedsmæssigt eller økonomisk. Afgiften er først og fremmest en byrde for erhvervslivet i kraft af dens eksistens, som der skal tages højde for, når virksomheder skal afregne afgifter af deres salg, og naturligvis en ekstraomkostning for forbrugerne.
I den nyeste ændring af vinafgiftsloven fra sommeren 2021 blev tillægsafgiften udvidet til alle vine med champagnelignende propper. At en så væsentlig ændring blev skjult på side 166 i et 335 siders lovforslag, omhandlende alt fra energiafgifter af mineralolieprodukter til en justering af momsreglerne for udledningsvirksomheder, er blot endnu en absurd detalje ved afgiften.
Det vil desuden være vores påstand, at der ikke er en eneste af de 179 MF’ere eller den ansvarlige minister, der anede, at de udvidede afgiftsområdet, hvilket må siges at være et kæmpe demokratisk problem. På den måde gør afgiften det ikke alene fordyrende for danskerne og byrdefuldt for erhvervslivet, den er også en del af en skadelig tendens for vores retssikkerhed.
Der er nemlig en betydelig risiko for, at politikerne overser de negative konsekvenser ved lovgivningen, når de bliver præsenteret for så store og omfattende lovforslag, der omhandler hele paletten af afgiftsområdet. Set fra erhvervslivets stol bekræfter dette lovforslag desværre billedet af, at lovgivningen er blevet så kompleks, at virksomheder kan have mere end svært ved at gennemskue konsekvenserne af alle de ændringer, der kommer. Hvilket ofte senere hen fører til skattetvister og krav om tilbagebetaling.
Regelstaten har taget overhånd i en sådan grad, at virksomhederne og den gennemsnitlige dansker ikke længere kan finde rundt i alle de love og regler, der findes i dag. Hvad værre er, at heller ikke myndighederne har overblikket, og at Folketinget ofte lovgiver i blinde. I dag er der nemlig tre gange så mange statslige regler som i 1989.
Ønsket fra erhvervslivet er, at det skal være nemmere at forstå og håndtere reglerne. Vi har brug for et mere simpelt og gennemskueligt skatte- og afgiftssystem, og man kan passende begynde med at køre endnu en saneringsrunde på punktafgifterne.
